Kan en producent forbyde en forhandler at sælge producentens varer online?

22 februar 2017

Det ses undertiden, at erhvervsdrivende er interesserede i at begrænse salget af deres produkter online af flere forskellige årsager. Dette er imidlertid ikke tilladt, med mindre der foreligger saglige grunde. Spørgsmålet er derfor, hvornår (og i det hele taget om) der foreligger saglige grunde, som kan begrunde et forbud mod onlinesalg?

Udgangspunktet er, at der er kontraktfrihed, idet en generel samhandelspligt kan hæmme den effektive markedsøkonomi. Dette udgangspunkt modificeres dog i de situationer, hvor kontraktfrihed medfører begrænsninger i adgangen til markedet, som derved bringer markedsøkonomien i fare. På den baggrund er der indført forbud mod aftaler, der har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen i mærkbar grad, og som kan påvirke samhandlen.

Når en producent forsøger at begrænse sine forhandleres distributionskanaler, er der tale om selektiv distribution. Det er kun tilladt at indgå selektive distributionsaftaler, hvis de beror på kvalitative udvælgelseskriterier, der er nødvendige på grund af produktets egenskaber, og hvor valg af forhandlere sker ud fra objektive kriterier, der er fastsat ens for alle potentielle forhandlere og anvendes uden forskelsbehandling.

Spørgsmålet er nu, om forbud mod onlinesalg eller diskrimination af onlinesalg i forhold til fysiske butikker, fx i form af at fordelagtiggøre fysiske butikker gennem rabatordninger, kan opfylde ovennævnte kriterier.

Pierre Fabre-dommen

EU-Domstolen har i en række tilfælde taget stilling til denne problemstilling, herunder i Pierre Fabre-dommen (sag C-439/09), hvor Domstolen kom frem til, at der i den konkrete situation ikke var tale om en legitim og lovlig distributionsaftale. Sagen vedrørte distributionsaftaler vedrørende salg af kosmetiske produkter, som ifølge aftalen kun kunne ske på en fysisk lokalitet, fordi der ifølge producenten skulle være en uddannet farmaceut til stede for at rådgive kunderne om produkterne. Producenten fremhævede også, at produkternes prestige nødvendiggjorde, at de kun måtte sælges i fysiske butikker.

I sin afgørelse lagde Domstolen blandt andet vægt på, at det ikke var nødvendigt at blive rådgivet af en uddannet farmaceut, idet der ikke var tale om produkter, hvor sådan rådgivning var nødvendig af hensyn til kundernes sundhed. Eksempler herpå kunne være salg af receptpligtige produkter eller lignende, hvor sundhedshensyn taler for, at produkterne kun måtte sælges af uddannet personel.

Domstolen fremhævede yderligere, at det er helt legitimt for en producent at ville beskytte sine produkters image. Et selektivt distributionssystem kan meget vel være måden at gøre dette på. I forlængelse heraf vil det således ikke være konkurrencebegrænsende, hvis en producent opstiller kvalitative krav til salget af produkterne, der dog naturligvis skal opfylde de førnævnte krav til saglighed, objektivitet og proportionalitet. Kravene kan eksempelvis omfatte layoutmæssige vilkår til distributørens hjemmeside, generelle profil eller krav om overholdelse af relevant lovgivning.

Opsummering

Domstolen accepterer således, at man kan begrænse onlinehandel af sine produkter, hvis det konkret er nødvendigt for fx sundheds- eller prestigemæssige hensyn, og såfremt dette sker under iagttagelse af de almindelige krav om saglighed, objektivitet og proportionalitet.

Det er vanskeligt yderligere at konkretisere, hvilke krav en producent lovligt kan opstille til forhandlernes online distribution, idet bedømmelsen beror på en konkret vurdering, som vil variere fra sag til sag på baggrund af omstændighederne.