Nyt EU-direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår vedtaget

Den 13. juni vedtog Rådet et nyt direktiv, som skal gøre arbejdsvilkårene i EU mere gennemskuelige og forudsigelige. Den nye lov introducerer nye minimumsrettigheder samt nye regler om de oplysninger, der skal gives til medarbejderne om deres arbejdsvilkår.

Det nye direktiv fastsætter bl.a. nye minimumsstandarder for orientering af medarbejdere om de væsentlige vilkår i ansættelsesforholdet, hvorfor ansættelsesbevisloven, der blev vedtaget i 1991, skal opdateres/ændres i overensstemmelse med det nye direktiv.

Ansættelsesbevis, hvis arbejde i mere end 3 timer om ugen

Direktivet vil gælde for alle personer, der arbejder mere end tre timer om ugen over fire uger (dvs. over 12 timer om måneden). Ansættelsesbevisloven stiller i dag krav om et ansættelsesbevis, hvis en medarbejder arbejder mere end otte timer om ugen, og der vil således ske en stramning heraf.

Ansættelsesbeviset skal gives hurtigst muligt

Direktivet kræver, at arbejdsgiverne informerer medarbejderne om de væsentligste aspekter af ansættelsesforholdet fra deres første arbejdsdag og senest den syvende kalenderdag. Ansættelsesbevisloven, som den ser ud i dag, kræver, at medarbejderen modtager et ansættelsesbevis senest 1 måned efter ansættelsens start, og der vil således her ske en stramning af reglerne.

Forudsigelighed

Det er og vil fortsat også være et krav om, at medarbejderne modtager oplysninger om alle væsentlige vilkår. Dette er også tilfældet i dag, men derudover skal det nye direktiv også sikre, at medarbejderens arbejdsmønster helt generelt bliver mere forudsigeligt. Det betyder bl.a., at hvis arbejdsgiven ændrer en allerede fastsat arbejdsplan uden at give et rimelig varsel, skal arbejdsgiveren betale en kompensation til medarbejderen.

Andre minimumsrettigheder

Direktivet fastsætter også en række yderligere minimumsrettigheder for medarbejderne, herunder:

  • en arbejdsgiver må ikke forbyde en medarbejder at udføre arbejde for andre arbejdsgivere uden for det tidsrum, hvor medarbejderen arbejder hos arbejdsgiveren, og medarbejdere må ikke udsættes for ugunstig behandling på dette grundlag.
  • at begrænse prøvetiden til maksimalt seks måneder
  • efter seks måneders ansættelse kan medarbejderen anmode om mere forudsigelige og sikre arbejdsvilkår
  • hvis en medarbejder tilbydes obligatorisk uddannelse, skal undervisningen være gratis, tælle som arbejdstid og så vidt muligt foregå i arbejdstiden.

Direktivet skal implementeres senest tre år efter ikrafttrædelsen, som formentlig vil blive i løbet af juli 2019.

Seneste nyheder

Vis mere
cybersecurity datacenter NIS2

Hvad har cybersikkerhed med offentlige kontrakter at gøre – NIS2 i et udbudsretligt lys

apr 24 2024

Læs mere
Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

apr 18 2024

Læs mere
Første EU-sag om ophavsret til AI-genererede billeder

Historisk afgørelse: Første sag i EU om ophavsret til AI-genererede billeder

apr 17 2024

Læs mere