Finanstilsynet giver Pandora A/S påtale for mangler ved insiderlister

Finanstilsynet har den 16. maj 2019 givet den danske smykkevirksomhed Pandora A/S en påtale for mangler ved virksomhedens håndtering af intern viden og udarbejdelse af insiderlister.

Finanstilsynet påtaler, at Pandora

  1. ikke i tilstrækkelig grad har oprettet en insiderliste over personer med adgang til intern viden, da flere personer, som havde adgang til intern viden, ikke var anført på selskabets permanente insiderliste, og
  2. over en længere periode ikke straks ajourførte sin permanente insiderliste.

Et noteret selskab skal føre insiderlister over personer, der har adgang til intern viden om virksomheden. Personer, der til enhver tid har adgang til al intern viden, skal fremgå af en permanent insiderliste, mens personer, der ikke opfylder disse krav, skal fremgå på en hændelsesbaseret insiderliste, der skal oprettes hver gang, der opstår hændelsesbaseret intern viden.

Manglende ajourføring af insiderlister

Ved gennemgang af Pandoras permanente insiderliste fandt Finanstilsynet, at denne senest var ajourført den 1. september 2018. Pandora valgte ikke at udarbejde en hændelsesbaseret insiderliste, da synspunktet var, at alle, der var i besiddelse af intern viden, stod opført på den permanente insiderliste. Finanstilsynet fandt dog, at flere personer, der ikke fremgik af den permanente insiderliste, modtog intern viden.

Herudover fandt Finanstilsynet, at Pandora ikke straks ajourførte sin permanente insiderliste, idet en ledende medarbejder, som havde forladt virksomheden, stadig fremgik af listen.

Bird & Bird har rådgivet adskillige selskaber i forbindelse med børsnotering på Nasdaq First North og har derfor et indgående kendskab til udarbejdelse af insiderlister og overholdelse af dertilhørende regler. 

Har du spørgsmål? Kontakt os

Har du spørgsmål til reglerne om insiderlister og overholdelse af disse, kan du kontakte Head of Bird & Bird i Danmark Casper Moltke-Leth eller advokat Ted Rosenbaum.

Seneste nyheder

Vis mere
udbudsret advokat

Mens vi venter på nye kendelser... Årsberetning 2023 fra Klagenævnet for Udbud

sep 18 2024

Læs mere

Højesteretsdom vedr. løn under suspension i forbindelse med bortvisning af kommunal medarbejder

sep 11 2024

Læs mere
NIS 2 sikkerhedskrav

NIS 2 bliver om lidt til virkelighed i Danmark. Hvad skal din virksomhed være opmærksom på?

sep 10 2024

Læs mere