Markedsføring af 1.000 megabit bredbåndsforbindelse var vildledende

Forbrugerombudsmanden har d. 18. dec. 2017 udtalt, at en internetleverandørs markedsføring af 1.000 megabit var vildledende, da leverandøren ikke tydeligt nok gjorde opmærksom på, at man som forbruger kun under særlige omstændigheder kan få glæde af en så hurtig internetforbindelse.

Afgørelsen er afsagt i overensstemmelse med markedsføringslovens § 6 vedr. vildledende undtagelser og bidrager til fortolkningen af, hvilke oplysninger der er væsentlige at præsentere i forbindelse med bredbånd.

Forbrugerombudsmanden udtalte i forbindelse med afgørelsen:

"Hastigheden på en internettilslutning er væsentlig for forbrugerens valg af leverandør. Hipers tilbud om høj internethastighed er det kun de færreste, som kan udnytte. Det er derfor en vigtig oplysning for forbrugerene, for hvis de ikke kan modtage produktet, er de jo lige vidt".

Leverandøren har taget afgørelsen til efterretning, og nu fremgår det bl.a. i tilknytning til deres 1.000 megabitforbindelse, at "det langt fra er alle enheder på markedet, som er i stand til at hente data med 1.000 Mbit/s.". Det nævnes bl.a., at ingen versioner af iPhone, Android-telefoner, iPads eller andre tablets er i stand til at udnytte en 1.000 megabit forbindelse. Det samme gælder for enheder til afspilning af streamingindhold, herunder Chromecast og Apple TV.

> Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, gode råd og invitationer til events

Seneste nyheder

Vis mere
Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

apr 18 2024

Læs mere
Første EU-sag om ophavsret til AI-genererede billeder

Historisk afgørelse: Første sag i EU om ophavsret til AI-genererede billeder

apr 17 2024

Læs mere
VIRK17 Standardkontrakter It-kontraktret VIRK23

VIRK23 er på gaden

apr 15 2024

Læs mere