COVID-19: Lovforslag om lønkompensation til arbejdsgivere er nu fremsat

Der er nu fremsat et endelig lovforslag om lønkompensationsordningen, der forventes vedtaget den 24. marts 2020.

Introduktion

Regeringen og arbejdsmarkedets parter opnåede den 15. marts 2020 en aftale, hvorefter virksomheder, som følge af COVID-19, kan få delvis kompensation for lønudgifter til fyringstruede medarbejdere.

Den 17. marts 2020 tilsluttede Folketingets Finansudvalg aktstykke nr. 108 om tilslutning til etablering af en midlertidig lønkompensationsordning. Med aktstykket tilføres en lønkompensationsordning på 3.800 mio. kr. i 2020 for virksomheder med fyringstruede medarbejdere som følge af COVID-19.

Formålet med lovforslaget, der nu er fremsat, er at fastlægge arbejdsgiveres og medarbejderes retsstilling, når en virksomhed modtager lønkompensation i medfør af aktstykke nr. 108.

Hvem omfatter aftalen? 

Aftalen omfatter alle typer af medarbejdere, dvs. såvel funktionærer som ikke-funktionærer og månedslønnede som timelønnede - og både overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede medarbejdere.

Hvornår gælder aftalen?

Den midlertidige lønkompensationsordning vil gælde fra den 9. marts til den 9. juni 2020.

Hvad er kravene til virksomheden?

Lønkompensationsordningen omfatter alle private virksomheder, som er registreret i CVR, som er "ekstraordinært hårdt ramt økonomisk" som følge af COVID-19, og derfor står over for at skulle varsle afskedigelser for:

• Minimum 30 pct. af medarbejderstaben (også hvis fordelt på flere p-numre) eller
• Mere end 50 ansatte (også hvis fordelt på flere p-numre).

Lønkompensationen er betinget af, at virksomhederne fortsat betaler fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden, selvom de måtte være økonomisk hårdt ramt af covid-19. De fyringstruede medarbejdere må ikke arbejde, men skal hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn.

Medarbejderne skal endvidere være ansat før den 9. marts 2020.

Hvad er kravene til lønmodtagerne?

Den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed på i alt fem dage i tilknytning til kompensationsperioden. Det er medarbejderens valg om der skal bruges ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed.

Lovforslaget må forstås således, at lønmodtageren skal afholde de 5 dage, uanset i hvor lang en periode, ordningen anvendes.

Medarbejderen kan endvidere efter aftale med arbejdsgiveren anvende opsparet frihed, som medarbejderen ellers først opnår ret til på et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet, f.eks. ferie fra næste ferieår, jf. nedenfor.

Opsparet ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefri uden løn, der allerede er afviklet efter den 9. marts 2020, indgår i opgørelsen af de 5 arbejdsdage.

Har medarbejderen ikke opsparet ferie, afspadsering eller anden frihed i ansættelsesforholdet, kan medarbejderen vælge at holde op til 5 feriedage, som er opsparet i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019, i den del af hjemsendelsesperioden, hvor medarbejderen ikke får løn, dvs. den ferie som medarbejderen ellers først ville kunne bruge fra den 1. maj 2020 (det nye ferieår).

Medarbejderen kan endvidere vælge at holde tjenestefri uden løn i perioden.

Hvornår i perioden skal de 5 dage uden løn afholdes?

Arbejdsgiveren skal efter forhandling med medarbejderen fastsætte, hvornår den periode, hvor medarbejderen ikke modtager løn, skal afholdes inden for hjemsendelsesperioden. Perioden skal placeres forholdsmæssigt over hjemsendelsesperioden. Det betyder f.eks., at såfremt medarbejderen er hjemsendt i 3 måneder, skal de 5 dage placeres jævnt over perioden. Det kan f.eks. ske ved, at 2 af dagene placeres i den første måned, 2 dage placeres i den anden måned, og 1 dag placeres i den sidste måned af hjemsendelsesperioden. Arbejdsgiveren har en forpligtelse til at imødekomme medarbejderens ønske i videst muligt omfang.

Hvor meget kan man som virksomhed få i kompensation?

Lønkompensationen udgør 75 pct. af de samlede lønudgifter for de omfattede medarbejderes bruttoløn månedligt, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat funktionær. For ikke-funktionærer kan lønkompensationen udgøre 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.

Virksomhederne kan være omfattet af ordningen i maksimalt tre måneder.

Hvornår skal man ansøge og hvad er kravene til ansøgningen?

Lønkompensationsperioden starter ved hjemsendelsen af den første berørte medarbejder og afsluttes fra den dag, virksomheden varsler eller afskediger medarbejdere som følge af økonomiske årsager.

Virksomhederne kan som udgangspunkt kun søge om lønkompensation én gang i perioden 9. marts – 9. juni. Ved behov for yderligere hjemsendelser end først ansøgt, kan der søges igen.

Virksomhederne skal ansøge om lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen via www.virk.dk.

Lønkompensationen udbetales på baggrund af virksomhedernes oplysninger om det antal medarbejdere, som ellers skulle være afskediget som følge af COVID-19-situationen, men som i stedet hjemsendes. Oplysningerne omfatter bl.a. medarbejdernes beskæftigelsesgrad, medarbejdernes løn, perioden for hjemsendelse samt tro- og love-erklæring på de indsendtes oplysninger rigtighed.

Virksomheden skal angive og begrunde for hvilken periode de forventer arbejdsmangel, dog maksimalt over en periode på tre måneder påbegyndt tidligst den 9. marts 2020 og som afsluttes senest 9. juni 2020.

Medarbejderne skal i ansøgningen og den efterfølgende revision registreres på CPR-nummer. Virksomheden skal efter udbetalingen af lønkompensation dokumentere medarbejdernes lønniveau, at medarbejderen har været ansat før den 9. marts 2020, og at virksomheden har hjemsendt de omfattede medarbejdere i den angivne periode. I dokumentationen skal der bl.a. indgå attestation fra den eventuelle faglige repræsentant på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt. Hvis der ikke er en sådan, kan de relevante faglige organisationer gøre indsigelse, såfremt de ikke finder dokumentationen korrekt.

Erhvervsstyrelsen vil endvidere pålægge enhver virksomhed at anvende revisorbistand. Kravet om revisionsbistand kan ske efter forskellige kriterier f.eks. stikprøve, størrelsen af kompensationen, vurdering af risiko mv.

Hvad nu?

Lovforslaget forventes vedtaget den 24. marts 2020.