Folketinget har endeligt vedtaget lovforslaget, der ændrer reglerne i aktieoptionsloven således, at der etableres større aftalefrihed i relation til vilkårene for et aktieoptionsprogram. Reglerne træder i kraft den 1. januar 2019.

Lovforslaget1 , der den 6. december 2018 blev vedtaget af Folketinget, er udmøntningen af en politisk aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 12. november 2017. Ændringen af aktieoptionsloven indebærer blandt andet, at de to nuværende "hovedbestemmelser" i den nuværende aktieoptionslovs § 4 og § 5 slettes, samtidig med at der indføres en ny § 4.

Gældende ret

De nuværende regler i aktieoptionsloven § 4 og § 5 skelner mellem, hvorvidt en medarbejder er en såkaldt "bad leaver" eller "good leaver". Hvis medarbejderen selv siger op eller opsiges/bortvises berettiget på grund af misligholdelse, er medarbejderen en "bad leaver". Hvis medarbejderen derimod bliver opsagt af arbejdsgiveren, uden at der er tale om misligholdelse, eller fratræder som følge af pensionering, er medarbejderen en "good leaver".

Skelnen mellem disse er afgørende for medarbejderens ret til at beholde sine tildelte aktieoptioner i forbindelse med en fratræden, i det en "good leaver" har ret til at beholde tildelte, men ikke udnyttede aktieoptioner i forbindelse med sin fratræden samt en pro rata del af fremtidige tildelinger, jf. § 5. Derimod bortfalder retten til tildelte og ikke udnyttede aktieoptioner for en "bad leaver", jf. § 4, medmindre andet fremgår specifikt af aftalen.

Vedtagne ændringer

Ændringerne medfører, at disse begrænsninger falder bort, således, at det frit kan aftales mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, hvad vilkårene skal være for aktieoptionerne i forbindelse med en fratræden. Arbejdsgiveren kan derfor fastsætte vilkår om, at uudnyttede aktieoptioner bortfalder, uanset baggrunden for ansættelsesforholdets ophør, dvs. uanset om medarbejderen er en "good leaver" efter de nugældende regler.

Dertil kommer, at man med ændringen indfører en mulighed for at aftale tilbagekøb af aktier eller anparter, så længe dette sker til markedspris. Således vil den usikkerhed, der har været omkring muligheden for at aftale vilkår om tilbagekøb af aktier fra en good leaver nu være afklaret, i det loven vil hjemle en sådan aftale.

§ 4 har følgende ordlyd:

”§ 4. Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan ikke aftale, at arbejdsgiveren ved lønmodtagers fratræden kan tilbagekøbe aktier eller anparter, der er erhvervet i henhold til en ordning eller aftale omfattet af § 1, til en lavere pris end markedsprisen.”

Dog fremgår det af bemærkninger til lovforslaget, at er der tale om aktier eller anparter, der "i henhold til ordningen ikke er omsættelige på det åbne marked", vil en sådan klausul om tilbagekøb dog ikke kunne effektueres. I en sådan situation vil et eventuelt tilbagekøb i forbindelse med en fratræden kunne ske i overensstemmelse med de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagt i aftaleloven og udviklet i retspraksis.

Med bemærkningen om, at aktierne eller anparterne "i henhold til ordningen" ikke er omsættelige på det åbne marked henvises, ifølge Beskæftigelsesministeriet, til den situation, hvor arbejdsgiveren som et vilkår i ordningen (dvs. optionsprogrammet) har inkluderet et vilkår om, at medarbejderen ikke må videresælge hverken sine optioner eller aktier/anparter til tredjemand (heller ikke til markedsprisen). Med andre ord; en klausul der indeholder en omsættelighedsbegrænsning for medarbejderen.

I tilfælde af sådan en klausul vil en tilbagekøbsklausul således som udgangspunkt ikke kunne effektueres, medmindre dette aftales i forbindelse med fratrædelsen, og en sådan aftale må anses for rimelig.

De nye regler træder i kraft den 1. januar 2019 og har alene virkning for nye medarbejderaktieordninger, dvs. for ordninger etableret efter den 1. januar 2019. Eksisterende ordninger skal dermed fortsat skulle leve op til de nugældende regler og kan ikke ændres uden videre.

Bird & Birds kommentarer

  • Ændringen indebærer en radikal ændring i forhold til de nugældende regler og vil stille arbejdsgiverne i en særdeles mere favorabel position end i dag, i det medarbejderne vil kunne fratages retten til aktieoptioner i enhver fratrædelsessituation.
  • Endvidere vil muligheden for at aftale tilbagekøb stille arbejdsgiverne i en væsentlig bedre situation end i dag, om end lovforslaget pt. er forbundet med en del usikkerheder i relation til et sådan tilbagekøb.
  • Herunder skal en arbejdsgiver således overveje om en omsættelighedsklausul i optionsprogrammet eller en tilbagekøbsklausul iht. lovens § 4 vægter højest, i det en omsættelighedsklausul i ordningen – i henhold til lovforslagets bemærkninger – kan hindre en aftale om tilbagekøb i henhold til lovens § 4.
  • Kravet om, at tilbagekøbet skal ske til markedspris kan endvidere virke uhensigtsmæssigt i tilfælde, hvor medarbejderen væsentligt har misligholdt ansættelsesforholdet.
  • I forarbejderne anfører Beskæftigelsesministeriet, at lovændringen ikke omfatter ordninger etableret inden lovens ikrafttræden (1. januar 2019), og endvidere, at det "…ikke hensigten med lovforslaget at begrænse adgangen til, at en aftale tilsidesættes som urimelig, jf. aftalelovens § 36.". Med de begrænsninger i adgangen til tilbagekøb, som lovændringen lægger op til, kan det overvejes, om Beskæftigelsesministeriet ikke på denne baggrund udtrykker en opfattelse af gældende ret, der er kritisk over for gyldigheden af tilbagekøbsbestemmelser – herunder uden for aktieoptionsområdet.2

1) Lovforslaget kan læses HER

2) Gyldigheden af tilbagekøbsklausuler er blandt andet afgjort i UfR 2011.2654H (medarbejderaktier købt til markedskurs) og i UfR 2011.193H og UfR 2011.203/1, /2 og /3H (alle medarbejderaktier købt til favørkurs) er der taget stilling til, om sådanne medarbejderaktier gribes af funktionærlovens § 17a.

 

Authors

Mia Boesen

Mia Boesen

Associate
Danmark

Ring til mig på: 39141634
Søren Pedersen

Søren Narv Pedersen

Partner
Danmark

Ring til mig på: +45 22 49 08 14