Arbejdsgiver har ifølge arbejdsmiljøloven det overordnede ansvar for at sikre, at arbejdet, herunder hvis det udføres hjemme, er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdstilsynet har derfor den 30. april 2022 - bl.a. som en konsekvens af den øgede mængde hjemmearbejde under og efter Corona pandemien - udgivet en ny og opdateret vejledning vedrørende de arbejdsmiljømæssige krav til hjemmearbejdspladser.
Hvad indebærer de nye regler i AT-vejledningen?
Ifølge den nye vejledning gælder der særlige krav i forhold til skærmarbejde, hvis medarbejderen udfører skærmarbejde regelmæssigt på en arbejdsplads mere end 2 dage om ugen baseret på et gennemsnit set over en måned.
Iht. den tidligere AT-vejledning var kravet, at medarbejderen udførte arbejde mindst en dag om ugen eller mere end to timer pr. dag. Grænsen er således hævet med den nye vejledning.
Ved ”regelmæssigt” skærmarbejde forstås, at arbejdet har en tilbagevendende karakter og udføres med en vis hyppighed over en periode og ikke kun lejlighedsvist. Vurderingen af, om skærmarbejdet hjemme udføres regelmæssigt, skal derfor vurderes i en tidsmæssig kontekst og sammenhæng. Ifølge vejledningen, er udgangspunktet, at hjemmearbejde ved skærm i en periode på ca. 2 måneder eller mere vil betyde, at det skal vurderes, om der bliver udført skærmarbejde ”regelmæssigt” i perioden. Ved en arbejdsdag forstås arbejde i 7,4 timer.
Hvis en medarbejder opfylder betingelserne, betyder det, at man som arbejdsgiver skal overholde nogle særlige krav til bl.a. arbejdsudstyret (skærm, tastatur og mus), inventar (arbejdsstolen og arbejdsbordet) og arbejdspladsens indretning (f.eks.) lysforhold samt øjenundersøgelser i henhold til den såkaldte ”skærmbekendtgørelse”. Det er dog – fortsat – ikke et krav, at der gives et hæve-/sænkebord.
Hvordan skal optællingen af dage forstås?
Hvis medarbejderen udfører skærmarbejde hjemme i 2 dage eller mindre og udfører skærmarbejde på kontoret i 3 dage, er det alene et krav om, at skærmarbejdspladsen på kontoret opfylder de særlige krav i skærmbekendtgørelsen. Således vil det efter de nye regler være en ”fordel” for arbejdsgiveren at sætte en begrænsning på antallet af hjemmearbejdsdage, da man i så fald kan ”undvige” at skulle opfylde reglerne i skærmbekendtgørelsen på hjemmekontoret (også).
Hvis medarbejderen udfører skærmarbejde hjemme i 1 dag, udfører skærmarbejde på kontoret i 2 dage eller mindre og udfører skærmarbejde på et tredje skiftende arbejdssted i 2 dage eller mindre (men sammenlagt mere end 2 dage på en uge), vil der være et krav om, at enten skærmarbejdspladsen hjemme, på kontoret eller på det skiftende arbejdssted opfylder de særlige krav.
Opsummerende gælder det, at hvis en medarbejder efter sammentælling arbejder med skærmarbejde i 2 dage eller mere om ugen, gælder reglerne i skærmbekendtgørelsen et af de pågældende steder.
Bird & Birds bemærkninger:
Arbejdstilsynet har med den nye vejledning søgt at gøre muligheden for hjemmearbejde mere ”fleksibel” for arbejdsgiverne således, at kravene i skærmbekendtgørelsen iværksættes senere end efter hidtidige regler. Dvs. at mængden af hjemmearbejde i udgangspunktet er øget, før kravene iværksættes. Udgangspunktet er dog forbundet med visse modifikationer, da det afgørende er, om der også ”efter sammentælling” foretages skærmarbejde i mere end 2 dage om ugen.
Det er fortsat ikke et krav, at arbejdsgiver betaler for et hæve/sænkebord, men bordet skal dog opfylde en række øvrige krav ift. den konkrete medarbejder.
Eftersom arbejdsgiveren hverken har pligt eller ret til at besøge medarbejderens hjemmearbejdsplads, bør arbejdsgiveren stadig aktivt gøre medarbejderne opmærksomme på deres rettigheder og opfordre til, at medarbejderne selv anmoder om arbejdsredskaber hos arbejdsgiveren til hjemmearbejdspladsen (forudsat at reglerne i ’skærmbekendtgørelsen’ finder anvendelse), og i øvrigt sikrer sig et forsvarligt arbejdsmiljø.