Højesteret: Dårligere vilkår til ansatte i tidsbegrænsede stillinger var ikke en overtrædelse af lov om tidsbegrænset ansættelse.

Sagens omstændigheder:

I den konkrete sag [1]  havde Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering ansat 4 måleassistenter i tidsbegrænsede stillinger. Måleassistenterne skulle i samarbejde med faglærte måleteknikere udføre opmålinger af høj præcision og nøjagtighed af blandt andet højdeforskelle i Danmark.

Løn og ansættelsesvilkår for måleassistenterne var fastsat af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og i organisationsaftale for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede med flere. Dette medførte blandt andet, at måleassistenterne skulle aflønnes som timelønnede, ligesom måleassistenterne i øvrigt var ansat på mindre gunstige vilkår end måleteknikerne.

Højesteret skulle i den konkrete sag tage stilling til, om måleassistenterne på bagrund af de dårligere ansættelsesforhold blev forskelsbehandlet i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse i forhold til måleteknikerne, og om de i så fald havde ret til en godtgørelse herfor.

Gældende lovgivning:

Ifølge lov om tidsbegrænset ansættelse § 4, stk. 1, må ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat ikke være mindre gunstige end de vilkår, der gælder for en sammenlignelig fastansat, hvis forskelsbehandlingen udelukkende er begrundet i ansættelsesforholdets tidsbegrænsede varighed og ikke i objektive forhold.

Det følger endvidere af lov om tidsbegrænset ansættelse § 3, stk. 4, at der ved vurderingen af ansættelsesvilkårene skal sammenlignes med en fastansat i samme virksomhed, der er ansat i en tidsubegrænset stilling, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde med hensyn til både kvalifikationer og færdigheder.

Højesterets bemærkninger:

Højesteret bemærkede i denne sammenhæng, at det således er afgørende, om måleassistenterne udførte samme eller tilsvarende arbejde som fastansatte i styrelsen.

Højesteret udtalte, at uanset at måleassistenterne var omfattet af samme overenskomst, som måleteknikerne (og andre fastansatte i virksomheden) betyder det ikke, at måleassistenterne per definition udfører samme eller tilsvarende arbejde.

Højesteret bemærkede i øvrigt, at 3F ikke i første række havde gjort gældende, at måleassistenterne udførte samme arbejde som måleteknikerne, men alene gjort gældende, at de udførte specialarbejde, som skulle siddestilles med fastansatte specialarbejdere i styrelsen.

Da specialarbejderne i styrelsen var beskæftiget med blandt andet at omdele post, rydde sne m.m. og da måleassistenterne ikke var beskæftiget med dette, udførte de ikke samme eller tilsvarende arbejde som specialarbejderne.

I anden række gjorde 3F gældende, at måleassistenterne udførte samme eller tilsvarende arbejde som de fastansatte måleteknikere. Dette var Højesteret uenig i, idet retten bemærkede, at måleteknikerne havde særlige uddannelses- og kvalifikationsmæssige kompetencer, som måleassistenterne ikke besad.

Af disse årsager havde måleassistenterne som var ansat i tidsbegrænsede ansættelser således ikke krav på samme vilkår, som medarbejderne i tidsubegrænset ansættelse. Højesteret statuerede således, at der ikke var tale om forskelsbehandling, og måleassistenterne havde dermed heller ikke krav på godtgørelse.

Bird & Birds kommentarer:

Dommen fastslår først og fremmest, at det ikke kan forudsættes, at medarbejdere omfattet af samme overenskomst udfører samme eller tilsvarende arbejde.

Der må således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af medarbejdernes kvalifikationer, uddannelsesniveau og ansættelsens karakter i øvrigt. Uanset at medarbejderne udfører nogle af de samme arbejdsopgaver, og i øvrigt arbejder tæt sammen, som tilfældet var i den konkrete sag, kan der være uddannelses- og/eller kvalifikationsmæssige forskelle, som kan begrunde forskellige ansættelsesvilkår.

Når man som arbejdsgiver både beskæftiger fastansatte og ansatte i tidsbegrænset stilling, og er ansættelsesvilkårene for disse grupper forskellige, er det således væsentligt at overveje, om forskellen kan begrundes i medarbejdernes kvalifikations-, uddannelsesniveau eller stillingens karakter.

[1] Dom af 17. december 2019. Sagsnummer: BS-39382/2018-HJR, http://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt-(H%C3%B8jesteretten).31478.aspx?recordid31478=1849