Hvad skal du som arbejdsgiver sikre dig over for dine medarbejdere i relation til Udenrigsministeriets seneste rejsevejledninger?

Skrevet af

Regeringen ændrede den 29. maj 2020 sine retningslinjer vedrørende rejser til udlandet, hvorved det fra den 15. juni 2020 igen blev muligt at rejse til Norge, Island og Tyskland.  Alle ikke-nødvendige rejser til andre lande end Norge, Island og Tyskland og til byer med mere end 750.000 indbyggere (f.eks. Oslo, Berlin, Hamburg og München) frarådes dog fortsat foreløbigt frem til den 27. juni 2020.

 

Fra den 27. juni 2020 vil rejsevejledningerne for rejser til EU- og Schengenområdet samt UK blive opdateret baseret på nogle objektive kriterier, der varierer fra destination til destination, og som særligt afhænger af, hvorvidt antallet af smittede er på et lavt niveau.

For rejser til resten af verden opretholdes anbefalingen om, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes foreløbigt til og med den 31. august 2020.

Udenrigsministeriet opfordrer derfor kraftigt til, at man går i hjemmekarantæne i 14 dage efter hjemkomst som følge af sundhedsmyndighedernes vurdering af, at der vil være en væsentlig smitterisiko ved rejse fra sådanne destinationer.

Hvordan skal du forholde dig som arbejdsgiver?

Som en konsekvens af Udenrigsministeriets anbefalinger, og fordi det må forventes, at Arbejdstilsynet vil forlange, at der bliver truffet foranstaltninger til at sikre medarbejderne mod smitterisiko, bør arbejdsgiveren etablere foranstaltninger adresseret mod medarbejdere, som foretager rejser imod Udenrigsministeriets anbefalinger. Medarbejdernes rejsedestinationer er med andre ord nu - modsat tidligere - blevet af væsentlig og begrundet interesse for arbejdsgiveren.

For at sikre sig et sundt og sikkert arbejdsmiljø er det derfor anbefalingen, at man som arbejdsgiver informerer sine medarbejdere om, at de bør gå i 14 dages hjemmekarantæne, såfremt de trodser Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Karantænen kan være selvbetalt (medmindre medarbejderen kan og vælger at bruge yderligere optjent ferie herpå), men den kan også være tvunget hjemmearbejde, hvis dette er muligt og ønsket af arbejdsgiveren.

Hvis det ikke er muligt eller ønskeligt for arbejdsgiveren at tilbyde hjemmearbejde i de 14 dages karantæne, bør arbejdsgiveren udarbejde sine retningslinjer derefter og informere medarbejderne klart og tydeligt om, at hvis konsekvensen af en rejse er, at medarbejderen derfor ikke vil kunne møde på arbejde 14 dage efter sin hjemkomst, kan et sådant valg få ansættelsesretlige konsekvenser. Med andre ord kan en rejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger og arbejdsgiverens instrukser om konsekvensen heraf anses som grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvilket potentielt kan medføre en bortvisning.

Hvis en medarbejder alligevel skulle møde op på arbejdspladsen efter en rejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger, kan arbejdsgiveren med rette – og med henvisning til de udmeldte retningslinjer - afvise vedkommende, henset til at de andre medarbejdere ellers ville blive udsat for smitterisiko.

Bird & Birds bemærkninger:

Man bør som arbejdsgiver klart og tydeligt informere sine medarbejdere om Udenrigsministeriets rejsevejledninger og arbejdsgiverens retningslinjer i relation hertil snarest muligt og forud for ferieperioden, således at medarbejderne på forhånd kender risikoen ved at fastholde sine eventuelle sommerferieplaner til de destinationer, der frarådes.

Seneste nyheder

Vis mere
cybersecurity datacenter NIS2

Hvad har cybersikkerhed med offentlige kontrakter at gøre – NIS2 i et udbudsretligt lys

apr 24 2024

Læs mere
Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

apr 18 2024

Læs mere
Første EU-sag om ophavsret til AI-genererede billeder

Historisk afgørelse: Første sag i EU om ophavsret til AI-genererede billeder

apr 17 2024

Læs mere