Bliv en del af en global virksomhedskultur

Vi er ét internationalt team, og vi videndeler og samarbejder med kollegaer på tværs af landegrænser. Fra Shanghai i øst til San Fransisco i vest.

Som medarbejder i Bird & Bird bliver du en del af en mangfoldig og international virksomhedskultur, og du kommer til at arbejde tæt sammen med nogle af branchens dygtigste advokater – ikke kun i Danmark men i hele verden.

Med vores "Our Good Life" værdier er Bird & Bird et advokatkontor med plads til alle, der som os er nysgerrige, ambitiøse, engagerede og gode kollegaer. Det er afgørende, at vi i fællesskab skaber og værner om et mangfoldigt og uhøjtideligt miljø, hvor alle føler sig inspireret til at udnytte deres fulde potentiale og har lyst og mod på at udvikle og dygtiggøre sig selv og andre.

Vi brænder for det vi laver, og vi vægter videndeling og samarbejde højt. Derfor har vi også valgt at sidde samlet - blandet på alle niveauer og alle funktioner – i et åbent og lyst kontorlandskab ved vandet.

Vi har en flad struktur, hvor der ikke er langt mellem medarbejdere og partnere eller fra tanke til handling, og nye ideer er altid velkomne.

Hos os får du både faglige udfordringer og dygtige og inspirerende kollegaer, der gerne deler ud af deres viden og erfaring. Desuden betyder det meget for os, at vi har det sjovt sammen og har lyst til at komme på arbejde alle ugens arbejdsdage, men også har energi til et berigende liv ved siden af arbejdet.