Generativ AI

Generativ AI kan være en effektfuld og positiv drivkraft for innovation og vækst, hvis den bruges med omtanke og påpasselighed.

Generativ AI giver brugerne mulighed for at skabe nyt indhold, såsom billeder, tekst, kodet tekst, musik eller video. Generativ AI har på det seneste fået turboen sat til som følge af øget datatilgængelighed, lavere lagrings- og bearbejdningsomkostninger samt udviklingen inden for generative modelleringsalgoritmer såsom transformerarkitekturer og diffusionsmodeller.

Disse værktøjer er gavnlige på tværs af brancher, herunder softwareudvikling, medier og underholdning, uddannelse og forskning. De kan øge produktiviteten, kreativiteten, innovationen, tilgængeligheden og underholdningen.

Men generativ AI kommer også med nogle juridiske udfordringer og risici, som skal håndteres omhyggeligt og proaktivt; for eksempel, hvem ejer rettighederne til det genererede indhold? Hvordan kan man beskytte og håndhæve disse rettigheder eller undgå at krænke andres rettigheder? Hvordan kan man sikre, at de persondata, der bruges til at træne eller indlæse generative AI-værktøjer, behandles lovligt og sikkert? Hvordan kan man sikre, at det genererede indhold er nøjagtigt, pålideligt og egnet til formålet? Hvordan kan man forhindre eller afbøde eventuelle negative virkninger af generative AI-værktøjer?

Disse spørgsmål er ikke lette at besvare. Vores indgående kendskab til teknologien og lovgivningen kombineret med vores fremsynede og pragmatiske tilgang kan hjælpe jer med alle aspekter af udnyttelse og udvikling af generativ AI i jeres organisation.

Vores advokater kan hjælpe dig med:

Intellektuel ejendomsret: Beskyttelse af generative AI-systemer og deres output. Vi kan også hjælpe dig med at undgå eller løse tvister om krænkelse eller misbrug af intellektuel ejendomsret.

Databeskyttelse: Overholdelse af de databeskyttelseslove og -bestemmelser, der gælder for jeres anvendelse og udvikling af generative AI-værktøjer. 

Regulering: Som eksperter i de lovgivningsmæssige forhold omkring generativ AI kan vi hjælpe dig med at navigere i eksisterende og nye regler og adfærdskodekser, uanset i hvilken sektor I driver jeres virksomhed.

Kontrakter vedrørende generativ AI: Opbyg nogle kontraktuelle forhold, der giver jer mulighed for at erhverve, udvikle eller kommercialisere generativ AI med succes og med effektiv risikostyring.

Generativ AI i virksomhedstransaktioner: Vi forstår byggestenene i generativ AI og de deraf følgende juridiske spørgsmål, og vi er eksperter i virksomhedstransaktioner, hvor teknologien udgør en essentiel del af transaktionsværdien. 

Etik og ansvar: Vi kan hjælpe dig med at bruge generative AI-værktøjer på en måde, der respekterer menneskelig værdighed, værdier og interesser, ved at udarbejde politikker og retningslinjer for brugen. Vi kan også hjælpe dig med at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i udviklingen og brugen af generativ AI.

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med generativ AI, så kontakt en jurist fra et af vores juridiske teams. 

TwoBirds TV