Debat: Fleksible udbudsformer og grøn omstilling

I Altingets nyeste temadebat om den fleksible udbudslov diskuterer partner Peter Dann Jørgensen og advokat Maria Matzen fleksible udbudsformer og grøn omstilling. Derudover har Maria Matzen deltaget i en paneldebat om grønnere indkøb i bygge- og anlægsbranchen ved C40-eventet City Industry Dialogue for Clean & Healthy Construction.

Revision af udbudsloven

Allerede ved vedtagelsen af Udbudsloven i 2015 blev det besluttet, at der i 2020 skulle foretages en evaluering af loven for at sikre, at loven havde den tilsigtede virkning, og om der var erfaringer, der gav anledning til, at der skulle foretages ændringer af loven. Den forhenværende Erhvervsminister, Rasmus Jarlov, sendte tilbage i december 2018 et høringsbrev om evalueringen af udbudsloven til en lang række af høringsparter og igangsatte dermed evalueringsprocessen.

I forbindelse med evalueringen af udbudsloven har Altinget i en ny temadebat spurgt et panel af eksperter 'Hvad skal vi med den fleksible udbudslov?' I debatten sætter en række forskellige eksperter fokus på, hvordan vi bruger den fleksible udbudslov, og hvilke ændringer der bør foretages af loven.

Partner Peter Dann Jørgensen og advokat Maria Matzen fra Bird & Birds udbudsteam har bidraget til debatten med debatindlægget 'Udbudsregler skal ikke blive en labyrint'. I debatindlægget sætter de blandt andet fokus på brugen af de fleksible udbudsformer, fortolkningen af reglerne i Danmark og understøttelse af den grønne omstilling.

Hos Bird & Bird har vi en klar forventning om, at den grønne omstilling og innovation kommer til at være fokus ved fremtidens indkøb. Det er derfor vigtigt, at udbudsprocesserne kan støtte op omkring udviklingen inden for grøn omstilling og innovative behov.

> Læs artiklen 'Advokater: Udbudsregler skal ikke blive en labyrint'

Paneldebat om grøn omstilling i byggebranchen

Maria Matzen deltog den 9. oktober 2019 i C40-eventet City Industry Dialogue for Clean & Healthy Construction. Eventet tog udgangspunkt i udfordringen ved, at byggeri og infrastruktur bidrager til næsten 40 % af den globale CO2 udledning. Maria Matzen deltog som paneldeltager i en debat om indkøb og levering af Zero Emission Non-Road Mobile Machinery.

Baggrunden for paneldebatten var samarbejdet Scandinavian Green Procurement Alliance, hvor Københavns Kommune, Oslos Kommune og Stockholms Kommune samarbejder om at nedbringe deres CO2 udledning.

Bird & Birds danske udbudsteam har siden 2016 rådgivet parterne i forbindelse med deres fælles udbud på indkøb af klimavenlige arbejdsmaskiner. Samarbejdet blev i foråret 2019 realiseret gennem et dynamisk indkøbssystem mellem Københavns Kommune og Oslos Kommune.

Processen har naturligt været interessant på grund af samarbejdet på tværs af landegrænser med fokus på grønne maskiner, men ligeledes i særlig grad fordi formålet også har været at skabe en model, som kan skaleres og anvendes af andre byer. Dertil har ordregiver samtidig haft et stort ønske om en simpel udbudsproces for at mindske de samfundsmæssige ressourcer for både ordregiver og markedet.

Seneste nyheder

Vis mere
cybersecurity datacenter NIS2

Hvad har cybersikkerhed med offentlige kontrakter at gøre – NIS2 i et udbudsretligt lys

apr 24 2024

Læs mere
Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

apr 18 2024

Læs mere
Første EU-sag om ophavsret til AI-genererede billeder

Historisk afgørelse: Første sag i EU om ophavsret til AI-genererede billeder

apr 17 2024

Læs mere