Ny Højesteretsdom vedrørende modregningsadgang for manglende sygedagpengerefusion

Kort om sygedagpenge og sygedagpengerefusion

Af sygedagpengeloven fremgår, at en medarbejders ret til sygedagpenge bortfalder, hvis medarbejderen uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning.

Hvis en medarbejder har ret til fuld løn under sygdom, er det dog den arbejdsgiver, der udbetaler lønnen, som er berettiget til sygedagpengene. Undlader medarbejderen at medvirke til kommunens opfølgning, vil medarbejderens sygedagpenge bortfalde, hvorfor arbejdsgiverens ret til refusion således også vil bortfalde. Denne nye Højesteretsdom vedrører, i hvilket omfang en arbejdsgiver kan modregne den manglende sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.

Sagens omstændigheder

A blev ansat i X Kommune den 1. oktober 2008, hvor hun i henhold til sine ansættelsesvilkår havde ret til løn under sygdom. Den 24. november 2015 meldte A sig langtidssyg fra arbejde.

A indsendte i den forbindelse ikke de nødvendige oplysninger til kommunen på trods af et tilsendt parthøringsbrev herom og på trods af, at hun i mellemtiden havde udfyldt et underretningsbrev inde på selvsamme hjemmeside, hvor oplysningerne skulle gives. Dette medførte, at kommunen, som arbejdsgiver for A, mistede retten til sygedagpengerefusion i den pågældende periode.

Den 21. januar 2016 fik A tilsendt en partshøringsskrivelse fra kommunen, hvor A blev oplyst, at kommunen ville foretage modregning i A's løn for den manglende adgang til dagpengerefusion. Dette gjorde A straks indsigelser imod og anførte blandt andet, at hun ikke havde udfyldt de nødvendige oplysninger, idet hun – efter lægens anvisning – ikke havde tjekket e-mails og e-boks.

Den 4. februar 2016 traf kommunen dog afgørelse om, at man, på trods af A's indsigelser, ville modregne i hendes løn med værdien af den manglende sygedagpengerefusion, svarende til i alt 22.536 kr.

Højesterets afgørelse

Højesteret fastslog først og fremmest, at kommunens erstatningskrav var omfattet af erstatningsansvarslovens § 23. Det betyder, at en arbejdsgiver kan rejse et erstatningskrav mod en medarbejder, hvis medarbejderen som en del af tjenesten forvolder skade mod arbejdsgiveren, og dette findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt.

Højesteret statuerede herefter, at A havde misligholdt sin loyalitetsforpligtelse ved ikke at medvirke til bopælskommunens opfølgning af hendes sygdomsforløb og således sikre, at kommunen modtog sygedagpengerefusion.

Højesteret vurderede dog, at A ikke havde handlet ansvarspådragende (nok), idet hun ikke forsætligt havde tilsidesat sin pligt til at medvirke til bopælskommunens opfølgning. Ydermere vurderede Højesteret, at A – selvom hun havde været inde på 'mitsygdomsforløb.dk' og endvidere modtog post i sin e-boks – heller ikke havde handlet groft uagtsomt, idet A troede, at hun havde udfyldt de rigtige blanketter, og idet A reagerede straks efter, at hun telefonisk blev gjort opmærksom på hendes manglende udfyldelse af opfølgningen.

Ydermere tillagde Højesteret det vægt, at kommunen ikke havde vejledt A tilstrækkeligt om processen.

I den konkrete sag kom Højesteret derfor frem til, at kommunen ikke var berettiget til at modregne A's manglende udbetaling af sygedagpenge i hendes løn.

Bird & Birds kommentarer

Af dommen kan det udledes, at Højesteret anerkender en adgang for arbejdsgiveren til at rejse et erstatningskrav mod medarbejderen, såfremt betingelserne i erstatningsansvarsloven § 23 er til stede. Dette kræver, at medarbejderen har handlet enten forsætligt eller groft uagtsomt og formentlig også, at arbejdsgiveren har vejledt medarbejderen tilstrækkeligt.

Vestre Landsret har tidligere i år anerkendt, at en arbejdsgiver kan tilbageholde løn, såfremt en medarbejder ikke uden lovligt forfald udebliver fra (flere) mulighedssamtaler. Dommen er anket til Højesteret, og Bird & Bird vil følge op på sagen.