Finanstilsynet: Suspensioner og nedjusteringer som følge af COVID-19-krisen udgør intern viden

Finanstilsynet: Suspensioner og nedjusteringer som følge af COVID-19-krisen udgør intern viden

Finanstilsynet har i en pressemeddelelse offentliggjort deres forventninger til udstedere, der på grund af COVID-19-krisen ikke længere har tiltro til, at de kan opnå deres udmeldte forventninger til åres resultat. Ifølge Finanstilsynet bør udstedere oplyse markedet hurtigst muligt efter, at de bliver opmærksomme på behovet for at suspendere eller nedjustere deres forventninger - også selvom endelige tal ikke foreligger.

COVID-19-krisen har ført til økonomisk usikkerhed, store udsving på de finansielle markeder og omsætningsnedgang for en lang række brancher. Dette medfører en risiko for, at en del udstedere vil have svært ved at nå deres forventede finansielle mål. Denne type oplysning udgør som hovedregel intern viden, meddeler Finanstilsynet, der herved giver udstederne et pejlemærke for, hvordan Finanstilsynet mener, at situationen skal håndteres.

Suspensioner og nedjusteringer forventes meddelt hurtigst muligt

Finanstilsynets oplyser, at de forventer, at udstederne meddeler suspensioner og nedjusteringer hurtigst muligt, efter de bliver klar over, at de ikke længere har tiltro til eller ikke længere kan opretholde en forventning, som de allerede har meldt ud til markedet. Dette gælder ifølge Finanstilsynet også før, at endelige tal foreligger.

Finanstilsynet understreger i den forbindelse, at det for udstedere kan blive nødvendigt at oplyse markedet ad flere omgange i takt med, at udstederne får større vished om COVID-19-krisens påvirkning på årets resultat. Derudover understreger Finanstilsynet, at alle estimater er forbundet med stor usikkerhed, hvorfor det nøje bør overvejes, hvordan nye estimater meldes ud til markedet.

Finanstilsynet kommer med et eksempel på, hvordan offentliggørelsen skal håndteres. Finanstilsynet foreslår, at udstederne offentliggør foreløbige meddelelser, hvor de klart angiver, at de suspenderer deres forventninger eller konkret forventer at nedjustere de finansielle mål, inkluderer en begrundelse for suspensionen eller justeringen, samt oplyser, at meddelelsen bliver suppleret med specifikke tal. Dette mener Finanstilsynet er i overensstemmelse med reglerne for hurtigst mulig offentliggørelse af intern viden.

Hertil understreger Finanstilsynet, at udstederne vil have en efterfølgende forpligtelse til at supplere de foreløbige meddelelser med endelige tal og – for suspensioners vedkommende – endelige vurderinger, når disse foreligger.

Det er Finanstilsynets vurdering, at det kan være vildledende at udsætte offentliggørelsen af en nedjustering til det tidspunkt, hvor endelige tal foreligger, uden at informere markedet hurtigst muligt, efter udstederen bliver klar over, at der skal ske en nedjustering.

Manglende offentliggørelse af intern viden, så snart denne foreligger, kan medføre bøder.

Link til Finansministeriets pressemeddelelse kan findes her.

Man kan desuden læse mere om intern viden i forbindelse med op- og nedjusteringer af finansielle forventninger i Finanstilsynets vejledning

Har du spørgsmål til de børs- og kapitalmarkedsretlige regler, der gælder i denne tid eller spørgsmål i øvrigt, kan du tage kontakt til Head of Bird & Bird i Danmark, Casper Moltke-Leth, advokat Ted Rosenbaum eller advokatfuldmægtig Filip Kaas.

Hvis du har andre spørgsmål om COVID-19 og den nuværende situation, så kan du med fordel kontakte Bird & Bird's gratis hotline, hvor juridiske specialister sidder klar til at hjælpe dig. Du kan se, hvem du skal kontakte ved at følge dette link.

Seneste nyheder

Vis mere
cybersecurity datacenter NIS2

Hvad har cybersikkerhed med offentlige kontrakter at gøre – NIS2 i et udbudsretligt lys

apr 24 2024

Læs mere
Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

apr 18 2024

Læs mere
Første EU-sag om ophavsret til AI-genererede billeder

Historisk afgørelse: Første sag i EU om ophavsret til AI-genererede billeder

apr 17 2024

Læs mere