Update - Endeligt direktiv om Trade Secrets - forretningshemmeligheder

Europa Parlamentet har den 14. april 2016 stemt for vedtagelse af et direktiv omkring nye regler for beskyttelse af forretningshemmeligheder. Direktivet har været længe undervejs, siden november 2013, hvor EU-Kommissionen offentliggjorde et forslag til et muligt direktiv med fokus på harmonisering af reglerne. Bird & Bird har tidligere skrevet et nyhedsindlæg omkring ovenstående forslagsdirektiv, hvor der er redegjort for de overordnede bevæggrunde og overvejelser omkring reglerne. For yderligere information, læs venligst her.[1]

Særligt hensynet til små og mellemstore virksomheder har været tungtvejende igennem hele processen. Udvekslingen af information på tværs af medlemsstaterne er afgørende for udvikling og ekspansioner af virksomhederne. Derfor må der sikres lige muligheder for disse virksomheder til at beskytte deres mest værdifulde hemmeligheder og retsforfølge misbrug heraf i hele Unionen.

For medlemmerne af Europa-Parlamentet har det dog været afgørende at sikre, at hverken journalister eller "whistleblowers" bliver påvirket negativt[2] og forhindret i fx at afdække erhvervsskandaler. Direktivet påvirker derfor ikke ytrings- og informationsfriheden, som er afspejlet i art. 11 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder[3] og den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10.

Harmonisering af "forretningshemmeligheder"  

De nye regler skal medvirke til at sikre virksomhedernes muligheder for godtgørelse i tilfælde af tyveri eller misbrug af forretningshemmeligheder, såfremt oplysningerne er opnået på ulovlig vis. Direktivets overordnede formål er derfor at sikre en harmonisering af selve definitionen på, hvad der kendetegner en forretningshemmelig. Tidligere har netop den manglende fælles forståelse for begrebet medvirket til uens håndtering af problemerne i de forskellige EU-lande. Der har således ikke været overensstemmelse, hvad angår de civilretlige retsmidler i tilfælde af ulovlig tilegnelse, brug eller offentliggørelse af en forretningshemmelighed.  

Direktivet indeholder i art. 2 en definition på en "forretningshemmelighed", som må opfylde følgende kriterier: informationen a) er hemmelig i den forstand, at den konkrete information og samling af komponenter ikke generelt er kendt og tilgængelig for personer, der normalt arbejder med disse typer af informationer, b) har en kommerciel værdi, netop fordi den holdes hemmelig og c) har været genstand for rimelige kontrolforanstaltninger fra den retmæssige ejer af informationen for at sikre, at informationen er forblevet hemmelig. Dette svarer i det store hele til den i retspraksis udviklede definition i Danmark, jf. Markedsføringslovens § 19.

I forhold til at opnå beskyttelse må der dog skelnes mellem lovlig og ulovlig tilegnelse, brug og offentliggørelse af forretningshemmeligheder. Direktivet beskytter således alene i de tilfælde, hvor kendskabet til informationen er opnået på ulovlig vis. Direktivet definerer derfor også, hvad der nærmere skal forstås ved hhv. lovlig og ulovlig anvendelse af forretningshemmeligheder. I tråd med forslagsdirektivet er der således ikke tale om en objektiv beskyttelse af virksomheders værdifulde information.

Direktivteksten adskiller sig på nogle markante punkter fra det tidligere forslagsdirektiv, hvorunder bl.a. forældelsesfristen nu ikke medfører en undtagelse til de nuværende danske forældelsesregler på 3 år, da direktivet indeholder en maksimal frist på 6 år. Desuden er det vidtgående forslag om at begrænse parternes adgang til retsmøder og adgang til fremlagte retsdokumenter fjernet fra den seneste udgave af direktivet. Dermed resulterer direktivet ikke i afgørende ændringer af de processuelle regler, som er gældende i dansk ret. Retsplejelovens regler omkring retsmøder forbliver derfor formodentlig de samme.

Sanktionsmuligheder

For at sikre effektiv beskyttelse stiller direktivet krav til medlemsstaterne om sikring af sanktionsmuligheder. Således er der mulighed for anvendelse af både foreløbige og endelige retsmidler, herunder nedlæggelse af forbud mod uretmæssig anvendelse af forretningshemmeligheder og beslaglæggelse af krænkende produkter. Desuden er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at kompetente retslige myndigheder kan pålægge krænkende parter at betale skadelidte en passende erstatning. I vurderingen heraf må der tages hensyn til krænkelsens negative økonomiske konsekvenser, herunder skadelidtes tabte fortjeneste, samt uretmæssig opnået fortjeneste af den påståede krænker. Direktivets krav til sanktionsmuligheder er fortsat i overensstemmelse med retsplejelovens kapital 40 og 57, hvilket formodningsvist ikke vil betyde væsentlige lovændringer. 

Direktivets betydning for Danmark

Direktivet stemmer i overordnede træk overens med den danske retsstilling, herunder særligt de danske regler omkring erhvervshemmeligheder i markedsføringslovens § 19. De nye regler medfører derfor ikke afgørende ændringer i forhold til dansk lovgivning og fortolkningen heraf.

Direktivet indeholder en indarbejdningsperiode på 24 måneder efter endelig vedtagelse. Det bliver derfor interessant at følge, hvordan man vælger at implementere direktivets bestemmelser – om der foretages en udvidelse af den gældende markedsføringslov, eller om der må vedtages en helt ny lov omkring beskyttelse af forretningshemmeligheder. Særegnet for dansk ret er markedsføringslovens § 1 omkring "god markedsføringsskik", som ikke er at genfinde i direktivets ordlyd. Denne generalklausul har i dansk retspraksis haft en helt særlig status og funktion, navnlig som relevant retsgrundlag for beskyttelse mod produktefterligninger. Da der er tale om et minimumsdirektiv, er det således muligt for hver enkelt medlemsstat at vedtage strengere regler på området.[4]

Efter Europa Parlamentets godkendelse af direktivet er næste skridt i lovgivningsprocessen Ministerrådets behandling. Da der alene er tale om en formsag, forventes direktivet endelig vedtaget ved Rådets næste møde den 17. maj 2016.