Målrettet markedsføring på Facebook ved brug af LinkedIn-kontakters e-mailadresser

Forbrugerombudsmanden er blevet bedt om at tage stilling til, om virksomheder lovligt har mulighed for at benytte sig af e-mailadresser fra det sociale netværk LinkedIn (eller for den sags skyld andre medier) for herefter at indsætte dem i Facebooks annoncesystem.

Annoncesystemet bliver benyttet af virksomheder, der ønsker at ramme den korrekte målgruppe for de produkter, de tilbyder. Systemet fungerer på den måde, at man indsætter e-mailadresser og herefter sørger systemet for, at annoncerne fra de pågældende virksomheder vises på kontakternes startside/newsfeed, forudsat at Facebook kan matche den oplyste e-mailadresse med en Facebook bruger.

Det er i strid med markedsføringsloven, at erhvervsdrivende udsender elektronisk post, herunder e-mails, med det formål at sælge sine varer og tjenesteydelser, medmindre der foreligger et samtykke fra modtageren.

Annoncer, som popper op på Facebook-brugerens startside/newsfeed, kan dog ifølge Forbrugerombudsmanden ikke med sikkerhed siges at være "elektronisk post" og kategoriseres derfor som ''anden uanmodet kommunikation.'' Forskellen mellem ''uanmodet elektronisk post'' jf. Markedsføringslovens § 6, stk. 1, og ''anden uanmodet kommunikation'', jf. stk 3, er, at modtageren ved "anden uanmodet kommunikation" blot skal have mulighed for efterfølgende at sige "nej tak" til flere henvendelser (opt-out-systemet) og ved anvendelse af Facebooks annoncesystem har brugerne netop mulighed for at frabede sig efterfølgende annoncer fra bestemte annoncører ved at klikke i højre hjørne af annoncen og herefter klikke ''skjul'' og "skjul alle annoncer fra X".

På den baggrund anså Forbrugerombudsmanden det ikke som værende i strid med markedsføringslovens bestemmelse om uanmodede henvendelser at benytte sig af e-mailadresse fra LinkedIn til at målrette annoncer på Facebook-brugerens startside/newfeed, uanset om der var tale om en købsopfordring eller ej.

Forbrugerombudsmanden slog dog fast, at der ikke var foretaget en persondataretlig vurdering af spørgsmålet. Her skal man som udgangspunkt nok være varsom, hvis man ikke har samtykke fra e-mailadressernes indehavere til at måtte indsamle og bruge disse personhenførbare data til markedsføringsmæssige formål.