Vestre Landsret: Arbejdsgiver måtte hæfte for lønmodtagerens udgift til skat for en ellers skattefri befordringsgodtgørelse
Skrevet af
Senior Associate
Danmark
Jeg er senioradvokat i vores internationale HR-team i Danmark, hvor jeg rådgiver virksomheder - både store som små – om arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger, både nationalt og internationalt.
Partner
Danmark
Jeg er partner og leder af vores internationale HR-team i Danmark og en del af vores internationale Trade Secrets Protection-team. Jeg har mere end 20 års erfaring indenfor arbejds- og ansættelsesret, retssager og voldgiftssager, forretningshemmeligheder, selskabsret og M&A.
En medarbejder blev mødt med et skattekrav for en ellers skattefri befordringsgodtgørelse, idet medarbejderens arbejdsgiver ifølge SKAT ikke havde varetaget sin kontrolforpligtelse. Medarbejderen gjorde herefter skattekravet gældende over for sin arbejdsgiver, og Vestre Landsret statuerede , at arbejdsgiver skulle hæfte herfor.1
Sagens omstændigheder
I maj 2013 blev A ansat som byggeleder i firmaet B. A skulle styre større byggerier rundt om i Danmark. Det var aftalt i ansættelseskontrakten, at A selv skulle sørge for transport til byggepladserne i egen bil mod, at A modtog skattefri kørselsgodtgørelse efter statens takster.
A havde månedligt afleveret en opgørelse over sin arbejdsmæssige kørsel til B, og kun én gang havde A modtaget bemærkninger hertil fra B.
I november 2016 meddelte SKAT til A, at de ikke ville anerkende As kørselsgodtgørelse for 2014 og 2015 på hhv. 103.000 og 76.000 som skattefri, fordi B ifølge SKAT ikke havde udført kontrol af As kørselsopgørelse på betryggende vis. Derfor skulle A betale et beløb på godt 82.000 kr. til SKAT.
I den konkrete sag skulle det herefter vurderes, om A kunne gøre skattekravet gældende over for B.
Gældende lovgivning
Ifølge bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, er det en forudsætning for skattefri kørselsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med medarbejderens antal kørte kilometer. Det er bl.a. et krav, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde en angivelse af datoen for kørslen samt en angivelse af antal kørte kilometer.
Det er således alene arbejdsgiveren, som kan sikre, at betingelserne for skaffefri kørselsgodtgørelse overholdes.
Landsrettens bemærkninger
I den konkrete sag vurderede Landsretten, at As skattekrav alene skyldtes Bs ineffektive kontrol af As køresedler. Landsretten vurderede endvidere, at de fejl, som A havde begået med hensyn til opgørelsen af afstande, ville være blevet opdaget, hvis B havde udført kontrollen på en effektiv måde.
På den baggrund statuerede Landsretten, at B hæftede for As tab, svarende til skattekravet på godt 82.000 kr. Landsretten stadfæstede byrettens dom.
Bird & Birds kommentarer
Dommen understreger vigtigheden i at foretage en gennemgående månedlig kontrol af medarbejderes køresedler/kørebøger. Kontrollen er vigtig for netop at undgå fejl i køresedlerne. Indeholder køresedlerne fejl, som resulterer i et skattekrav, og kunne fejlen være blevet opdaget ved arbejdsgiverens kontrol, kan arbejdsgiveren – på baggrund af denne dom – i sidste ende komme til at hæfte for skattekravet.
Desuden skal bogføringsbilagene, der sendes til SKAT, indeholde de i bekendtgørelsen påkrævede oplysninger, herunder modtagerens navn, adresse og CPR-nummer, kørslens formål, dato for kørslen, kørslens mål og eventuelle delmål, antal kørte kilometer, anvendte satser og beregning af kørselsgodtgørelsen.
1 Vestre landsrets dom af 7. februar 2019, sagsnummer: BS-8263/2018-VLR (U2019.1630V)
