Nyt direktiv sikrer øremærket barsel til mænd

Flertallet i Europarådet stemte den 13. juni 2019 for vedtagelsen af et nyt direktiv, som for det første har til formål at afhjælpe kvindelige arbejdstageres underrepræsentation på arbejdsmarkedet. For det andet støtter direktivet både kvinder og mænds karriereforløb ved at give bedre muligheder for at forene arbejdsmæssige og private omsorgsforpligtelser. For det tredje har direktivet til formål at fremme ikke-forskelsbehandling mellem mænd og kvinder samt ligestilling mellem kønnene.

Ændringer i forhold til nugældende EU-retlig lovgivning

Med vedtagelsen af direktivet ønsker et flertal i EU, at arbejdstagere inden for EU skal opnå en bedre balance mellem fordelingen af omsorgsforpligtelsen i hjemmet. Således skal kvinder ikke nødvendigvis være den primære omsorgsperson i familien, men fædrene skal gives et større incitament til at tage del i denne forpligtelse.

Den nuværende EU-retlige lovgivning indeholder alene begrænsede incitamenter for fædre til at holde orlov, idet fædrene ikke, gennem en EU-retlig regulering (men heller ikke efter dansk ret), er sikret betaling under hverken fædre- eller forældreorlov. Den manglende ret til betaling under orlov medfører som regel, at moderen bliver hjemme, idet hun, mange steder i EU, som oftest ikke er den primære forsørger i familien.

EU vil med det nye direktiv for det første sikre 10 dages betalt fædreorlov, som skal afholdes i forbindelse med fødslen. Betalingen i forbindelse med fædreorloven skal svare til den ydelse, som medarbejderen ville have fået, hvis han var fraværende på grund af sygdom. For funktionærer betyder det, at disse har ret til fuld løn. Det vil være en væsentlig ændring fra i dag, hvor fædre alene har ret til barselsdagpenge under fædreorloven.

Direktivet sikrer også, at den enkelte arbejdstager har en individuel ret til 4 måneders forældreorlov, hvoraf de 2 måneder ikke kan overdrages til den anden part. Med andre ord øremærker direktivet 2 måneder af forældreorloven til henholdsvis moderen og faderen. Med denne ændring forsøger EU således at skabe et incitament for, at specielt fædre afholder som minimum 2 måneders forældreorlov, idet denne periode ikke kan overdrages til moderen og dermed går tabt, hvis ikke den afholdes af faderen. Det bemærkes dog, at forældreorloven i de enkelte medlemslande kan gøres betinget af en arbejdsmæssig kvalifikationsperiode, som ikke må overstige et år. Ydelsen i denne periode fastsættes af de enkelte medlemslande, men skal dog som minimum fordre, at begge forældres udnyttelse af forældreorloven lettes. Det må som udgangspunkt antages, at de nugældende regler, hvorefter en medarbejder har ret til barselsdagpenge, bibeholdes.

Ud over orlov i forbindelse med fødsel eller adoption sikrer direktivet eksempelvis en ret til at anmode om fleksible arbejdsordninger og ret til omsorgsorlov på 5 arbejdsdage, som er tiltænkt til brug for at yde omsorg i forbindelse med alvorlig sygdom i nærmeste familie.

Bird & Birds kommentarer

Bird & Bird bemærker, at den nugældende danske lovgivning på dette område i forvejen sikrer mange af de rettigheder, som direktivet ønsker at regulere. Den primære ændring i forhold til dansk ret bliver, at mandlige funktionærer får ret til fuld løn under fædreorloven, og at 2 måneder af henholdsvis moderens og faderens orlov bliver øremærket og dermed låst til den enkelte forælder.

Vedtagelsen af direktivet medfører således mindre fleksibilitet, når forældreorloven skal planlægges forældrene imellem. Det er blandt andet også et af argumenterne for, at Danmark ved afstemningen i Europarådet stemte imod forslaget.

Det bemærkes i øvrigt, at direktivet skal implementeres gennem dansk lovgivning inden for 3 år efter ikrafttrædelsen af direktivet. Direktivet træder i kraft ved offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Bird & Bird vil følge implementeringen heraf.