Kommercielle og selskabsretlige aspekter af Brexit

OVERBLIK

Spørgsmålet om Storbritanniens udtræden af EU blev i juni 2016 forelagt de britiske vælgere, hvor et marginalt flertal på 52 % stemte for en udtrædelse.

Den 29. marts 2017 indledte Storbritannien officielt udtrædelsesprocessen ved at indgive en udtrædelseserklæring til det Europæiske Råd. Udtrædelsesprocessen er fastlagt i Lissabon-traktatens artikel 50, som aldrig tidligere er blevet anvendt.  Ifølge bestemmelsen skal et land, der ønsker at udtræde af EU, notificere det Europæiske Råd, hvorefter det pågældende land sammen med EU skal fastlægge dets udtræden inden for en 2-årig periode.

For Storbritanniens vedkommende vil det sige, at den endelige udtrædelsesløsning skal foreligge senest den 29. marts 2019. Fristen kan dog teoretisk set forlænges, hvis samtlige EU-medlemslande indvilliger heri.

Udtrædelsesløsningen skal til slut godkendes af både Europa Parlamentet og det Britiske Parlament. Efter denne godkendelse vil samtlige EU-forordninger ophøre med at have direkte, bindende virkning i Storbritannien, ligesom Storbritannien ikke længere vil være bundet af EU-direktiver. Det er uklart, hvilke konkrete juridiske ændringer, Brexit vil medføre for henholdsvis briter, britiske virksomheder og EU-borgere og –virksomheder. Særligt påkalder Storbritanniens og EU's fremtidige handelssamarbejde sig stor interesse, idet et exit af EU uden en handelsaftale vil betyde, at Storbritanniens mister sin adgang til det indre marked, ligesom det kan blive vanskeligt for virksomheder i EU at sælge sine varer og tjenesteydelser i Storbritannien.

Virksomheder med berøringsflader til Storbritannien gør klogt i allerede nu at identificere mulige områder, hvor netop deres virksomhed er i risiko for at blive påvirket som følge af Brexit. Identificeres sådanne områder, bør der afsættes tid til at analysere konsekvenserne i takt med, at Brexit tager form.

Vi vil i det følgende gennemgå de kommercielle og forretningsmæssige aspekter af Brexit, som har relevans for alle danske virksomheder med en aktuel eller potentiel britisk relation.

HVILKE KOMMERCIELLE OG SELSKABSRETLIGE KONSEKVENSER KAN BREXIT MEDFØRE?

• Flere handelsbarrierer i form af øgede omkostninger
• Mindre fri bevægelighed for arbejdstagere
• Territoriale afgrænsninger i kontrakter (såsom eksklusivitet)kan have uforudsete  konsekvenser
• Mindre sikkerhed i regler om lovvalg
• Ingen fælles selskabsretlig regulering af fusioner, spaltninger, flytninger af hjemsted

Generelt kan der være konsekvenser for enhver kontrakt med britiske aftaleparter af Brexit. Det gælder naturligvis særligt kontrakter, der strækker sig udover tidspunktet for Brexit i marts 2019, men også kontrakter, som ophører inden da, kan befinde sig i et uklart juridisk landskab såfremt kontrakterne eksempelvis har konkurrence- og/eller hemmeligholdelsesklausuler, der strækker sig ud over for udtrædelsen.

Den ubetinget største kommercielle bekymring er det fremtidige handelssamarbejde mellem EU og Storbritannien. Det er givet, at visse barrieremekanismer vil komme i spil samt, at dette vil medføre øgede omkostninger i form af told og andre afgifter, ligesom virksomheder kan blive underlagt dobbelt regulering. Videre er det uvist, hvordan arbejdskraftens bevægelighed påvirkes.

Som et konkret eksempel på betydningen af Brexit på kontrakter kan nævnes, at kontrakter, der territorialt omfatter eller afgrænser kontraktens geografiske område til EU, i udgangspunktet fremtidigt ikke vil omfatte Storbritannien. Dette er særligt relevant for eksklusivitetsklausuler og konkurrencebegrænsninger, som således fremtidigt vil have et andet materielt indhold som følge af at Storbritannien ikke længere er en del af EU.

På samme kan der opstå tvivl om hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse på en kontrakt med en engelsk aftalepart, og hvor en sag om kontrakten skal anlægges, som følge af, at Storbritannien efter Brexit som udgangspunkt ikke længere vil være bundet af de EU-retlige regler herom.

På den selskabsretlige front vil grænseoverskridende fusioner, spaltninger og flytninger af hjemsted til/fra Storbritannien ikke længere uden videre kunne lade sig gøre, eftersom der i udgangspunktet ikke længere vil være hjemlet en ret til fri etablering og fri bevægelighed.

Ved indgåelse af nye kontrakter bør de nævnte problemstillinger ved Brexit adresseres direkte, og det bør endvidere sikres, at kontrakten kan tilpasses nye og uforudsete juridiske vilkår. Dette kan f.eks. gøres ved at indsætte klausuler om genforhandling, fordeling af omkostninger til øget compliance samt en eventuel Material Adverse Change-klausul, som giver mulighed for opsigelse af kontrakten under nærmere afgrænsede forudsætninger.

Videre anbefales virksomheder, som har påtænkt flytning af hjemsted (eventuelt ud af Storbritannien) at foretage denne flytning, mens Storbritannien stadig er en del af EU. 

BIRD & BIRD LEGISLATION TRACKER

Bird & Bird anbefaler både danske og udenlandske virksomheder at besøge Bird & Bird's EU Legislation Tracker, der skaber et overblik over Brexit samt tilbyder praktiske værktøjer gennem artikler og vlogs mv. inden for følgende områder:

• Corporate/M&A
• Technologies & communications
• Commercial
• Aviation
• Life Science and healthcare
• Employment
• Dispute resolution
• Financial services
• Competition
• Intellectual property
• Franchising
• Energy & environment
• Satellites & space
• Product compliance & liability
• Tax, data protection and cyber security
• Brexit and US Businesses
• Legal process & future UK/EU relationship