EU's Ministerråd vedtager whistleblowerdirektivet

Direktivets forpligtelser

Formålet med det nye whistleblowerdirektiv er at styrke håndhævelsen af specifikke områder inden for EU-retten, og dermed gøre det obligatorisk at etablere en whistleblowerordning. Samtidig styrker direktivet beskyttelsen af whistleblowere, når disse foretager indberetninger omfattet af direktivets anvendelsesområder. 

Direktivet gælder for private virksomheder med minimum 50 ansatte og endvidere for virksomheder, som er forpligtet til at etablere en whistleblowerordning fra anden særlovgivning, herunder finansiel regulering eller hvidvaskreglerne. Alle offentlige myndigheder skal som udgangspunkt etablere en intern whistleblowerordning. Dog kan medlemslandene ved implementering af direktivet undtage kommuner med færre end 10.000 indbyggere eller færre end 50 ansatte. Også andre offentlige myndigheder med færre end 50 ansatte kan undtages.

Med det nye whistleblowerdirektiv er der intet til hinder for, at ordningen også har virkning for eksterne samarbejdspartnere, der således også vil have mulighed for at foretage indberetninger om eventuelle overtrædelser.

Krav til whistleblowerordningen

Whistleblowerdirektivet omfatter brud på EU-lovgivningen. Dette kan blandt andet være overtrædelse af EU-retsakter vedrørende (1) offentligt udbud, (2) finansielle tjenesteydelser, (3) forebyggelse af hvidvaskning af penge, (4) miljøbeskyttelse, (5) produktsikkerhed, (6) forbruger- og databeskyttelse og (7) folkesundhed. Medlemslandene har mulighed for at udvide disse dækningsområder i forbindelse med implementeringsprocessen.

Direktivet oplister endvidere procedurekrav til de interne whistleblowerordninger, herunder at fortroligheden af whistleblowerens identitet bør sikres, at bekræftelse af modtagelsen af indberetningen til whistlebloweren sker inden for syv dage efter modtagelsen og at der udpeges en upartisk person eller afdeling, der er kompetent til at følge op på indberetningerne. Whistleblowerordningen skal endvidere muliggøre, at indberetningerne kan foretages enten ved skriftlige og/eller mundtlige indberetninger, f.eks. over telefon eller via et talemeddelelsessystem. Hvis whistlebloweren anmoder om afholdelse af et fysisk møde med den upartiske person, skal dette afholdes inden for rimelig frist.

Forbud mod enhver form for repressailer

Det nye whistleblowerdirektiv beskytter whistleblowere mod enhver form for repressalier, da whistleblowere ellers kan frygte for ansættelsesretlige konsekvenser, hvis de vælger at indrapportere et brud på lovgivningen. Forbuddet mod enhver form for repressalier over for whistleblowere gælder medlemslandene, herunder arbejdsgivere. Dette gælder både i form af eksempelvis suspension, opsigelse, degradering eller undladt forfremmelse, lønnedsættelse, arbejdstidsændring, tvang, chikane eller udstødelse på arbejdspladsen.

På den anden side er whistlebloweren alene beskyttet mod ansættelsesretlige konsekvenser, hvis der foreligger rimelig grund til at antage, at whistlebloweren rent faktisk er beskyttet, samtidig med at de fremsatte oplysninger skal være korrekte og i øvrigt være omfattet af direktivets anvendelsesområde på tidspunktet for indberetning.

Bird & Birds kommentarer

Det nye whistleblowerdirektiv fastlår en række minimumsstandarder for at opnå beskyttelse inden for direktivets anvendelsesområde. Medlemslandende bliver nu tillagt en frist på to år til implementering af direktivet i nationallovgivning, hvor der er givet mulighed for at vedtage bestemmelser, der går videre end direktivet. 

På nuværende tidspunkt drøfter Justitsministeriet og arbejdsmarkedets parter implementering af whistleblowerdirektivet i nationallovgivning, og Bird & Bird følger naturligvis op på sagen, når direktivet er implementeret.