Rumloven
Flere danske virksomheder opererer efterhånden i det ydre rum, og det har ifølge videnskabsminister Esben Lunde Larsen nødvendiggjort en lovregulering af området. På denne baggrund fremsatte regeringen den 24. februar "forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum". Loven, som er en såkaldt rammelov, fastlægger de overordnede rammer for, at danske aktiviteter i rummet finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag. Det overlades efterfølgende til administrative forskrifter, såsom bekendtgørelser, at specificere reglerne nærmere.
Er Danmark en rumfartsnation?
Der er de seneste år blomstret en masse danske virksomheder op indenfor udstyr til rumområdet. Det aalborgensiske firma Gomspace har bl.a. fremstillet satellitter i ministørrelse, såkaldte nanosatellitter, der blev sendt op med den japanske raket Kounotori 5 og sat i kredsløb om Jorden af den danske astronaut Andreas Mogensen fra Den Internationale Rumstation. Herudover finder vi også ingeniørfirmaerne Kirkholm, Ohmatex, Hytek og Prins Engineering, der alle arbejder indenfor rumområdet, for blot at nævne nogle få. Med Andreas Mogensens opsendelse til det ydre rum og de mange danske virksomheder med speciale inden for rumområdet, anses det nu for cementeret, at Danmark er en rumfartsnation.
Behov for lovgivning i det ydre rum
Behovet for en lov er efterhånden temmelig tiltrængt, eftersom Danmark, grundet sin underskrift af fire FN-traktater fra 1960'erne og 1970'erne, har forpligtet sig til at have en rumlov, hvis vi bliver en rumfartsnation. Derudover er der desuden, grundet en tiltagende interesse fra både danske virksomheder og universiteters side, et behov for lovgivningsmæssig afklaring inden for en lang række juridiske problemstillinger vedrørende rumaktivitet. Der har eksempelvis været udfordringer forbundet med det forsikringsmæssige aspekt af en opsending, eftersom satellitter på nuværende tidspunkt kun er dækket i forbindelse med selve opsendelsen, men ikke når de først er i kredsløb. Dette vil det nye lovforslag ændre på.
Hvad vil Rumloven medføre?
Rumloven fastlægger regler såsom betingelser for rumaktivitet, registrering af rumgenstande, erstatning, forsikring og tilsyn samt oprettelse af et nationalt rumregister.
Der er dog blevet fremsat bekymringer over lovforslaget fra bl.a. Copenhagen Suborbitals, en non-profit organisation, der arbejder mod at sende mennesker i rummet. De mener, at loven er for uklar på flere områder, bl.a. i dens definition af en rumgenstand. Herudover er der er general frygt for, at betingelserne for at få tilladelse til rumaktivitet samt indhentelse af accept fra videnskabsministeren vil medføre et bureaukratisk system. Det vil kunne lede til aftagende aktivitet på området, særligt for de amatørdrevne projekter. Det skal sammenholdes med det faktum, at udviklerne og raketentusiasterne selv skal betale for tilsyn og godkendelser af raketter og lignende.
Forslaget til loven kan læses her.
