Registrering af "reelle ejere"

Her er en gennemgang af begrebet "reelle ejere" og beregningen herfor, som en opfølgning på vores artikel tilbage i foråret 2017 om de "nye krav til registrering af reelle ejere" (link).

Deadline for registrering hos Erhvervsstyrelsen er 1. december 2017. Ved manglende registrering vil virksomhederne blive pålagt bødestraf.

For kort at opsummere vedtog Folketinget tilbage i maj 2017, at virksomheder skal registrere deres ultimative, fysiske ejere, som i loven betegnes som reelle ejere. Det sker for at øge gennemsigtigheden i forhold til ejerskab og derved bekæmpe hvidvaskning og skatteundragelse.

Indførelsen af begrebet reelle ejere har ingen indflydelse på forpligtelsen til at registrere virksomhedens legale ejere. Selskaber skal derfor fortsat registrere alle personer og selskaber, som ejer 5 % eller mere af selskabet. Dermed gælder fremadrettet et dobbeltregistreringskrav, hvor virksomheden både skal registrere virksomhedens reelle og legale ejere.

Overordnet set kan registreringen af reelle ejere resultere i tre forskellige scenarier:

1. Virksomheden har reelle ejere
2. Virksomheden har ikke reelle ejere
3. Virksomheden kan ikke identificere sine reelle ejere

Det uddybes i det følgende.

Begrebet "reelle ejere"

En reel ejer altid vil være en fysisk person.

For at en fysisk person kan betegnes som en reel ejer, skal personen eje eller kontrollere en "tilstrækkelig del" af ejerandelene eller stemmerettighederne eller udøve kontrol ved hjælp af andre midler. Der skal dermed foretages en konkret vurdering af, hvorvidt vedkommende ejer eller kontrollerer en "tilstrækkelig del".

Hvis et selskab er ejet af et andet selskab (f.eks. et holdingselskab), så er det de fysiske personer, der ultimativt ejer selskaberne, som skal registeres som reelle ejere.

Til vejledning har Erhvervsstyrelsen fastlagt, hvornår der er en formodning for, at en person ejer eller kontrollerer en "tilstrækkelig del". Dette er, når vedkommende ejer eller kontrollerer mere end 25 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet. Det er underordnet hvorvidt procentdelene er direkte eller indirekte ejet gennem andre selskaber.

Det skal dog understreges, at det blot er en formodningsregel, Der kan statueres reelt ejerskab ved for eksempel 10 % ejerandele, hvis personen desuden kan udøve kontrol ved hjælp af andre midler – f.eks. ved ifølge en ejeraftale eller aktier med forøget stemmeret at kunne udpege flertallet ledelsesmedlemmer eller ved at have vetoret.

Eksempel – Hotel A/S

Med udgangspunkt i den skitserede ejerkæde skal Hotel A/S registrere deres reelle ejere. Her tages der afsæt i formodningsreglen på 25 %. Hotel A/S skal således undersøge, om fysiske personer direkte eller indirekte ejer mere end 25 % af selskabet. Da der kun er tale om en formodningsregel skal virksomheden også undersøge, om der er personer for enden af ejerkæden, som ved hjælp af andre midler kontrollerer virksomheden.

Beregningen af reelle ejere vil ud fra formodningsreglen vil se ud som følgende for Hotel A/S:

George ejer direkte 24 % af Hotel A/S og er ikke reel ejer.

Poul ejer indirekte (0,19*0,51)*100 = 9,69 % af Hotel A/S og er ikke reel ejer.

Charlie ejer direkte 15 % og indirekte (0,8*0,3*0,51)*100 = 13,24 %. Sammenlagt ejer Charlie 15 % + 13,24 % = 28,24 % af Hotel A/S og er reel ejer.

Susanne ejer indirekte (0,2*0,3*0,51)*100 = 3,06 % af Hotel A/S og er ikke reel ejer.

Rachel ejer indirekte (0,51*0,51*0,51)*100 = 13,2651 % af Hotel A/S og er ikke reel ejer.

Det er ikke i alle situationer, at formodningsreglen giver et retvisende billede. Af denne grund bør der foretages en konkret vurdering i alle tilfælde for at undersøge om der er andre midler, hvormed en person de facto er reel ejer.

Tag for eksempel Rachel: Ifølge formodningsreglen ejer hun 13,2651 % af Hotel A/S, og hun betegnes derfor som udgangspnukt ikke som en reel ejer. Men Rachel har bestemmende indflydelse i alle de bagvedliggende virksomheder med 51 % af ejerandelene. Den konkrete vurdering medfører således at også Rachel må betegnes som en reel ejer. Derfor er det vigtigt at foretage en konkret vurdering af ejerstrukturen og ikke udelukkende forlade sig på formodningsreglen.

Virksomheden har ikke reelle ejere

Hovedreglen er, at virksomheder har og kan identificere dets reelle ejere. Af denne grund vil tilfældet, hvor en virksomhed ikke har reelle ejere eller ikke kan identificere dem, være en undtagelse til hovedreglen. Derfor skal virksomheden foretage forsøg på at identificere de reelle ejere, medmindre det vurderes at være urimeligt og uhensigtsmæssigt at foretage sig yderligere. I dette tilfælde skal ledelsen registreres som reelle ejere. Virksomheden skal kunne dokumenter sine identifikationsforsøg og opbevare dokumentationen i 5 år. Erhvervsstyrelsen oplyser, at man de næste tre år vil foretage kontrol ved at anmode om dokumentation for, hvad der ligger til grund for den givne registrering, og hvordan virksomheden er kommet frem til denne konklusion.

Der er selskaber, som ikke kan siges at have reelle ejere. Hvis f.eks. et selskab ejes af 10 fysiske personer, som hver ejer 10 % af ejerandelene og stemmerettighederne, og der ikke i øvrigt er nogle af ejerne, som kan udøve kontrol ved hjælp af andre midler. I sådanne tilfælde hvor et selskab ikke nogen reelle ejere, skal selskabets ledelse registreres som reelle ejere. Dvs., at der altid skal registres reelle ejere for et selskab.

Afslutningsvis skal det påpeges, at selskaber har pligt til at opdatere oplysningerne om reelle ejere mindst én gang årligt. Det gælder også, hvis virksomheden i første omgang ikke har kunnet identificere de reelle ejere.

Erhvervsstyrelsens fulde vejledning om reelle ejere kan findes her.