Det nye lovprogram set med ansættelsesretlige briller

Regeringen har i forbindelse Folketingets åbning præsenteret sit lovprogram for det nye folketingsår 2022/2023. Set med ansættelsesretlige briller er der nogle relevante udspil fra Beskæftigelsesministeren, der skal bemærkes. Nedenfor ses et udsnit heraf.

Ændring af ligebehandlingsloven (Okt I)

Lovforslaget til en ændring af ligebehandlingsloven skal udmønte en ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser” fra marts 2022.

Lovforslaget har til formål at sikre et klart regelgrundlag i sager om seksuel chikane, og sikre højere godtgørelse i grove sager samt en bedre retsstilling for elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane.

Lov om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte (Okt I)

Lovforslaget har til formål at indføre et generelt krav om, at en arbejdsgiver, som stiller en bolig til rådighed for én eller flere ansatte, skal sikre gode og tidssvarende boligforhold. I den forbindelse foreslås det, at Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, om kravene til boligforholdene overholdes.

Lovforslaget vil særligt få betydning for virksomheder, som beskæftiger udenlandsk arbejdskraft og i den forbindelse stiller en bolig til rådighed for dets medarbejdere.

Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår (Nov I)

Lovforslaget gennemfører direktiv 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår for arbejdstagere i EU (arbejdsvilkårsdirektivet). Direktivet stiller krav om fastsættelse af en række minimumsrettigheder for alle arbejdstagere i Unionen.

Lovforslaget har til formål at forbedre lønmodtageres arbejdsvilkår ved at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig ansættelse. Vi har tidligere skrevet en nyhed om direktivet som kan læses her.

Ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, udlændingeloven og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Nov I)

Formålet med lovforslaget er, at virksomheder, der gentagne gange overtræder arbejdsmiljøloven og udstationeringsreglerne uden at vise viljen til at rette op på forholdene, skal følges tættere af Arbejdstilsynet end i dag, og at byggepladser som yderste konsekvens skal kunne lukkes, indtil arbejdsmiljøforholdene er bragt i orden (byggepladsforbud).

Formålet med lovforslaget er også at styrke indsatsen mod brugen af illegal arbejdskraft ved at indføre krav om, at arbejdsgivere skal sørge for, at de ansatte efter anmodning fra Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fremviser identifikationspapirer og ved at stille krav om flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Derudover har lovforslaget til formål at implementere dele af anbefalingerne fra det midlertidige AMO-udvalg om en forbedring af arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse og om tydeliggørelse af reglerne om arbejdspladsvurdering.

Lovforslaget har endelig til formål at implementere dele af en aftale om initiativer på asbestområdet mellem regeringen og en række partier samt at give Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø adgang til yderligere oplysninger i indkomstregistret m.v.

Seneste nyheder

Vis mere
Ordregiver udbud

Ordregiver overgik uberettiget til udbud med forhandling, men de tildelte og allerede indgåede delaftaler kunne ikke erklæres for uden virkning

jun 11 2024

Læs mere
AI forordningen og compliance

AI-forordningen og compliance – hvem skal gøre hvad, og hvornår?

jun 10 2024

Læs mere
Nye krav om registrering

Nye krav om registrering af arbejdstid i Danmark

jun 04 2024

Læs mere