Om mig

Jeg er partner og leder af vores udbudsteam i Danmark. Udover at være en af de førende udbudsspecialister i Danmark, er jeg også Co-Head of Country i Danmark og vores internationale Public Procurement Group.

Som leder af udbudsteamet i Danmark har jeg ansvaret for afdelingen og vores organisering, så vi altid har de bedste advokater til rådighed for vores klienter. Det er min klare overbevisning, at det rigtige team med de rette personer er den bedste måde at opnå succes og holdbare løsninger for vores klienter. Som Co-Head of international Public Procurement Group har jeg et stort, internationale netværk med kompetente udbudsadvokater fra forskellige jurisdiktioner.

Effektive offentlige indkøb er nøglen til at fremme offentlige investeringer i infrastruktur, sundhed, uddannelse og andre offentlige ydelser, som er centralt for den offentlige sektors bestræbelser på at forbedre danskernes levevilkår. Hver dag motiveres jeg af at være med til at bidrage til disse processer gennem eksempelvis at sammensætte det bedste team af udbudsspecialister, eller ved at være den betroede rådgiver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelsen af udbudsprocesserne.

Projektledelse er altafgørende for vores rådgivning til vores klienter. Gennem årene har jeg været involveret i og koordineret en række investeringer på tværs af landegrænser samt komplekse udbud – både for den offentlige sektor og private virksomheder. I mere end et årti har jeg rådgivet om udbudsreglerne og retsområderne, der knytter sig hertil, såsom sundhedssektoren, byggeri og it. Jeg bistår også kommunale, regionale- og statslige ordregivere samt virksomheder indenfor forsyningssektoren, samt rådgiver tilbudsgivere i forbindelse med tilbudsafgivelse.

Gennem årene har jeg fået betydelig erfaring med at operere i politisk styrede organisationer. Derfor bistår jeg offentlige klienter som projektleder i forbindelse med udbud af blandt andet komplicerede it-anskaffelser og indkøbsfællesskabers rammeaftaler. Udover at være en traditionel rådgiver er jeg certificeret som professionel SCRUM master, og min rådgivning omfatter også brugen af agile it-kontrakter.

Jeg er meget engageret i at gøre udbudsområdet og anvendelsen af reglerne enklere med et fokus på at opnå de forretningsmæssige fordele, der er ved konkurrenceudsættelse. Jeg rådgiver i den forbindelse vores klienter om indkøbsstrategi, gennemførelse af markedsdialoger inden udbud, udarbejdelse af konkurrencegrundlag, herunder kontrakt og udbudsbetingelser, juridisk kvalitetssikring af kravspecifikation, gennemførelse af forhandlinger, samt ekstern og intern kontraktstyring.

Jeg har betydelig erfaring fra en lang række af sager ført i Klagenævnet for Udbud og har ligeledes været forfatter til bøger og artikler om udbudsret, som jeg ligeledes underviser om i mange sammenhænge.

Min interesse for udbudsretten har ligeledes medvirket til stiftelsen af Dansk Forening For Udbudsret, hvor jeg er bestyrelsesformand.
Erfaring
  • Udbud af nyt toldsystem. Gennem de seneste 12 måneder har Peter rådgivet og været dybt involveret i Skatteministeriets Departementets kommende udbud af en nyt it-baseret toldsystem. Peter har rådgivet klient gennem hele udbudsprocessen, og han og Bird & Birds udbudsteam har udarbejdet kontrakten, som er baseret på den agile metode.
  • Udbud af et nyt sundhedssystem. Peter har været involveret i hele processen, lige fra gennemførelse af markedsdialogen samt udarbejdelse af udbudsstrategien til udarbejdelse af selve kontraktmaterialet. Peter har været en vigtig rådgiver for Københavns Kommune i deres vigtige og kritiske udbud af et nyt it-sundhedssystem, som skal kunne benyttes døgnet rundt af omsorgspersonale i adskillige afdelinger.
Uddannelse

Studieretning

  • Aalborg Universitet

Udtalelser

'B&B has a strong procurement team led by Peter Dann Jørgensen. Peter has a very strong tender law profile in the industry and is known for his great knowledge of and insight into tender law matters. At the same time, he is very pragmatic and solution-oriented in his approach. It is a pleasure to work with him, including brainstorming about possible solutions that are not straightforward.'

Legal 500 EMEA, 2024

'They have a strong team within public procurement, led by Peter Dann Jørgensen, who is pleasant and skilled at the same time. They are especially strong within IT procurement.'

'Peter Dann Jørgensen is absolutely a high performer.'

Legal 500 EMEA, 2022

'Peter Dann Jørgensen of Bird & Bird is well regarded for his expertise within the public procurement sphere, in particular with assisting municipalities. He wins praises among market sources, with one describing him as 'straightforward and friendly', and another calling him 'highly specialised and very active in the community.'

Chambers Europe, 2019

Seneste nyheder

Vis mere
grønne offentlige it-indkøb

Sådan gør du dine it-investeringer bæredygtige

apr 19 2023

Læs mere

Offentlige udbud - i bæredygtighedens tegn

jan 25 2023

Læs mere
International udbudsret

Udbudsret på tværs af landegrænser

jul 13 2022

Læs mere

Nyheder & transaktioner

Se mere

News

Bird & Bird fejrer 10-års jubilæum i Danmark

maj 10 2023

Læs mere

News

Bird & Bird udvider partnerkredsen i København med ny M&A partner Mette Mernø Hans Jakobsen

jan 10 2023

Læs mere

News

Bird & Bird certificeret eliteleverandør til den offentlige sektor 2020

maj 27 2020

Læs mere

TwoBirds TV