Praksisændring hos Datatilsynet: Billeder på internettet kræver ikke nødvendigvis samtykke

 Laura Dollerup

10-2019

På baggrund af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling ændrer Datatilsynet sin praksis vedrørende offentliggørelse af billeder på internettet.

Offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer betragtes som en behandling af personoplysninger, hvilket indebærer, at de databeskyttelsesretlige regler skal være opfyldt, før offentliggørelse kan ske lovligt.

Datatilsynet sondrede tidligere mellem offentliggørelse af situationsbilleder og portrætbilleder, når det skulle vurderes, hvornår der kunne ske lovlig offentliggørelse. Situationsbilleder er modsat portrætbilleder afbildning af en situation eller en aktivitet.

Siden 2002 har det været Datatilsynets praksis, at det normalt ikke har krævet samtykke fra de personer, der er afbilledet på situationsbilleder, hvor situationen er hovedfokus, fx en festivalkoncert. Modsat har det været udgangspunktet, at samtykke var påkrævet før der kunne ske offentliggørelse af portrætbilleder.

Ny praksis

Datatilsynet udtaler, at det på baggrund af de henvendelser de har modtaget, har vist sig, at sondringen mellem situations- og portrætbilleder i praksis har været uklar. Samtidig har den teknologiske- og samfundsmæssige udvikling resulteret i, at folk deler (offentliggør) billeder af identificerbare personer i langt højere grad end tidligere på hjemmesider og på sociale medier som Facebook og Instagram. I forlængelse af disse tendenser har Datatilsynet efter drøftelse i Datarådet besluttet at ændre sin praksis.

Den nye praksis indebærer, at det vil bero på en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen, om der kan ske offentliggørelse uden samtykke fra den afbillede person. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at offentliggørelse af et billede også kan ske, hvis den dataansvarlige har en legitim interesse, der overstiger den afbilledes interesser eller rettigheder.

Ved denne vurdering kan indgå følgende momenter:

  • Karakteren af billedet – hvor og hvorfor er billedet taget?
  • Hvad er formålet med offentliggørelsen?
  • Der skal tages særligt hensyn til børn og unge
  • Kan de afbillede personer med rimelighed føle sig udstillet, udnyttet eller krænket?
  • Er der tale om følsomme oplysninger eller oplysninger om strafbare forhold?

Det er således op til den dataansvarlige at vurdere på hvilket hjemmelsgrundlag et billede af en identificerbar person kan offentliggøres. Herudover skal den dataansvarlige samtidig iagttage sin oplysningspligt overfor den, der offentliggøres billeder af (den registrerede), så de er opmærksomme på, at billedet offentliggøres og har mulighed for fx at gøre indsigelse imod offentliggørelsen.

> Læs hele nyheden på Datatilsynets hjemmeside