Italiensk virksomhed dømt til at betale 14 mio. kr. i bod for manglende overholdelse af en tiltrådt tiltrædelsesoverenskomst

> Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, gode råd og invitationer til events 

Den 8. december 2017 afsagde Arbejdsretten dom i en sag vedrørende en bestemmelse om opsat løn i en såkaldt "Laval overenskomst". Arbejdsretten understreger dermed, at det (fortsat) er tilladt at lave en aftale, hvorefter udenlandske virksomheder både skal betale f.eks. pension og feriepenge i Danmark til sikkerhed, og samtidig skal betale beløbene i hjemlandet, dog mod efterfølgende refusion.

Sagen angik spørgsmålet om gyldigheden af en såkaldt Laval overenskomst, som 3F havde indgået med den italienske virksomhed Solesi, og om virksomheden havde betalt korrekt løn til de medarbejdere, der var udstationerede i forbindelse med et byggeri i Danmark. Parterne var uenige om, hvorvidt overenskomstens bestemmelse om opsat løn var ugyldig som værende i strid med udstationeringsdirektivet, udstationeringslovens § 6 a og pensionsdirektivet.

I Arbejdsretten gjorde Solesi således gældende, at den indgåede overenskomst § 3 om opsat løn var i strid med grundlæggende EU-retlige principper. Overenskomstens § 3 indebar, at Solesi betalte bl.a. feriepenge til 3F's feriekasse, men havde krav på at få for meget indbetalte beløb refunderet, når Solesi dokumenterede, at der i hjemlandet var udbetalt eller hensat beløb, der modsvarede det, der var indbetalt til feriekassen. Solesis synspunkt var, at overenskomstens § 3 indebar, at Solesi blev behandlet dårligere end danske virksomheder, i det man reelt blev mødt med krav om dobbeltbetaling. Dette skete bl.a. under henvisning til Laval-dommen¹.

Solesi anførte endvidere, at § 3 i overenskomsten om pensionsbidrag stred mod pensionsdirektivets artikel 6, stk. 2, da Solesi allerede i hjemlandet betalte bidrag for de ansatte til "Prevedi", der er en supplerende pensionsordning. Solesi havde som dokumentation for, at Solesi betalte til Prevedi for sine ansatte, fremlagt en række indmeldelsesblanketter underskrevet af personer, der angiveligt deltog i arbejdet i Danmark. Der var imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at Solesi for den omhandlede periode havde indbetalt noget beløb for de ansatte til "Prevedi". Arbejdsretten fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at ordningen med betaling af pensionsbidrag som en del af den opsatte løn stred med pensionsdirektivet.

Arbejdsretten mente i øvrigt ikke, at der var grundlag for at forelægge spørgsmålene for EU-Domstolen, i det retten udtalte: "Arbejdsretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at antage, at den overenskomst, som 3F varslede konflikt på grundlag af, og som Solesi efter forhandlinger tiltrådte, er i strid med EU-retten eller af anden grund er ulovlig."

Endelig anfører Arbejdsretten, at det er fagforbundet selv, der skal modtage den bodsbetaling, som det udenlandske selskab skal betale – også for så vidt angår de uorganiserede medarbejdere. Et af de grundlæggende hensyn bag reglerne - at undgå social dumping - vil ellers ikke kunne opnås. Arbejdsretten fandt således ikke, at dette forhold stred med den negative foreningsfrihed.
Sammenfattende idømtes Solesi til at betale 14 mio. kr. i bod til 3F med henvisning til det såkaldte differenceprincip, dvs. virksomhedens besparelse med tillæg af et pønalt element.

Bird & Bird bemærker

• At fagforeninger forsat lovligt kan konflikte sig til en overenskomst med udenlandske virksomheder, så længe de almindelige konflikt- og varslingsregler overholdes.
• At en bestemmelse om opsat løn i en Laval-overenskomst ikke i sig selv anses for ulovlig eller i strid med EU-retlige principper.
• At det fortsat er uafklaret, om der kan iværksættes sympatiblokade til støtte for et krav om indgåelse af tiltrædelsesoverenskomst med en højere mindsteløn, end hvad der gælder under den overenskomst, der tiltrædes.
• At der stilles høje krav til dokumentationen for udenlandske virksomheders betalinger i hjemlandet.
• At det forsat er uafklaret, hvornår og under hvilke omstændigheder en udenlandsk pensionsordning kan anses for sammenlignelig med den danske pensionsordning i overenskomsten.
• At en bodsbetaling til selve forbundet – der således ikke kommer de uorganiserede medarbejdere til gode – ikke er i strid med den negative foreningsfrihed.
• At det vil være vanskeligt for en udenlandsk virksomhed, der har indgået tiltrædelsesoverenskomst, at gøre gældende, at overenskomsten eller dele heraf ikke er gyldig, fordi man blev "truet" med sympatiblokade, hvis virksomheden ikke har benyttet adgangen efter arbejdsretsloven til at indbringe spørgsmål om lovligheden af anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for krav om overenskomst for Arbejdsretten.

> Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, gode råd og invitationer til events

^{1 C-341/05: Sagen drejede sig om, hvorvidt en lettisk virksomheds ret til at levere tjenesteydelser i Sverige efter EU-retten var forenelig med fagforeningens ret til at konflikte for at sikre lønmodtagerrettigheder igennem kollektive overenskomster.}