Kendt kviklånsudbyder skal betale 300.000 kr. i bøde

En stor kviklånsudbyder blev af Forbrugerombudsmanden anmeldt til politiet for at angive urigtige oplysninger på sin hjemmeside. Dette har resulteret i en bøde på 300.000 kr., bl.a. fordi firmaet i forbindelse med deres markedsføring af kviklånene havde angivet en debitorrente, der var væsentligt lavere end den reelle rente ved optagelse af lånene.

På firmaets hjemmeside kunne man ved hjælp af en låneberegner se, hvad et lån på op til 6.000 kr. i 30 dage kostede. Låneberegneren viste imidlertid en for lav debitorrente, fordi den blev udregnet ud fra en låneperiode på 30 dage og ikke 365 dage. Loven kræver, at låneudbydere, der skilter med at tilbyde lån, skal oplyse de årlige omkostninger i procent (ÅOP) – og altså ikke blot omkostningerne for 30 dage.

Hvis man på hjemmesiden valgte at beregne omkostningerne for et lån på 2.000 kr., blev debitorrenten oplyst til 19 % på trods af, at den skulle have været vist som 730,1 %! Dette var ifølge Ombudsmanden ikke blot en overtrædelse af kreditoplysningspligten men ligeledes en overtrædelse af forbuddet mod vildledende markedsføring.

Forbrugerombudsmanden udtaler: ''Kviklånsudbydere skal oplyse korrekt om prisen på lån, så forbrugerne kan sammenligne forskellige lån på markedet. Det er alvorligt, når debitorrenten bliver vist for lavt, for så tror man, at lånet er billigere, end det er. Derfor tog vi sagen op som led i vores tilsynsindsats på kreditområdet, og det har nu resulteret i en bøde på 300.000 kr.''

Seneste nyheder

Vis mere
cybersecurity datacenter NIS2

Hvad har cybersikkerhed med offentlige kontrakter at gøre – NIS2 i et udbudsretligt lys

apr 24 2024

Læs mere
Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

Klagenævnet for Udbud blåstempler Region Midtjyllands indkøb af Covid-tests ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse

apr 18 2024

Læs mere
Første EU-sag om ophavsret til AI-genererede billeder

Historisk afgørelse: Første sag i EU om ophavsret til AI-genererede billeder

apr 17 2024

Læs mere