Særligt betroet medarbejder bortvist efter at være blevet narret til pengeoverførsler

 Pia Skovgaard Hansen, Mia Boesen

01-2019

Østre Landsret vurderede den 8. november 2018, at en regnskabschef væsentligt havde misligholdt sit ansættelsesforhold, da han på baggrund af flere betalingsanmodninger, angiveligt sendt fra selskabets administrerende direktør gentagne gange, havde overført penge til en engelsk bankkonto uden at have sikret sig anmodningernes rigtighed.

Sagens omstændigheder

I oktober 2016 modtog regnskabschefen en e-mail, hvori afsenderen, der udgav sig for at være selskabets administrerende direktør, anmodede regnskabschefen om at foretage en hasteoverførsel på knap 30.000 euro til en bank i England. Da der ikke var tilstrækkelige midler på selskabets konto, og da regnskabschefen ikke mente, at selskabets administrerende direktør var på kontoret på det tidspunkt, hvor e-mailen blev modtaget, besvarede regnskabschefen e-mailen, hvori han oplyste om de manglende midler. Afsenderen responderede, at der i så fald skulle overføres 10.500 euro med det samme. Dette gjorde regnskabschefen, og overførslen blev elektronisk godkendt af en anden medarbejder.

I løbet af oktober måned modtog regnskabschefen yderligere tre betalingsanmodninger sendt fra samme afsender og i samme e-mail tråd. Det var først ved den fjerde betalingsanmodning, at regnskabschefen fik mistanke om, der var tale om svindel.

Regnskabschefen kontaktede i den forbindelse både virksomhedens forsikringsselskab og politiet, ligesom regnskabschefen talte med banken i England. Ydermere tog regnskabschefen kontakt til en af virksomhedens medejere for at få bekræftet anmodningens rigtighed. Dette kunne ikke bekræftes, og da regnskabschefen dagen efter mødte på arbejde, blev han bortvist som følge af væsentlig misligholdelse af sit ansættelsesforhold ved i flere omgange at have overført større pengebeløb til en udenlandsk konto.

Spørgsmålet i den konkrete sag var, om regnskabschefen havde misligholdt de krav, der stilles til agtpågivenhed, ansvarighed og omtanke for en medarbejder i hans stilling og position, således at bortvisningen af ham var berettiget.

Det blev bemærket, at regnskabschefen i en årrække havde været ansat i firmaet og på intet tidspunkt under sin ansættelse havde modtaget kritik for sit arbejde. Regnskabschefen havde på baggrund af sin stilling adgang til at råde over ganske store økonomiske midler, han refererede direkte til den administrerende direktør og modtog en betydelig højere løn end de andre administrative medarbejdere. Regnskabschefen havde ikke personalemæssigt ansvar.

Landsrettens bemærkninger

I vurderingen af om bortvisningen var berettiget, lagde landsretten til grund, at regnskabschefen besad en særligt betroet stilling, uanset at han ikke havde personalemæssigt ansvar.

Landsretten lagde endvidere til grund, at virksomhedens administrerende direktør aldrig sendte anmodninger om betalinger fra sin mobiltelefon, at sådanne anmodninger altid foregik mundtligt efterfulgt af en skriftlig opfølgning, og at virksomhedens administrerende direktør var på kontoret på dagen for modtagelsen af den første anmodning.

Ydermere lagde landsretten til grund, at regnskabschefen, af de to medarbejdere, som elektronisk godkendte overførslerne, var blevet gjort opmærksom på, at anmodningerne så mistænkelige ud.

Flertallet af landsrettens dommere påpegede også, at der i de fremsendte e-mails var stavefejl, ligesom sproget indikerede, at det ikke var en person med dansk som modersmål, der havde formuleret de fremsendte e-mails. Desuden var der ingen forklaring på betalingsanmodningerne, ligesom disse ikke var efterfulgt af bilag eller lignende, hvilket var usædvanlig praksis.

Af disse årsager mente flertallet af landsrettens dommere, at regnskabschefen allerede ved anden anmodning burde have rettet henvendelse til virksomhedens administrerende direktør med henblik på at få bekræftet rigtigheden af betalingsanmodningerne. Da regnskabschefen ikke gjorde dette, fandt landsretten frem til, at regnskabschefen havde misligholdt ansættelsesforholdet så groft, at virksomheden var berettiget til at bortvise ham. Flertallet af landsrettens dommere bemærkede i øvrigt, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at regnskabschefen fulgte de procedurer, der på daværende tidspunkt gjaldt i virksomheden, og at "CEO-fraud" på daværende tidspunkt var et nyt fænomen, som regnskabschefen ikke var blevet gjort bekendt med.

Bird & Birds kommentarer

  • Medarbejdere i særligt betroede stillinger har et udvidet ansvar for at udvise ansvarlighed, påpasselighed og agtpågivenhed i sin jobfunktion. Særligt betroede medarbejdere er ikke alene medarbejdere med personalemæssigt ansvar, men tillige medarbejdere med adgang til at råde over store økonomiske midler, som samtidig referer direkte til virksomhedens ledelse. Som kompensation for den særligt betroede stilling modtager medarbejderne også markant højere løn sammenlignet med andre medarbejdere.
     
  • Det betragtes ikke som en formildende omstændighed, at svindelmetoden er ukendt for medarbejderen. Særligt ikke, hvis der foreligger konkrete omstændigheder i sagen, som burde have fået den pågældende medarbejder til at reagere. Omvendt kan det overvejes, om kravene til medarbejderes ansvarlighed, påpasselighed og agtpågivenhed skærpes, såfremt arbejdsgiveren har oplyst medarbejderen om særligt brugte svindelmetoder, som denne bør holde sig for øje.

 

Authors

Mia Boesen

Mia Boesen

Associate
Danmark

Ring til mig på: 39141634
Pia Hansen

Pia Skovgaard Hansen

Associate
Danmark

Ring til mig på: +45 72 24 12 12