Jeg er advokatfuldmægtig i afdeling for Disputer Resolution, hvor jeg primært beskæftiger mig med udarbejdelse af retsforberedende materiale og førelse af civile retssager.
Derudover er jeg tilknyttet Employment-teamet, hvor jeg rådgiver både nationale og internationale virksomheder samt lønmodtagere i et bredt spektrum af arbejds- og ansættelsesretlige forhold. Tidligere har jeg haft det daglige ansvar for CA Advokathjælp – en juridisk hotline for lønmodtagere – hvilket har givet mig et indgående kendskab til den individuelle ansættelsesret og de problemstillinger, som lønmodtagere møder i praksis.
Med en fortid hos Danmarks største arbejdsgiverforening, Dansk Industri, har jeg samtidig et solidt driftsmæssigt indblik i de udfordringer, virksomheder står overfor i deres daglige personaleledelse.
Min erfaring fra både lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden giver mig et praktisk og balanceret udgangspunkt for rådgivning i ansættelsesretlige tvister. Jeg forstår de forretningsmæssige hensyn, der driver beslutninger hos arbejdsgivere, samtidig med at jeg kan identificere og påpege brud på lønmodtageres rettigheder.
Jeg tror på, at en god forståelse for samspillet mellem parterne skaber grobund for den bedst mulige rådgivning i alle situationer.