Ny dom fra Arbjedsretten vedr. virksomhedsoverdrageleseslovens udstrækning

I en ny dom afsagt den 12. januar 2017 statuerede Arbejdsretten, at der var tale om en virksomhedsoverdragelse omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven selvom aktiverne kun var delvist overdraget, og uden dette var sket i henhold til egentlig aftale mellem overdrager og erhverver.

Baggrund:

I sagen havde kommunen brugt en underleverandør til en kørselsopgave for kommunens skoler. Med meget kort varsel (4 dage) fik kommunen at vide, at underleverandøren ville gå konkurs, hvorfor kommunen hurtigt skulle finde en anden løsning. Kommunen købte derfor 22 minibusser fra en busleverandør og iværksatte i stedet selv kørslen. Til dette ansatte kommunen næsten alle de chauffører, som hidtil havde været ansat hos underleverandøren.

Det viste sig dog, at kommunen – uden at have været vidende om det – rent faktisk havde købt 15 af busserne, som underleverandøren havde brugt i forbindelse med kørselsopgaven, idet underleverandøren havde solgt disse til busleverandøren, hvor kommunen købte dem.

Spørgsmålet var derfor, om der forelå virksomhedsoverdragelse omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven i en situation som denne, hvor en kommune havde overtaget en kørselsopgave fra en tidligere underleverandør, herunder overtaget næsten alle chauffører, men også – uden dette var direkte aftalt – 15 (ud af 22) busser.

Ved vurderingen af, om der er tale om en virksomhedsoverdragelse, lægges der vægt på, om det overdragne udgør en økonomisk enhed, som har bevaret sin identitet ved overdragelsen.

Dommen:

Arbejdsretten udtalte, at det ikke kunne lægges til grund, at chaufførerne var blevet opsagt og fritstillet, og at deres ansættelsesforhold under alle omstændigheder ikke kunne anses for reelt ophørt, da kommunen overtog kørselsopgaven. Kommunen havde med andre ord overtaget næsten alle chaufførerne fra underleverandøren.

Arbejdsretten lagde også navnlig vægt på, at der blev erhvervet væsentlige fysiske elementer i form af 15 ud af 22 busser fra underleverandøren til kommunen, og at dette var udtryk for en overdragelse af busserne. Dette gjaldt også, selv om der ikke var nogen direkte aftale mellem kommunen og underleverandøren om at overtage busserne.

Arbejdsretten bemærkede i den forbindelse også, at det ikke er en forudsætning for virksomhedsoverdragelsesdirektivets anvendelse, at der består et direkte kontraktforhold mellem overdrager og erhverver.

Arbejdsretten konkluderede således, at da der både var sket en overdragelse af personel og væsentlige fysiske driftsmidler, var kommunens overtagelse af kørselsopgaven en overførsel af en økonomisk enhed, der bevarede sin identitet, og at der derfor var tale om virksomhedsoverdragelse.

Bird & Birds kommentarer:

Arbejdsretten anfører, at det er afgørende, om der er sket en overførsel af væsentlige fysiske elementer, der er uundværlige for at videreføre driften, dvs. her busserne. Dette er også fast EU-praksis.

Endvidere understreger Arbejdsretten med denne dom, at det ikke er væsentligt for vurderingen, om overdragelsen af busserne er sket aftalemæssigt, eller om erhververen faktisk vidste, hvor busserne kom fra. Dette burde kommunen med andre ord have undersøgt, inden man købte busserne.

Arbejdsretten anfører derfor også, hvorledes kommunen kunne have sikret sig, at busserne ikke kom fra underleverandøren (dvs. overdrageren), herunder bl.a. at kontakte underleverandøren direkte eller spørge busleverandøren, hvor denne havde busserne fra.