Forbud mod udlejning af boder til sælgere af kopiprodukter

EU-Domstolen afsagde d. 7. juli 2016 dom i et præjudicielt søgsmål vedrørende udstedelse af påbud til en forpagter af markedshaller, som udlejede boder, hvorfra nogle af lejerne solgte kopiprodukter.

En række varemærkeindehavere havde i Tjekkiet anlagt sag mod Delta Center, som forpagtede nogle markedshaller i Prag, hvor virksomheden udlejede boder til handlende, fordi flere af de handlende, som havde lejet boder, forhandlede kopier af mærkevarer tilhørende sagsøgerne.

Søgsmålet

Søgsmålet angik, hvordan retshåndhævelsesdirektivet skal forstås – nærmere bestemt, om Delta Center kunne siges at være 'mellemmand' i overensstemmelse med direktivet, og om der for fysiske markedspladser gjaldt de samme betingelser for pålæggelse af foranstaltninger for at forhindre fremtidige overtrædelser som for onlinemarkedspladser (fastsat i L'Oréal-dommen C-324/09).

Domstolen fastslog i relation til første spørgsmål, at retshåndhævelsesdirektivet ikke kun er begrænset til elektronisk handel. Derfor skal 'mellemmand' også forstås som en erhvervsdrivende, som giver tredjemænd adgang til en fysisk markedsplads.

Herefter var spørgsmålet, om betingelserne i L'Oréal-dommen vedr. onlinemarkedspladser også fandt anvendelse for fysiske markedspladser. Domstolen fandt, at Domstolens fortolkning i L'Oréal-dommen ikke tog særlige hensyn til, at der var tale om en onlinemarkedsplads, og at der ikke var andre holdepunkter i direktivet for, at onlinemarkedspladser skulle bedømmes anderledes end fysiske.

Dommens betydning

Medlemslandende må altså gerne udstede påbud til mellemmænd, som udlejer fysiske boder, hvorfra der sælges krænkende produkter. Påbuddene må kun indebære pligt til at træffe foranstaltninger egnet til at stoppe den aktuelle krænkelse, men også under visse betingelser at forhindre fremtidige krænkelser.

Mellemmanden kan dog kun forpligtes til at træffe de sidstnævnte forebyggende foranstaltninger, hvis de sikrer den rette balancegang mellem beskyttelse af rettighedshaverne og den lovlige samhandel og står i rimeligt forhold til krænkelsen.

En udbyder af en fysisk markedsplads kan f.eks. pålægges at træffe foranstaltninger, som gør det muligt at identificere udbyderens kunder – altså sælgerne, som lejer boden – så disse personer fremover kan nægtes adgang til markedspladsen.