COVID-19: Er din betaling af social sikring påvirket af, at dine medarbejdere arbejder hjemmefra, fx i sverige?

Som udgangspunkt er en medarbejder omfattet af social sikring i det land, hvor medarbejderen arbejder. Dette gælder, uanset hvor medarbejderen bor inden for EU. På grund af COVID-19 pandemien gælder der dog – for medarbejdere som bor og arbejder i Sverige og Danmark – nogle undtagelser til dette udgangspunkt.

 

Udgangspunktet for betaling af social sikring

Som skrevet oven for, er medarbejdere som udgangspunkt dækket af social sikring i det land, hvor medarbejderen arbejder (hvis dette er inden for EU) uanset hvor medarbejderen bor, så længe dette (også) er inden for EU. Dog gælder det, at hvis medarbejderen arbejder i sit bopælsland og samtidig arbejder i et andet land inden for EU, f.eks. Danmark og Sverige, afhænger dækningen af social sikring af, hvor meget medarbejderen arbejder i hvert land.

 

Hvis medarbejderen arbejder mindre end 25 % i sit bopælsland, vil medarbejderen som udgangspunkt være dækket af social sikring i det land, hvor medarbejderen arbejder størstedelen af tiden. Hvis medarbejderen derimod arbejder mindst 25 % eller mere i hans/hendes bopælsland, vil medarbejderen som udgangspunkt være dækket af social sikring i bopælslandet.

 

Undtagelser på grund af COVID-19

På grund af COVID-19-pandemien arbejder mange medarbejdere hjemmefra, hvilket medfører at medarbejdere, som eksempelvis bor i Sverige men arbejder i Danmark, vil arbejde mere i Sverige end under ”normale omstændigheder”. Tager man udgangspunkt i ovenstående, kan dette medføre at medarbejderens dækning af social sikring vil ændres fra Danmark til Sverige.

 

For at undgå dette, har ”Försäkringskassan” i Sverige og Udbetaling Danmark indgået en aftale om, at medarbejderes dækning af social sikring i henholdsvis Sverige og Danmark ikke vil blive påvirket af, at medarbejderen arbejder hjemme på grund af COVID-19.

 

Denne undtagelse til 25 %-reglen gælder dog ikke, hvis medarbejderens arbejdsforhold ændres (hvis f.eks. medarbejderen skifter arbejde, bliver selvstændig eller lignende).

 

På den baggrund vil en medarbejder som bor i Sverige, men arbejder i Danmark stadig være berettiget til social sikring fra Danmark, selvom medarbejderen arbejder mere end 25 % fra hans/hendes bopæl i Sverige, hvis altså det øgede hjemmearbejde skyldes COVID-19-pandemien.

 

Bird & Birds kommentarer

Når de nuværende restriktioner lempes, er det forventeligt, at Försäkringskassan og Udbetaling Danmark vil trække ovenstående undtagelse til 25 %-reglen tilbage. Medarbejderen vil derfor – som inden pandemien – være berettiget til social sikring på baggrund af den generelle regel beskrevet oven for.

 

Det er derfor vigtigt at arbejdsgivere, som har medarbejdere der pendler mellem Sverige og Danmark, er bevidste om de midlertidige regler, men også er opmærksomme, når disse bliver trukket tilbage.

 

Seneste nyheder

Vis mere
Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

apr 18 2024

Læs mere
Første EU-sag om ophavsret til AI-genererede billeder

Historisk afgørelse: Første sag i EU om ophavsret til AI-genererede billeder

apr 17 2024

Læs mere
VIRK17 Standardkontrakter It-kontraktret VIRK23

VIRK23 er på gaden

apr 15 2024

Læs mere