"Dummebøder" til det offentlige?

Deadline for indretning af dansk lovgivning i overensstemmelse med Persondataforordningen nærmer sig med hastige skridt. I lyset heraf har Justitsministeriet netop sendt et lovforslag til ny persondatalov i høring ca. halvanden måned efter offentliggørelsen af den nye betænkning¹.

Den nye kommende persondatalov har først og fremmest til formål at supplere reglerne i Persondataforordningen på områder, hvor medlemsstaterne enten skal eller kan fastsætte nationale særregler. Loven vil, når den vedtages, erstatte den gældende persondatalov.

Forordningen overlader det til medlemsstaterne selv at bestemme, om offentlige myndigheder skal kunne pålægges bøde for overtrædelse af Forordningens regler.  Det havde derfor været nærliggende i udkastet til lovforslaget at give et bud på, om offentlige myndigheder skal kunne idømmes bøder for overtrædelse af persondatalovgivningen. I stedet kryber Justitsministeriet i flyverskjul og sender aben videre til Folketinget.

Af lovforslagets § 41, stk. 5 står der således blot: "stillingtagen til sanktionsspørgsmålet i forhold til offentlige myndigheder udestår".

Taget i betragtning, at et bredt politisk flertal i Folketinget tilsyneladende ønsker mulighed for at give myndighederne bøder svarende til reglerne i Persondataforordningen, er dette bemærkelsesværdigt. I den nyligt offentliggjorte betænkning står der da også, at der med vedtagelsen af en ny persondatalov skal tages stilling til, om der skal gives adgang til at pålægge offentlige myndigheder bøder.

Justitsministeriet udtalte sidste år, at de ikke ønsker, at det offentlige skal kunne sanktioneres på lige fod med det private. Med den manglende stillingtagen i lovforslaget ser det således ud til, at Justitsministeriet tøver med at træffe beslutning om, hvilke muligheder vi i Danmark skal have for at pålægge det offentlige bøder for brud på persondatareglerne – til trods for, at der er bredt politisk flertal for kunne give offentlige myndigheder bøder.

Konsekvensen af at Justitsministeriet har undladt at forholde sig til spørgsmålet er, at det ikke i høringsfasen vil være muligt for myndigheder, organisationer og andre høringsparter at kommentere et konkret forslag til en bestemmelse i den nye lov om dette vigtige emne.

Fristen for at komme med bemærkninger til lovforslaget udløber den 22. august 2017. Herefter skal lovforslaget behandles i Folketinget, som grundet sommerferie først samles igen den 3. oktober 2017. Der forventes derfor først at komme en endelig afklaring på sanktionsmuligheden i slutningen af 2017, når lovforslaget bliver endeligt vedtaget.

Bird & Bird følger udviklingen tæt og stiller i en række nyheder henover efteråret skarpt på reglerne i den nye persondatalov og de forventede vejledninger fra Datatilsynet og Kommissionen om Persondataforordningen.