Brug af ordet "gratis" i markedsføringen
Må man egentlig bruge ordet "gratis" som led i markedsføringen, og hvor går grænserne?
Gratis – skal være gratis
Hvis man lokker med, at forbrugeren kan få noget gratis, ja, så skal det som udgangspunkt være gratis, altså uden egentlig modydelse af nogen slags. At der er udgifter ved at udnytte et tilbud, fx ved at forbrugeren skal ringe eller sende en SMS, er OK, men der kan ikke være tale om overtakserede tjenester. Hvis man anfører det klart i forbindelse med markedsføringen om, at forbrugeren kan få noget gratis, kan man godt kræve, at der betales for faktiske leveringsomkostninger fx fragt eller porto, men det er kun de direkte og faktiske udgifter, der kan kræves betalt, og man kan fx ikke tage 79 kr. i ekspeditionsgebyr.
Gratis – hvis du får noget, hvis du køber noget
Kan man betinge en gratis gave af, at forbrugeren samtidig køber en anden vare? Fx "Ved køb af 2 T-shirts får du den 3. med gratis" eller "Køb en PC og få en printer gratis med i købet"?
Udgangspunktet er, at en sådan markedsføring og brug af ordet "gratis" kan være tilladt.
Man må dog ikke som det primære slå på, at noget er gratis for så længere nede i teksten eller måske endda først, når forbrugeren står i butikken eller besøger e-handelssitet, at anføre, at man altså lige skal købe en vare for at få den gratis vare. Fx "Få en gratis printer" eller "Gratis printer til de første 100 kunder" for så længere ned i teksten at anføre "Kun ved køb af PC til minimum 10.000 kr."
Derimod må man gerne ved markedsføring anføre, at ved køb af X får man Y med gratis eller med som gave fx som ved teksten til indledningen af dette afsnit, altså "Ved køb af en skjorte følger der et slips med som gave", "Køb vores nye XX Grill og få 2 pakker grillkul gratis med i køber" eller "Ved køb af denne PC får du en printer gratis med i købet".
Man skal dog være opmærksom på, at det der anføres som gratis, fortsat skal være gratis, forstået således at den værdi, man evt. opgiver, skal være reel, og genstanden skal faktisk kunne købes separat til den pris, der er angivet som værdi, og gaven/den gratis vare skal identificeres, så det er klart, hvad det er, man får. I printereksemplet skal det angives, hvad gaven præcis består af, og angiver man fx "til en værdi af 1.000", ja, så skal denne værdi kunne dokumenteres – det skal altså på markedet være muligt at købe en sådan printer, og markedsprisen skal ligge på ca. 1.000 kr.
Hertil kommer, at man også skal være opmærksom på, at man ikke kan sætte prisen op på den vare, der skal købes. Altså var prisen på PC’en før tilbudet 9.000 kr. og for printeren 1.000 kr., kan man ikke lave en kampagne, der hedder "Køb af PC til 10.000 kr. så følger der en printer med i købet gratis", da printeren jo slet ikke er gratis, da prisen for printeren bare er lagt oven i prisen for PC’en.
Gratis – hvad hvis pris er andet end penge
En ny type markedsføring lokker med, at man kan få en gratis vare. Man skal ikke betale penge, men derimod får man kun varen, efter at man har afgivet en del personlige oplysninger og accepteret, at oplysningerne kan bruges i markedsføringshenseende, og måske også skal give tilladelse til at blive ringet op eller modtage markedsføringsmateriale pr. e-mail.
Som udgangspunkt er det ikke ulovligt at betinge fremsendelse af en vare eller fx deltagelse i en konkurrence af, at deltageren afgiver oplysninger og accepterer markedsføringshenvendelser, fx materiale pr. e-mail, blot det er gjort helt klart som betingelse for at få varen eller deltagelse i konkurrencen. Det skal altså angives i forbindelse med afgivelse af fx e-mailadressen eller telefonnummeret, og det kan ikke først stå længere nede i teksten eller i nogle konkurrencebetingelser.
Spørgsmålet er dog her, hvorvidt man må bruge ordet "gratis" om den belønning, deltagerne kan få. Man betaler ikke med penge men med informationer og samtykke, og er der så tale om en gratis vare? Svaret er nej. Det er ikke en gratis vare eller gave, hvis man som modydelse skal betale med oplysninger og afgive samtykke til at modtage markedsføringsmateriale. Se vores tidligere artikel om en konkret sag her.
Afgivelse af personoplysninger og samtykke til at modtage fx markedsføringsmateriale er altså en modydelse, der gør, at man ikke kan sige, at man får en gratis gave.
