Benedikte Utzon taber i Højesteret

22 december 2016

Højesteret afsagde d. 20. december 2016 dom i sagen vedr. Benedikte Utzons tidligere varemærke, "BENEDIKTE UTZON". Dommen omhandlede, hvorvidt Benedikte Utzon, efter salg af rettighederne til varemærket til virksomheden Topbrand, stadig var berettiget til at føre virksomhed under hendes eget navn.

 

Sagen omhandlede dels Benedikte Utzons ret til erhvervsmæssigt at gøre brug af betegnelsen "Benedikte Utzon" og dels lovligheden af en række udsagn fremsat og profiler oprettet via digitale medier, hvori "Benedikte Utzon" også fremgik.

 

Sagens omstændigheder

Benedikte Utzon drev indtil 2009 virksomhed med design og salg af modetøj i personligt regi. I 2009 stiftede hun i forbindelse med en kapitalindskydning Benedikte Utzon Holding ApS, som efterfølgende stiftede Benedikte Utzon A/S, som skulle stå for den videre drift og udvikling af virksomheden.

 

Selskabet fik i denne forbindelse overdraget samtlige immaterielle rettigheder tilknyttet Benedikte Utzons virksomhed inden for design, udvikling, markedsføring og salg af tøjmærket Benedikte Utzon. Rettighederne blev ved selskabets stiftelse værdisat til 1,5 mio., kr. og hun modtog vederlag herfor i form af aktier i selskabet.

 

Den 11. april 2012 blev Benedikte Utzon A/S taget under konkursbehandling.

 

D. 19. april 2012 tilbyder kurator Benedikte Utzon at købe "navnerettigheder, mønster og designrettigheder" ud af konkursboet for mellem 25.000 til 50.000 kr., til hvilket Benedikte Utzon svarer, hun vil vende tilbage. Kurator rykker for svar den 21. maj, og den 22. maj svarer Benedikte Utzon, at hun ikke var interesseret i navnet længere.

 

Den 29. maj køber virksomheden Topbrands, blandt andre ting, det uregistrerede ordvaremærke "Benedikte Utzon" og et figurvaremærke fra konkursboet. Topbrand får den 7. august 2012 begge varemærker registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

 

Den 17. oktober 2012 skriver Benedikte Utzon til kurator igen og siger, hun alligevel er interesseret i at købe sit navn tilbage, hvortil kurator må meddele, at navnet er solgt til anden side.

 

Benedikte Utzon fortsætter imidlertid med at sælge tøj bl.a. i samarbejde med virksomheden Est. 1995 under anvendelse af betegnelsen "Est. 1995 Benedikte Utzon Wardrobe", samtidig med at hun selv starter et nyt tøjmærke "My Little Curvy Love", som hun markedsfører via sine personlige profiler på hhv. Instagram og Facebook samt hjemmesiden mylittlecurvylove.com.

 

Sideløbende kritiserer Benedikte Utzon gentagne gange via sine profiler på sociale medier Topbrands tøj af mærket "Benedicte Utzon" ved brug af nedsættende udtalelser, som hun opfordrer sine følgere/venner til at dele.

 

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Benedikte Utzon bliver i Sø- og Handelsretten den 30. november 2015 dømt til at betale 125.000 kr. i erstatning for grove krænkelser af varemærkeloven pga. varemærkemæssig brug af betegnelsen "Benedikte Utzon" ved at markedsføre og sælge tøj under betegnelsen "Est. 1995 Benedikte Utzon Wardrobe" og for grove krænkelser af markedsføringsloven ved sine "stærkt nedsættende udtalelser" om Topbrands. Hun måtte desuden heller ikke anvende betegnelserne "By Benedikte Utzon", "Designed by: Benedikte Utzon" og lignende.

 

Der var ved Benedikte Utzons salg og markedsføring af sit nye tøjmærke "My Little Curvy Love" imidlertid ikke sket varemærkemæssig brug af betegnelsen "Benedikte Utzon", bl.a. fordi hun kun havde gjort neutral og oplysende brug af sit navn, fx ved under kontaktoplysninger på hjemmesiden at skrive "designer Benedikte Utzon".

 

Det var heller ikke varemærkemæssig brug, at hun gjorde reklame for sit nye tøjmærke via sine personlige profiler på Instagram og Facebook, selvom siderne kunne findes ved at søge på "Benedikte Utzon" på Google.

 

I øvrigt blev hun idømt en bøde på 5.000 for de skete overtrædelser samt 65.000 kr. i sagsomkostninger.

 

Benedikte Utzon ankede dommen til Højesteret.

 

Højesterets afgørelse

Højesteret tog indledningsvist stilling til det principielle spørgsmål, i hvilket omfang en person, der har overdraget et varemærke, hvori hans eller hendes navn indgår, også fremover kan anvende sit navn erhvervsmæssigt.

 

Der er ifølge Højesteret intet til hinder for, at man overdrager et varemærke, som er identisk med eget navn. Dette afskærer overdrageren fra at bruge sit eget navn som varemærke for de varegrupper, som varemærket anvendes for af erhververen. Erhververen kan dog ikke forhindre, at overdrageren gør brug af eget navn i overensstemmelse med god markedsføringsskik.

 

Det betyder, at Benedikte Utzon stadigvæk kan bruge eget navn erhvervsmæssigt, så længe det ikke sker på en måde, der er "illoyal, utilbørlig eller skadelig" i forhold til Topbrands.

 

Højesteret var enig med Sø- og Handelsretten i

 

  • at Topbrands gyldigt havde erhvervet, registreret og anvendt varemærkerne fra Benedikte Utzon A/S' konkursbo;

  • at Benedikte Utzons brug af betegnelsen "Benedikte Utzon" i forbindelse med tøjmærket "Est. 1995 Benedikte Utzon Wardrobe" og "By Benedikte Utzon", "Designed by: Benedikte Utzon" og lignende var i strid med og illoyalt og skadeligt i forhold til Topbrands' varemærkeret; og

  • at Benedikte Utzons nedsættende udtalelser om Topbrands' tøj var i strid med markedsføringsloven.

     

    Højesteret var imidlertid ikke enig i Sø- og Handelsrettens vurdering af, at Benedikte Utzon i forbindelse med sin markedsføring af tøjmærket "My Little Curvy Love" på hhv. Instagram og Facebook havde anvendt "Benedikte Utzon" på en neutral og oplysende måde.

     

    Højesteret lagde her vægt på, at betegnelsen "@benedikteutzon" fremgik af hendes Instagrams profils tital-tag, således:

     

     

    Dette fremtræder ifølge Højesteret som en del af kendetegnet for tøjserien, hvilket medfører en risiko for forveksling med Topbrands' varemærke.

     

    Højesteret mente i øvrigt, at Benedikte Utzons opslag på sin facebookprofil, som anførte, at "My Little Curvy Love" var "fra Benedikte Utzon", også medførte en risiko for forveksling med Topbrands' varemærke.

     

    Alt i alt medførte Højesterets resultat en fordobling af erstatningskravet, hvorefter Benedikte Utzon til Topbrands skulle betale 250.000 kr. i erstatning og forhøjede sagsomkostninger på i alt 70.460 kr.

     

Bird & Bird bemærker

Sagen har tiltrukket sig megen opmærksomhed i danske medier og har genereret en mindre shitstorm mod Topbrands med opfordring til boykot mv.

 

Det er et naturligt følsomt emne, når man bliver begrænset i retten til at bruge sit navn. Det er dog vigtigt at have for øje, at man stadigvæk kan bruge sit navn i overensstemmelse med god markedsføringsskik.

 

Dommen understreger, at man som erhvervsdrivende nøje bør overveje, om man vil "kommercialisere" sit navn ved at bruge det som et varemærke. Faktum er, at navnet i så fald bliver et formuegode, der kan købes og sælges som en ganske almindelig vare (groft sagt), og har man overdraget rettighederne til sit navn, kan man heller ikke blive ved med selv at bruge det – i hvert fald ikke inden for samme varegrupper.