Nyt lovforslag vil styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder

03-2018

Regeringen har fremsat forslag til ny lov om forretningshemmeligheder (L 125), der skal styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder, ensrette den europæiske rammeregulering og gøre det lettere for virksomheder at skabe sig et overblik over reglerne.

Forretningshemmeligheder kan dække over alt fra strategier, knowhow, udviklingsplaner, opfindelser mv. Virksomheder og medarbejdere udvikler og tilegner sig dagligt information, som har kommerciel værdi, der ønskes hemmeligholdt fra omverdenen med henblik på at skabe konkurrencemæssige fordele. Regulering af forretningshemmeligheder berører således en lang række af markedsaktører og sektorer. Den nye lov forventes at træde i kraft den 9. juni 2018 og indeholder ændringer, som alle aktører bør være opmærksomme på.

Skarpere definition af forretningshemmeligheder

Lovforslaget introducerer en definition af selve begrebet 'forretningshemmelighed', hvilket ikke findes i den nuværende regulering, som følger af markedsføringsloven § 23.

I lovforslagets § 2, stk. 1 defineres en forretningshemmelighed, hvorved der forstås oplysninger, der:

a) er hemmelige i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise udformning eller sammensætning er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger.

b) har handelsværdi, fordi de er hemmelige, og

c) under de givne omstændigheder er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af den person, som lovligt kontrollerer oplysninger.

Den foreslåede definition af forretningshemmelighedsbegrebet er en nyskabelse i dansk ret, men stemmer dog overens med de overordnede karakteristika for begrebet erhvervshemmeligheder, som i forvejen benyttes i markedsføringslovens § 23. Endvidere harmonerer definitionens ordlyd med artikel 39 i TRIPS-aftalen (Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights), der omhandler beskyttelse af fortrolig information.

Lovforslaget indeholder en konkret definition af i hvilke tilfælde en erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder betragtes som en lovlig henholdsvis en ulovlig handling.

I dag beskyttes erhvervshemmeligheder af markedsføringslovens § 23, som foreslås ophævet ved lovforslagets vedtagelse, da lovforslagets § 4 viderefører den materielle retsstilling efter markedsføringsloven. Det forudsættes ligeledes, at forslagets § 4 også kan anvendes i samspil med markedsføringslovens § 3, stk. 1 og § 4 om god markedsførings- og erhvervsskik.

Lov om forretningshemmeligheders § 4 vil således ikke medføre en materiel ændring i forhold til gældende dansk ret for så vidt angår, hvad der kvalificeres som misbrug af en forretningshemmelighed. Den foreslåede bestemmelse anvender dog en konkret oplistning af forbudt adfærd, hvorimod markedsføringslovens § 23 alene beskriver de ulovlige handlinger i generelle vendinger.

Retsmidler

Lovforslaget indeholder, ligesom det nu er tilfældet efter markedsføringslovens regler, retsmidler mod ulovlig anvendelse af forretningshemmeligheder. Der er tale om retsmidler, der har til hensigt at forhindre uberettiget anvendelse af forretningshemmeligheder som eksempelvis påbud, forbud m.v. Overholdes disse midler ikke, kan fogedretten pålægge den krænkende part tvangsbøder, der fastsættes som daglige eller ugentlige bøder der løber indtil forbuddet, påbuddet eller foranstaltningen overholdes. Lovforslaget indeholder også en særlig undtagelsesbestemmelse, der sikrer hensynet til arbejdstageres interesser og informations- og ytringsfrihed samt indrømmer, som noget nyt, mulighed for at agere whistleblower.

Forslaget indeholder også bestemmelser om adgangen til erstatning for krænkelser. Der skal, ligesom tidligere, tages hensyn til rettighedshaverens tab ved beregning af erstatning for uberettiget erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder. Som noget nyt skal man imidlertid også inddrage den krænkende parts uberettigede fortjeneste. Forslaget indeholder også en ny mulighed for, at rettighedshaveren tilkendes godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

I forbindelse med retssager vil forretningshemmeligheder også for fremtiden være bedre beskyttet. Det præciseres i forslaget, at tavshedspligten vedrørende forretningshemmeligheder omfatter alle, som er blevet bekendt med de fortrolige oplysninger gennem deltagelse i eller adgang til en verserende retssag, herunder sagens parter og vidner. Manglende overholdelse af tavshedspligten, herunder uberettiget brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder, er strafbart. Hvis forretningshemmeligheder krænkes ved uberettiget brug eller videregivelse, omtaler forslaget muligheden for, at retten for fremtiden kan bestemme at offentliggøre dommen for den krænkende parts regning.

Bird & Birds kommentarer

Den nye lov vil styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder på flere punkter, og inddrage en række retsmidler, der allerede i dag finder anvendelse ved krænkelser af andre immaterielle rettigheder. Lovforslaget er udtryk for en tekstnær implementering af direktivet og indeholder ikke bestemmelser, der er mere vidtgående end direktivets.

Lovforslaget er en påmindelse om, at virksomheder løbende bør overveje, hvilke oplysninger man betragter som forretningshemmeligheder og derved sikre sig, at der opretholdes foranstaltninger der sikrer disse, så virksomheden er i stand til at håndhæve sine rettigheder.

Lovforslaget understreger endvidere vigtigheden af, at der skabes gode og ensartede rammer for beskyttelsen af forretningshemmeligheder, som forhåbentligt vil medføre at virksomheder i højere grad er trygge ved at investere i ny innovation samt ved at dele fortrolig viden virksomhederne imellem – også på tværs af EU's medlemsstater.

Lovforslaget er 1. behandlet af Folketinget den 23. januar 2018 og 2. behandling af forslaget er planlagt den 15. marts 2018.

> Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, gode råd og invitationer til events