Status for medarbejdere efter gennemførelsen af Brexit

Fredag den 31. januar 2020 forlod Storbritannien endeligt EU.



Dette medfører i første omgang ikke nogen ændringer, idet der er aftalt en såkaldt overgangsperiode, hvor Storbritannien fortsat vil følge gældende EU-lovgivning. Det betyder, at britiske statsborgere der lovligt opholder sig i Danmark bevarer retten til ophold som hidtil under overgangsperioden og omvendt for EU-borgere, der arbejder i Storbritannien.

Overgangsperioden vil som udgangspunkt løbe frem til og med den 31. december 2020. Denne periode kan dog forlænges af 1 eller 2 års varighed. Efter overgangsperiodens udløb, vil Storbritannien formelt være at betragte som et tredjeland, og britiske statsborgere vil derfor også blive betragtet som tredjelandsstatsborgere.

Efter overgangsperiodens ophør kan EU-borgere og britiske statsborgere, som opholder sig i en anden medlemsstat end den, hvor de er statsborgere, have ret til ophold i medfør af udtrædelsesaftalen, hvis de – inden udløbet af overgangsperioden - opfylder betingelserne i EU-lovgivningen vedrørende fri bevægelighed. Disse betingelser vil eksempelvis være opfyldt, hvis EU-borgere og britiske statsborgere er arbejdstagere i EU-rettens forstand. Rettigheden til at blive omfattet af udtrædelsesaftalen bevares så længe, betingelserne for at være omfattet af denne er opfyldt. Er man omfattet af udtrædelsesaftalen, vil man have rettigheder, som mere eller mindre svarer til de rettigheder man kender i dag.

Den danske regering arbejder på nuværende tidspunkt på en ansøgningsprocedure for britiske statsborgere på en ny type af opholdsdokumenter, som skal dokumentere opholdsret i medfør af udtrædelsesaftalen. Nærmere information herom kan findes på Udlændinge- og Integrations Ministeriets hjemmeside.

Såfremt man ved overgangsperiodens ophør ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af udtrædelsesaftalen, vil ens situation afhænge af, hvordan det pågældende land beslutter sig for at behandle henholdsvis EU-borgere for Storbritannien og tredjelandsstatsborgere for medlemsstaterne. Bird & Bird anbefaler, at man som arbejdsgiver løbende holder sig opdateret om udviklingen via Bird & Bird's Brexit site. Desuden kan man læse nærmere om mulige arbejds- og ansættelsesretlige konsekvenser ved Brexit i vores nyhedsbreve her og her.

Seneste nyheder

Vis mere
VIRK17 Standardkontrakter It-kontraktret VIRK23

VIRK23 er på gaden

apr 15 2024

Læs mere
Aktindsigt i udbud

Aktindsigt i udbud

apr 03 2024

Læs mere
offfentlige udbud tilbudsgiver

Manglende anonymisering af et spørgsmål under udbudsprocessen var en overtrædelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, men uden konkret og væsentlig betydning for udbuddets forløb og udfald

mar 20 2024

Læs mere