Som leder af HR-teamet i Danmark har jeg ansvaret for vores organisering, så vi altid har de bedste advokater til rådighed for vores klienter. Jeg har stor erfaring med at rådgive arbejdsgivere indenfor alle aspekter af ansættelsesret, herunder udarbejdelse og forhandling af ansættelseskontrakter og fratrædelsesaftaler, forhandlinger om kollektive overenskomster og rådgivning om opsigelser, lige- og forskelsbehandling, restriktive overenskomster, incitamentsprogrammer og beskyttelse af forretningshemmeligheder. Mit team og jeg rådgiver både nationale og internationale klienter.I årenes løb har jeg procederet næsten 300 sager, herunder mere end 50 sager for Landsretterne, ligesom jeg har haft møderet for Højesteret siden 2006. I 2007 blev jeg udpeget som konstitueret landsdommer i Højesteret.Jeg har undervist i jura på Københavns Universitet fra 1998 til 2006 og har ligeledes været tilknyttet som ekstern lektor fra 2005 til 2006. Jeg bliver regelmæssigt bedt om at være foredrags- og kursusholder, og HR-teamet i Danmark afholder også kvartalsmæssige seminarer om HR-relaterede emner.Jeg er en del af vores dispute resolution-team, hvor jeg har omfattende erfaring i komplekse kommercielle retssager med specielt fokus på ledelsesansvar og ansættelsesretlige spørgsmål. I 2018 blev jeg ligeledes certificeret som voldgiftsdommer.