Google v. Oracle afgjort: API "kopiering" er ikke en ophavsretskrænkelse

Den amerikanske højesteret har i forgårs fastslået, at Google ikke krænkede den amerikanske ophavsretslov ved at anvende elementer fra Oracles Java Application Programming Interface (API), da Google udviklede Android-styresystemet. Dommen sætter derved endegyldigt punktum for en retssag, der startede i 2010.

Oracle købte i 2010 Sun Microsystems og dermed alle rettigheder til Java. Oracle sagsøgte Google for ulovligt at have anvendt API'ets "structure, sequence and organization" samt ca. 11.500 linjer af Javas API-kode til udviklingen af Android-mobilstyresystemet.

Retten fastslog, at Google lovligt havde anvendt dele af Java API'et, da Google udviklede Android, og ændrede derved en appelretsdom fra 2018, der gav Oracle medhold i, at Googles anvendelse var en ophavsretskrænkelse. Seks ud af otte dommere fandt, at Googles brug af Java API'et var inden for rammerne af ”fair use”.

Reglerne om ”fair use” giver adgang for andre end rettighedshaveren til at anvende ophavsretligt beskyttede værker til et begrænset og ”transformerende” formål, såsom kommentering af et værk, kritik eller parodier. Ved vurderingen af ”fair use” bliver der lagt vægt på fire kriterier: 1) formål og karakter af kopieringen, 2) det ophavsretligt beskyttede værks "natur", 3) mængden af værket, som er anvendt og 4) effekten af brugen på det potentielle marked.

Retten fandt, at Google kun anvendte Javas API i det omfang det var nødvendigt for at give programmører adgang til at udvikle Android-applikationer til mobile enheder, hvilket grundlæggende er et ”transformerende” formål, og at ovenstående kriterier forelå opfyldt: “Google’s copying of the API to reimplement a user interface, taking only what was needed to allow users to put their accrued talents to work in a new and transformative program, constituted a fair use of that material as a matter of law”.

Retten tog ikke stilling til, hvorvidt API-kode er ophavsretligt beskyttet i sig selv, men lagde det til grund for domsbegrundelsen: ”In reviewing that decision, we assume for argument's sake, that the material was copyrightable. But we hold that the copying here at issue nevertheless constituted a fair use. Hence, Google's copying did not violate the copyright law.”

På grund af Androids udbredelse (over 80% af alle smartphones) drejede dommen sig – udover de principielle IP-spørgsmål – om ca. 9 milliarder dollars. Derudover har sagen betydning for softwarebranchen i sin helhed, hvilket betød at Microsoft, RedHat og et stort antal andre aktører i it-branchen indgav "amicus briefs" til støtte for Google, mens et antal rettighedshaverorganisationer og den amerikanske regering indleverede tilsvarende briefs til støtte for Oracle.

Bird & Bird’s kommentar

IT-branchen er baseret på API'er, og API'er har været en grundpræmis for den innovation og konkurrence, som findes i it-branchen. Det er centralt, at dommen handler om en teknisk grænseflade (i modsætning til f.eks. en kreativ storyline i et spil, en applikations regnekerne eller en særligt intuitiv GUI). Et API har til formål at gøre det nemt at udveksle data og lign. med andre systemer på én bestemt måde og derfor er der ikke noget overraskende i, at Java API'ets struktur og organisering ikke nød ophavsretlig beskyttelse.

Det er mere overraskende, at Androids kopiering af ca. 11.500 Java kodelinjer (ud af de i alt 12-15 millioner kodelinjer i Android) ikke blev anset for en ophavsretskrænkelse. Traditionelt har der været en stærk beskyttelse af software på kodeniveau og der var uenighed om, i hvilket omfang kopiering af koden var nødvendig for, at Java-udviklere kunne udvikle til Android.

Højesteret konstaterer i dommen, at det forhold, at software primært har en funktionel anvendelse, gør traditionelle ophavsretsbegreber vanskelige at anvende på teknologien. Flertallet begrunder i høj grad sin afgørelse med den skadevirkning på markedet og innovationen, som en eneret og Oracles mulighed for at kræve licens ville have medført. Betydningen for it-branchen havde været enorm, hvis appelrettens afgørelse var blevet opretholdt, og der har lydt et lettelsens suk fra de softwarevirksomheder, hvis forretningsmodel er baseret på anvendelsen af API'er.

Der er i hvert fald tre forhold der gør, at der kan komme efterfølgende lignende sager, selv om sagen før sin afgørelse blev anset for principiel:

  • Udfaldet svingede frem og tilbage efterhånden som sagen blev anket af den ene eller anden part igennem det amerikanske retssystem og i praksis er dommen konkret begrundet.
  • Højesteret tager ikke stilling til det principielle spørgsmål, om et API nyder ophavsretlig beskyttelse (hvilket med ophavsretlige briller vil være mest stringent).
  • "Fair use" er et domstolsskabt amerikansk princip, som ikke har en direkte pendant i dansk eller europæisk immaterialret, hvorfor sager der skal vurderes efter andre landes lov kan få et andet udfald.

Dommen kan findes her.

Seneste nyheder