Er AI-genereret kode ophavsretligt beskyttet og hvis ja - hvem ejer så rettighederne?

Artiklen er den anden af to artikler, der omhandler de juridiske aspekter af brug af AI i forbindelse med softwareudvikling. Denne artikel omhandler de ophavsretlige problemstillinger, der opstår, når generativ AI anvendes til at skabe softwarekode. 

Du kan læse den første artikel, der omhandler transparenskrav til AI-genereret kode, her.

Generativ AI revolutionerer softwareudvikling, men skaber samtidig juridiske udfordringer. Når kunstig intelligens skriver kode, hvem ejer så rettighederne? Og kan AI-genereret kode overhovedet beskyttes af ophavsretten? Disse spørgsmål bliver stadig mere presserende, efterhånden som AI-værktøjer bliver en naturlig del af softwareudviklerens værktøjskasse.

Vi ser i denne artikel på, hvordan man navigerer i de ophavsretlige problemstillinger, når generative AI-systemer anvendes til at generere softwarekode.

Hvad siger ophavsretten til beskyttelse af kode?

For at kode kan ophavsretligt beskyttes, skal den være original, dvs. den skal være udtryk for udviklerens egen intellektuelle frembringelse. 

Det er kun den konkrete kode, der kan opnå ophavsretlig beskyttelse; ikke den bagvedliggende idé eller algoritme. 

Beskyttelsen opstår automatisk i og med værket frembringes, dvs. at der ikke er krav til registrering, mærkning eller andet. 

Softwarekode, der opfylder originalitetskravet, beskyttes som et litterært værk i ophavsretsloven, og skaberen får dermed eneret til at sælge og licensere den software, koden indgår i. Omvendt er softwarekode, der ikke er tilstrækkelig original, som udgangspunkt ikke beskyttet mod kopiering. Ophavsretlig beskyttelse er dermed afgørende for kodens værdi.

Softwareudviklerens brug af generativ AI til at generere kode giver derfor anledning til to helt centrale spørgsmål; kan AI-genereret kode ophavsretligt beskyttes, og hvem får en sådan eventuel ophavsret?

Kan kode, der genereres via generative AI-systemer, ophavsretligt beskyttes?

For at opnå ophavsretlig beskyttelse skal der, jf. ovenfor, være tale om et originalt værk, dvs. at værket (i dette tilfælde softwaren) skal være ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. 

Dette indebærer, at ren AI-generet kode (dvs. kode skabt uden menneskelig indblanding) ikke kan opnå ophavsretlig beskyttelse. 

Graden af menneskelig bearbejdning af koden, der skal til for at opfylde originalitetskravet, vil bero på en konkret vurdering – og i sidste ende retspraksis. 

På den ene side vil nogle få, simple ”prompts” ikke være tilstrækkeligt. 

På den anden side vil et udviklingsteams efterfølgende kvalitetskontrol, afprøvning, tilpasning og konfigurering af den udviklede software i det fleste tilfælde formentlig være tilstrækkeligt til, at koden anses for original og dermed ophavsretligt beskyttet. 

Graden af menneskelig involvering er afgørende. Jo mere menneskelig kreativitet og originalitet, jo større sandsynlighed for ophavsretlig beskyttelse. 

Lidt forsimplet kan man opstille det på følgende måde:

Software, der sandsynligvis ikke er beskyttet:

•        Kode, der er fuldt automatisk genereret af AI uden menneskelig kreativt input

•        Simple prompts uden kreativ tilføjelse

•        Standardkode-output fra generative AI-systemer

Software, der sandsynligvis er beskyttet:

•        Kode, hvor mennesker har ydet væsentligt kreativt bidrag

•        Betydelig redigering og tilpasning af AI-output

•        Arkitektoniske valg og strukturelle beslutninger

For at i videst muligt omfang at sikre ophavsretlig beskyttelse anbefaler vi følgende: 

1. Sørg for at dokumentere den menneskelige proces – vis/beskriv hvordan der er bidraget kreativt
2. Redigér og tilpas den AI-genererede kode betydeligt
3. Arkitektoniske beslutninger; træf bevidste designvalg
4. Kombinér med menneskelig ekspertise; lad jeres AI-systemer være værktøjer til brug for softwareudviklingen og ikke skaberen heraf. 

Hvem får ophavsretten til AI-genereret kode?

I udgangspunktet tilfalder ophavsretten den eller de ophavsmænd, der har skabt værket. Ophavsretslovens § 59 indeholder dog en særregel for software, der indebærer, at rettighederne til software, som er udviklet i et ansættelsesforhold tilhører arbejdsgiveren. 

Ophavsretten til kode skabt af arbejdstagere som led i ansættelsesforholdet tilkommer altså fuldt og helt arbejdsgiveren. Konsulenter og freelancere bevarer dog selv rettighederne til kode, de har skabt, da de ikke anses for arbejdstagere i ophavsretslovens forstand.

Ved brug af generativ AI til at generere kode opstår også spørgsmålet om ophavsretten tilkommer brugeren eller leverandøren af det generative AI-system. Udgangspunktet er hér, at brugeren får rettighederne, hvis der er en kvalificeret relation mellem koden og ophavsmanden og den dertilhørende originalitet, herunder kreativitet. 

Undtagelsen er, hvis leverandøren af det generative AI-system gennem tekniske begrænsninger har begrænset brugerens kreative input så meget, at leverandøren reelt foretager de kreative valg. I så fald vil ophavsretten tilfalde leverandøren.

AI Masterclass

Bird & Bird følger den retlige udvikling af AI tæt og afholder i efteråret en AI Masterclass, der klæder dig på til at håndtere de mange og komplicerede juridiske problemstillinger forbundet med brugen af AI. Du kan læse mere om vores AI Masterclass og tilmelde dig her.