Højesteret har afsagt dom vedrørende en erhververs hæftelse for medarbejdere opsagt inden en virksomhedsoverdragelse

23 oktober 2017

Soeren Narv Pedersen; Mia Boesen

Højesteret har den 17. oktober 2017 afsagt dom i en sag vedrørende en erhververs hæftelse for krav i anledning af overdragerens retsstridige opsigelse af en tillidsmand i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Sagens faktum kort:

Medarbejderen A var ansat hos virksomhed X og var tillidsrepræsentant. Efter at X var gået konkurs, indgik konkursboet aftale med Y om at overdrage den del af virksomheden, som A var ansat i, til Y.

Y udvalgte 42 medarbejdere, som blev overtaget. A var ikke blandt de overtagne medarbejdere. Konkursboet opsagde og fritstillede derfor A den 27. december 2011, hvilket var få dage inden virksomhedsovertagelsen den 30. december 2011. A blev således ikke overtaget af Y, der havde erhvervet virksomheden.

A rejste herefter krav om løn i opsigelsesperioden, og om godtgørelse for uberettiget afskedigelse. Det bemærkes her, at der skal såkaldte "tvingende årsager" til at opsige en tillidsrepræsentant, hvilket indebærer, at der kræves "noget mere", hvis en tillidsrepræsentant skal opsiges berettiget end tilfældet er for ikke særligt beskyttede medarbejdere.

Hovedspørgsmålet i sagen var, om Y hæftede for A’s krav, når A var blevet opsagt af konkursboet og fritstillet, inden Y overtog virksomheden. Parterne var enige om, at der var tale om en virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens ("VOL") forstand.

Tidligere instanser

Retten i Glostrup anførte bl.a., at det fremgår af "Dethier-sagen"[1], at krav kan rejses mod erhververen, når arbejdstageren er afskediget af overdrageren kort før overførslen af virksomheden. I denne sag er arbejdstageren afskediget umiddelbart før overdragelsen. Retten fandt derfor, at kravet kunne stilles overfor erhververen Y.

Østre Landsret statuerede modsat, at da A's ansættelsesforhold hos Y ikke bestod på overtagelsestidspunktet, var Y efter VOL § 2, stk. 1 ikke indtrådt i konkursboets forpligtelser, og konkursboet var derfor heller ikke frigjort for sine forpligtelser over for A. Østre Landsret statuerede således, at overdrageren, dvs. konkursboet, i dette tilfælde hæftede for kravet fra A.

Højesterets dom

Højesteret deler sine præmisser op i to dele; 1) virksomhedsoverdragelsens regler og 2) den konkrete sag.

Højesteret anfører under 1) bl.a., at beskyttelsen mod uberettiget afskedigelse i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, jf. VOL § 3 omfatter alle grupper af lønmodtagere, herunder tillidsrepræsentanter, der nyder en udvidet beskyttelse mod afskedigelse, jf. herved også VOL § 4.

Højesteret henviser videre til "Bork-sagen"[2], og bemærker, at EU-Domstolen heri anfører, at hvis en arbejdskontrakt eller arbejdsforhold uberettiget er blevet bragt til ophør på et tidligere tidspunkt end overførselstidspunktet, skal medarbejderen betragtes, som om denne stadig var ansat i virksomheden på overførselstidspunktet, hvilket bl.a. bevirker, at arbejdsgiverens forpligtelser over for arbejdstagerne uden videre overgår fra overdrageren til erhververen.

På den baggrund udtaler Højesteret, at:

"Højesteret finder på den baggrund, at virksomhedsoverdragelseslovens § 2 læst i sammenhæng med § 3 må forstås på den måde, at en arbejdstager, der i strid med § 3, stk. 1, er blevet afskediget af overdrageren, kan rejse krav mod erhververen om f.eks. løn i opsigelsesperioden og om godtgørelse for uberettiget afskedigelse."

 

Der er ikke i forarbejderne til VOL holdepunkter for at forstå loven på en anden måde, når virksomhedsoverdragelsen sker fra et konkursbo, end når den sker uden for konkurs. Højesteret bemærker dog, at det i de tilfælde, hvor overdrageren er et konkursbo, ofte vil være lettere at bevise, at afskedigelsen er foretaget af økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, og dermed er berettiget.

Højesteret går herefter videre til 2) den konkrete sag, hvor Højesteret først statuerer, at det som følge af det store antal medarbejdere (42), der var blevet overdraget må lægges til grund A blev afskediget på grund af virksomhedsoverdragelsen.

Højesteret lægger endvidere til grund, at A havde bred erfaring og kunne bruges i alle funktioner i salgsdelen, hvorfor det ikke findes godtgjort, at der forelå tvingende grunde til at afskedige A, når henses til, at 42 af de hidtidige medarbejdere i virksomheden blev overtaget.

Højesteret lægger derfor til grund, at afskedigelsen af A var sket på grund af virksomhedsoverdragelsen, og fastslår, at den var foretaget i strid med VOL § 3, stk. 1. Y hæfter derfor som erhverver af virksomheden for de krav, som A har rejst.

Bird & Birds kommentarer:

Højesteret synes ikke at finde det afgørende, at ansættelsesforholdet ikke bestod på overtagelsestidspunktet, men forholder sig i stedet til, at opsigelsen var uberettiget, og konkluderer på den baggrund, at erhververen hæfter. Det tidsmæssige aspekt, som byretten bl.a. tillagde vægt ved sin afgørelse, er således tilsyneladende ikke en afgørende faktor for Højesteret.

Det må derfor kunne udeledes af dommen, at hvis opsigelsen havde været at anse for berettiget, var hæftelsen forblevet hos overdrageren (dvs. X). Dette er uanset, at opsigelsen og fritstillingen skete kort før overtagelsen.

Endvidere bemærker vi, at Højesteret staturer, at godtgørelsen for uberettiget afskedigelse kan kræves betalt af Y som erhverver af virksomheden. Heraf må kunne udeledes, at A formentlig også kan rejse kravet overfor X.



[1] EF domstolens afgørelse af 12. marts 1998, sag C-319-94,

[2] EU-Domstolens afgørelse af 15. juni 1988, sag C-101/87.

Authors

Mia Boesen

Associate
Danmark

Ring til mig på: 39141634

Søren Narv Pedersen

Partner
Danmark

Ring til mig på: +45 22 49 08 14