Bortvisning af medarbejder, som kastede med computermus og foretog skjult lydoptagelse af et møde med arbejdsgiver, var uberettiget

 Søren Narv Pedersen, Pia Skovgaard Hansen

08-2019

Ifølge Højesteret var bortvisningen uberettiget, idet kastet med computermusen ikke kunne anses som en tilstrækkelig alvorlig misligholdelse af ansættelsesforholdet til at begrunde bortvisning. Samtidig var den skjulte lydoptagelse lovlig og havde et sagligt formål.

Sagens omstændigheder

A var ansat som kundekonsulent i virksomheden, V. Under et møde vedrørende løn- og provisionsforhold den 11. oktober 2016 mellem A, direktøren for virksomheden, B, og to andre kundekonsulener blev A så ophidset, at han kastede med en computermus. Ydermere lydoptog A hele mødet på sin mobiltelefon, uden at de andre mødedeltagere var klar over dette.

Det kunne ud fra sagens omstændigheder ikke fastlægges, om A kastede musen mod B, og om A i øvrigt ønskede at ramme B med musen.

Efter A havde kastet med musen, fremgik det af lydoptagelsen, at A undskyldte for sin opførsel, hvorefter parterne fortsatte drøftelserne om løn- og professionsforhold.

Efter mødet forlod A arbejdspladsen to timer før normal tid. A oplyste til en kollega, at han afspadserede.

A blev efterfølgende, på baggrund af sin opførsel og idet han forlod arbejdspladsen tidligt, bortvist den 24. oktober 2016. A anlagde herefter en sag mod B for uberettiget bortvisning. Da B i forbindelse med fremlæggelse af oplysninger i bortvisningssagen den 27. januar 2017 blev bekendt med lydoptagelserne, blev A endvidere bortvist med tilbagevirkende kraft fra den 11. oktober 2017 med begrundelse i misligholdelse af sin loyalitetsforpligtelse på baggrund af de skjulte lydoptagelser.

Højesteret skulle herefter tage stilling til, om henholdsvis bortvisningen på baggrund af kastet med musen og den skjulte lydoptagelse var berettiget.

Højesterets bemærkninger

Kastet med computermusen

Det er utvivlsomt, at parterne under løn- og provisionsdrøftelserne begge var ophidsede, hvilket førte til, at A kastede med en computermus. Men idet det ikke kunne fastslås, at A kastede musen efter B, og idet parterne genoptog drøftelserne efter kastet, fastslog Højesteret, at kastet med computermusen "under de foreliggende omstændigheder ikke kan anses for en tilstrækkelig misligholdelse af ansættelsesforholdet til at begrunde bortvisning". Endvidere fastslog Højesteret, at kastet med computermusen heller ikke kunne begrunde opsigelse af ansættelsesforholdet, uden at A havde modtaget en forudgående advarsel. 

Lydoptagelsen

I forhold til om den skjulte lydoptagelse kunne begrunde bortvisningen af A, tillagde Højesteret det vægt, at det ifølge straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2 modsætningsvist ikke er ulovligt at optage en samtale, man selv deltager i. Endvidere tillagde Højesteret det vægt, om hensynet til den der optager samtalen, overstiger hensynet til arbejdsgiveren og de øvrige deltagere i mødet.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A optog samtalen med det formål at sikre sig bevis for samtalens indhold, som blandt andet omhandlede løn- og provisionsforhold. Endvidere fremgår det, at A ikke havde til hensigt at misbruge disse oplysninger eller i øvrigt skade V's omdømme. Højesteret kom på baggrund heraf frem til, at optagelsen af samtalen uden de andre deltageres viden havde et sagligt formål, hvor hensynet til A's interesse i at optage samtalen uden de andre deltageres viden vejede tungere end hensynet til arbejdsgiveren og de øvrige deltagere.

Højesteret fandt således ikke, at der var grundlag for at hverken bortvise eller opsige A.

På denne baggrund blev A tilkendt erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden, ligesom A fik godtgørelse svarende til én månedsløn for usaglig afskedigelse. 

Bird & Birds kommentarer

Det bemærkes på baggrund af ovenstående, at såfremt en arbejdsgiver ønsker at bortvise en medarbejder på baggrund af en konkret og åbenbar handling, er det essentielt, at arbejdsgiveren straks gør medarbejderen opmærksom på, at handlingen er uacceptabel. Arbejdsgiveren skal således være påpasselig med i første omgang at acceptere handlingen ved eksempelvis at fortsætte dialogen. Dette kan nemlig bevirke, at handlingen således ikke vil kunne begrunde bortvisning af medarbejderen efterfølgende.

Bird & Bird bemærker i øvrigt, at det ikke er et brud på loyalitetsforpligtelsen, såfremt en medarbejder hemmeligt lydoptager et møde, som vedkommende selv deltager i, så længe formålet med lydoptagelsen – som i det konkrete tilfælde – er at sikre dokumentation for en mundtlig aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Er formålet med lydoptagelsen derimod at lække fortrolig information eller foretage andre handlinger til skade for virksomheden, ville vurderingen givetvis være en anden.