Politianmeldelse for abonnementsfælder

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt tre virksomheder for abonnementsfælder. De tre virksomheder er anmeldt for overtrædelse af forbuddet mod vildledende markedsføring.

Virksomhederne CM Network A/S, LetsSayIt ApS og Lotto24 ApS har ifølge klagerne sendt sms-beskeder og mails til forbrugeren angående et særligt godt kampagnetilbud på et velkendt produkt (fx en iPhone eller en KitchenAid-maskine) mod til gengæld at skulle betale et mindre beløb i leveringsomkostninger (ofte mellem 1-29 kr.). I andre tilfælde får forbrugeren mulighed for at udfylde et spørgeskema, hvorefter forbrugeren bliver tilbudt det særligt gode kampagnetilbud.

I begge tilfælde står der med lille eller utydelig skrift, at forbrugeren i forbindelse med det særlige kampagnetilbud også tegner et abonnement på 299 eller 399 kr. om måneden. Virksomhederne udnytter herefter, at forbrugeren allerede har indtastet sine kortoplysninger (ved betalingen af leveringsomkostninger) til at trække beløbet hver måned fra forbrugerens konto.

De tre sager er ifølge Forbrugerombudsmanden så grove, at man udover anmeldelsen for brud på markedsføringsloven også har anmodet politiet om at tage stilling til, om der er sket en overtrædelse af straffeloven.

De tre sager

CM Network A/S (Pointworld A/S) sender en kampagnemail til forbrugeren med særlige tilbud på for eksempel en tablet eller gavekort til en dagligvareforretning. Det eneste forbrugeren skal betale er leveringsomkostningerne på 29 kr. Det fremgår dog på CM Network A/S' hjemmeside med utydelig skrift, at forbrugeren samtidig tegner et abonnement på 399 kr. hver måned.

Tilsvarende gør sig gældende for LetsSayIt ApS, hvor forbrugeren skal betale 2-5 kr. for leveringsomkostningerne for til gengæld at modtage en computer eller tablet. På virksomhedens hjemmeside kan man nederst læse, at man ved betalingen også tegner et abonnement på 299 kr. hver måned.

Lotto24 ApS lokker forbrugeren ved at sende SMS-beskeder og mails med kampagnetilbud på iPhones mod betaling af 1 kr., hvorefter det fremgår på deres hjemmeside, at man i forbindelse med betalingen også tegner et abonnement på 299 kr. hver måned.

Mere information

Bird & Bird har tidligere skrevet en artikel om abonnementsfælder, hvordan man kan undgå dem, og hvad man skal gøre, hvis man er røget i abonnementsfælden. Klik her for at læse hele artiklen.

Seneste nyheder

Vis mere
cybersecurity datacenter NIS2

Hvad har cybersikkerhed med offentlige kontrakter at gøre – NIS2 i et udbudsretligt lys

apr 24 2024

Læs mere
Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

apr 18 2024

Læs mere
Første EU-sag om ophavsret til AI-genererede billeder

Historisk afgørelse: Første sag i EU om ophavsret til AI-genererede billeder

apr 17 2024

Læs mere