Ny Østre Landsretsdom vedrørende bortvisning for overtrædelse af rygepolitik

I en ny Østre Landsretsdom afsagt 16. januar 2017 tager Østre Landsret stilling til, om en bortvisning for overtrædelse af en rygepolitik var berettiget.

Baggrund:

En medarbejder A havde 30 års anciennitet hos virksomheden B. B er en fødevarevirksomhed, som er underlagt et stort antal både danske og EU-retlige regelsæt og endvidere diverse kontrolbesøg fra myndighederne. Den 25.-26. juni 2014 havde B auditbesøg.

A blev ved auditbesøget set ryge på et område, hvor det – af hensyn til fødevaresikkerheden – ikke var tilladt at ryge. A fik derfor en mundtlig advarsel for at have røget, som efterfølgende blev bekræftet blandt andet ved, at A havde lejlighed til at læse det, som var blevet anført i rapporten om advarslen. A bekræftede, at han ikke havde indsigelser hertil. I forlængelse heraf blev rygepolitikken i august 2014 indskærpet overfor alle medarbejderne.

Den 13. november 2014 blev A bortvist, da han igen havde røget på virksomheden i strid med rygepolitikken.

A mente dog ikke, at bortvisningen var berettiget – både som følge af hans lange anciennitet på 30 år, men også fordi han bestred at have modtaget den mundtlige advarsel.

Dommen:

Efter bevisførelsen lagde Østre Landsret til grund, at B's rygepolitik er etableret for at overholde danske og EU-retlige lovkrav til fødevareproduktion og for at kunne opnå og bibeholde en FSC-certificering, som er nødvendig for, at B kan tiltrække og bevare store internationale kunder, som stiller betydelige krav til sikkerheds- og kvalitetsforhold. Endvidere ville en overtrædelse af rygepolitikken kunne have store konsekvenser for B i form af mistede kunder.

Østre Landsret lagde endvidere på baggrund af vidneforklaringer til grund, at A havde fået en mundtlig advarsel.

På det tidspunkt, hvor A fik en advarsel, fremgik det af den daværende rygerpolitik, at overtrædelser kunne have ansættelsesretlige konsekvenser, og i den efterfølgende meddelte skærpelse af rygepolitikken i august 2014, var bortvisning anført som konsekvens af overtrædelser.

Henset hertil og til A's stilling i virksomheden kan den omstændighed, at det ikke i forbindelse med den første mundtlige advarsel udtrykkeligt blev anført, at yderligere overtrædelser ville have konsekvenser for ansættelsen, ikke føre til et andet resultat.

Bortvisningen af A ansås derfor for berettiget.

Bird & Birds kommentarer:

Dommen bekræfter, at det som udgangspunkt vil være et krav, at der forinden en bortvisning gives en advarsel. I den pågældende situation blev der lagt betydelig vægt på, at overholdelse af rygepolitikken er yderst vigtig for B's virksomhed som fødevarevirksomhed, hvorfor en mundtlig advarsel med efterfølgende generel skærpelse var tilstrækkelig.  

Havde B's virksomhed ikke været afhængig på samme måde af rygeforbuddet, er det vores bud, at bortvisningen formentlig ikke - herunder særligt af hensyn til A's anciennitet – var blevet ansat for berettiget, da han for det første ikke havde modtaget en skriftlig advarsel, og da det ikke var blevet indskærpet over for A (på skrift), at en gentagelse kunne medføre bortvisning.  

Dog pålægges det afgørende vægt, at der er udarbejdet en detaljeret rygepolitik, hvorfor det altid må anbefales at udstede sådanne politikker og herfra udtrykkeligt angive, hvad konsekvensen er, hvis de ikke overholdes.

Ved en kendelse fra Afskedigelsesnævnet fra 2008 ansås det for uberettiget at bortvise to dagplejemødre, fordi deres ægtefæller ikke overholdt rygeloven.  Selvom dagplejerne således havde modtaget en skriftlig advarsel, kunne de ikke stilles til ansvar for deres ægtefællers gerninger.