Den nye kapitalmarkedslov: Overblik over ændringer

19 januar 2018

Den nye kapitalmarkedslov trådte i kraft den 3. januar 2018. Få her et overblik over de væsentligste ændringer, som markedsaktører bør være opmærksomme på i forhold til den nye kapitalmarkedslov.

Kapitalmarkedsloven er et led i en gennemgribende modernisering og opstramning af reglerne omkring markedspladser og handel med værdipapirer m.v., som gennemføres med henblik på at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder.

Kapitalmarkedsloven erstatter værdipapirhandelsloven, men viderefører de regler i værdipapirhandelsloven, der gjaldt sideløbende med reglerne i Markedsmisbrugsforordningen, MAR, der trådte i kraft den 3. juli 2016 i Danmark. Samtidig gennemfører kapitalmarkedsloven dele af EU-direktivet MiFID II og de ændringer, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordningen MiFIR.

Flere af bestemmelserne, der videreføres, vil overordnet være de samme, men nedenfor nævnes de væsentligste ændringer.

Finansielle instrumenter

Kapitalmarkedsloven anvender ikke begrebet "værdipapirer", men derimod "finansielle instrumenter". Ændringen betyder, at flere instrumenter omfattes af reglerne, og dermed finder loven også anvendelse på flere aktører. Den bredere betegnelse, "finansielle instrumenter", introduceres for at ensrette sprogbrugen med MiFID II.

Nye markedspladser

Der indføres to nye markedspladser:

  1. Et vækstmarked for små og mellemstore virksomheder (SMV-vækstmarked). Et SMV-vækstmarked er en MHF (multilateral handelsfacilitet), der særligt specialiserer sig i små og mellemstore udstedere, og som i forhold til den almindelige MHF er forpligtet til at opfylde en række supplerende krav, der skal øge investorbeskyttelsen og gøre disse markeder særligt attraktive for nye investorer. Kapitalmarkedsloven medfører således en mulighed for, at en MHF kan registreres som et SMV-vækstmarked.

  2. En organiseret handelsfacilitet (OHF). En OHF adskiller sig fra eksempelvis en MHF ved, at der kun handles med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater.

Indførelsen af disse to nye markedspladser indebærer også, at der ikke længere er behov for ”alternative markedspladser” (som minder meget om en MHF), hvorfor denne markedsform er afskaffet med kapitalmarkedsloven ikrafttrædelse.

Små prospekter

Den tidligere gældende prospektpligt for udbud mellem EUR 1 mio. og EUR 5 mio. ophæves. Det bliver således nemmere for selskaber at hente kapital på kapitalmarkeder, når der er tale om "små prospekter".

Den 21. juli 2017 trådte en ny prospektforordning i kraft, men størstedelen af forordningens regler vil først gælde fra den 21. juli 2019. Som udgangspunkt bestemmer forordningen, at der indtræder pligt til at offentliggøre et prospekt ved offentlige udbud af en værdi over EUR 1 mio. Medlemsstaterne kan imidlertid beslutte, at denne beløbsgrænse skal hæves til maksimalt EUR 8 mio. Finanstilsynet sendte i november 2017 udkast til lov om ændring af bl.a. kapitalmarkedsloven i høring, hvorefter man foreslog, at grænsen, for hvornår der i Danmark skal offentliggøres et EU-prospekt, hæves til EUR 8 mio.

De nye regler i kapitalmarkedsloven om den økonomiske tærskel, for hvornår prospekter skal offentliggøres, gælder indtil de relevante bestemmelser i den nye prospektforordning træder i kraft. Herefter kan regeringen beslutte at fravige forordningens udgangspunkt med en tærskelværdi på EUR 1. mio. ved at vedtage et ændringsforslag til kapitalmarkedsloven.

Storaktionærflagning

Kapitalmarkedsloven ændrer ikke på grænserne for, hvornår man som storaktionær skal flage1. En børsnoteret virksomhed har dog efter kapitalmarkedslovens ikrafttrædelse alene pligt til at indberette til Finanstilsynet, når selskabets andel af aktier eller stemmer overstiger henholdsvis 5 og 10 % af aktiekapitalen og stemmerne.

Algoritmisk handel

Der indføres krav om, at fondsmæglerselskaber og markedspladser, der anvender algoritmisk handel, skal have de fornødne kontrolforanstaltninger til sikring af, at den algoritmiske handel ikke forstyrrer markedet ved at forårsage pludselige og uventede prisudsving.

Regler om afnotering

Reglerne for, hvornår en udsteder kan anmode operatøren af den pågældende markedsplads om at blive afnoteret, er ikke længere lovreguleret og vil derfor fremover alene følge af reglerne og praksis fastsat af den enkelte markedsplads. Det fremgår af NASDAQ Copenhagens opdaterede regelsæt, som ligeledes trådte i kraft den 3. januar 2018, at de foreløbigt har valgt at videreføre de tidligere gældende regler i værdipapirhandelsloven. Herefter vil det (foreløbigt) gælde på NASDAQ Copenhagen, at hvis en udsteder anmoder om sletning, vil børsen tage denne anmodning til følge, medmindre børsen på baggrund af en vurdering af en udsteders tilstand og særlige situation finder, at sletning er til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets funktion.

Bird & Bird kommentarer

Kapitalmarkedsloven viderefører en lang række regler fra den tidligere retstilstand uden materielle ændringer. Retstilstanden er overordnet set genkendelig, men der er dog indført en række nye muligheder og regler, som markedsaktører bør være bevidste om. Markedsaktører bør desuden være opmærksomme på, at gennemførelsen det nye EU-retlige regelsæt på kapitalmarkedsområdet medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, der skal indordne sig under nye krav og forpligtelser. Flere detaljerede krav vil blive fastlagt i mange forskellige bekendtgørelser og delegerede retsakter, hvilket gør det vanskeligere for virksomheder, fordi de skal forholde sig til mange retskilder og løbende tilpasse sig de mange nye krav. Det udvidede anvendelsesområde vil desuden omfatte aktører, der ikke er vant til at begå sig inden for regelsættet.

> Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, gode råd og invitationer til events

1 Grænserne er således stadig 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 % og om 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået