Forslaget til databeskyttelsesloven fremsat!

26 oktober 2017

Regeringen har nu fremsat forslaget til databeskyttelsesloven, som sammen med databeskyttelsesforordningen erstatter persondataloven fra den 25. maj 2018.

Bortset fra at der lægges op til bøder til offentlige myndigheder, indeholder lovforslaget ikke væsentlige ændringer til det forslag, der blev sendt i høring i juli.

Lovforslaget indeholder i hovedtræk følgende:

  • Bøder til det offentlige

Offentlige myndigheder skal kunne idømmes bøder, idet der i bemærkningerne til lovforslaget forudsættes et bødeloft på 4 procent af en myndigheds driftsbevilling, dog maksimalt 16 millioner kroner. 

Det præciseres, at det lavere bødeloft for offentlige myndigheder ikke gælder for private databehandlere, der behandler oplysninger for det offentlige, f.eks. en privat driftsleverandør.  

  • Behandling af personoplysninger som led i personaleadministration

     

    De nuværende regler om behandling af personoplysninger som led i personaleadministration videreføres.

     

    Der lægges i lovforslaget op til at supplere databeskyttelsesforordningen ved at tillade behandling af følsomme oplysninger som led i personaleadministration på baggrund af en interesseafvejning. Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes af arbejdsgivere til behandling af oplysninger om medarbejdere, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Reglen gælder også for offentlige myndigheder. Dette er væsentligt, da offentlige myndigheder ikke kan anvende den almindelige interesseafvejningsregel i databeskyttelsesforordningen.

     

    Videre fastslår lovforslaget, at samtykke kan anvendes som grundlag for behandling af personoplysninger i forbindelse med personaleadministration. Lovforslaget viderefører således holdningen i Justitsministeriets betænkning om databeskyttelsesforordningen på trods af, at Artikel 29-gruppen ved flere lejligheder har stillet spørgsmålstegn ved brugen af samtykke i ansættelsesforhold.  

     

  • Videregivelse af personoplysninger til markedsføring

     

    De nuværende regler om videregivelse af almindelige personoplysninger fra en virksomhed til en anden virksomhed til markedsføringsformål videreføres. Det er bemærkelsesværdigt, at man har valgt at videreføre denne regel, da reglen formentlig er i strid med persondatadirektivet/databeskyttelsesforordningen. Det bliver derfor spændende at se, om bestemmelsen overlever behandlingen i Folketinget.

     

  • Undtagelser til oplysningspligt og indsigtsret

     

    For private dataansvarlige gælder den dataansvarliges oplysningspligt samt den registreredes indsigtsret ikke, "hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv".

     

    Reglen er vigtig, da databeskyttelsesforordningen ikke indeholder nogen reelle undtagelser til indsigtsretten. Reglen kan f.eks. være relevant i forbindelse med private dataansvarliges behandling af henvendelser fra "whistleblowere" og andre interne undersøgelser - hvor opfyldelsen af oplysningspligten kan udsættes og anmodninger om indsigt afslås, mens undersøgelserne står på.

     

    Et andet eksempel på en privat interesse, der kan begrunde hemmeligholdelse af oplysninger om behandlingen, er ifølge lovbemærkningerne beskyttelse af forretningshemmeligheder.

     

    Offentlige myndigheder har ikke pligt til at efterleve reglerne i databeskyttelsesforordningen om indsigts- og indsigelsesret, hvis "den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser [..]", herunder hensynet til statens sikkerhed, forsvaret, offentlig sikkerhed og efterforskning af strafbare handlinger.

     

  • Udpegning af DPO

     

    Hjemlen i forordningen til at udvide kredsen af de virksomheder, som skal udpege en DPO, udnyttes ikke i lovforslaget.

     

  • Kategorien semi-følsomme personoplysninger udgår

     

    Oplysninger om væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold skal fremadrettet behandles som almindelige personoplysninger. Den tidligere danske særregel omkring semi-følsomme oplysninger udgår derfor helt af lovgivningen fra den 25. maj 2018.

     

  • Krigsreglen 

     

    Lovforslaget lægger op til at bløde op på den såkaldte krigsregel, som efter den nuværende persondatalov dikterer, at større offentlige registre, der indeholder personoplysninger, skal opbevares i Danmark. Fremadrettet skal Justitsministeriet efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, ”at personoplysninger, der behandles i nærmere bestemte IT-systemer, og som føres af eller for den offentlige forvaltning, alene må opbevares her i landet”.  

     

  • CPR-numre

     

    Reglerne om behandling af cpr-numre videreføres for offentlige myndigheder og private virksomheder. Dog udvides behandlingshjemlen, så behandling af cpr-numre også kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9 om behandling af følsomme oplysninger.

     

  • Behandling af oplysninger om strafbare forhold

     

    Lovforslaget viderefører reglerne om behandling af strafbare forhold for både offentlige og private dataansvarlige.

  • Aldersgrænse for samtykke til brug af informationssamfundstjenester

    Aldersgrænsen for samtykket fra børn og unge til brug af informationssamfundstjenester (sociale medier, apps m.v.) sættes til 13 år.

    Hvis barnet er under 13 år, skal samtykke gives eller godkendes af indehaveren af forældremyndigheden over barnet.

  • Afdøde personer  

     

    Lovforslaget udvider beskyttelsesområdet i databeskyttelsesforordningen til også at omfatte afdøde personer i 10 år efter vedkommendes død. Reglen kan ændres ved en bekendtgørelse.

     

  • TV-overvågning

     

    Databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. De nuværende regler i persondataloven vedrørende behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning foreslås videreført i tv-overvågningsloven.

     

  • Forældelse

     

    Forældelsesfristen for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven er 5 år. 

     

  • Samkøring i kontroløjemed for det offentlige

     

    Kravet om særskilt lovhjemmel og forudgående høring af Datatilsynet i forbindelse med samkøring af offentlige registre fjernes.

     

  • Kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre

     

    De nuværende regler om kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre videreføres.  databeskyttelseslovens kapitel 4 om videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige gælder også for behandling af oplysninger om virksomheder mv.

     

    Databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningens anvendelse af oplysninger om virksomheder kan udvides ved bekendtgørelse.

     

  • Anmeldelse til Datatilsynet af advarselsregistre, kreditoplysningsbureauer og retsinformationssystemer.

     

    Kravet om forudgående tilladelse fra Datatilsynet til advarselsregistre, kreditoplysningsbureauer og retsinformationssystemer videreføres. Området for forudgående tilladelse kan udvides ved bekendtgørelse.

     

  • Overførsel til arkiv

     

    Reglerne for overførsel til arkivering efter arkivlovgivningen videreføres.

     

  • Offentlige myndigheders behandling til nyt formål udvides

     

    Databeskyttelsesloven åbner op for, at vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren kan beslutte, at personoplysninger af offentlige myndigheder må viderebehandles til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed. Endvidere begrænses det offentliges oplysningspligt ved behandling til et nyt formål, idet den registrerede ikke i denne situation har krav på at blive oplyst om behandling til dette nye formål.

     

  • Forbud mod overførsel af følsomme oplysninger til tredjelande:

Datatilsynet kan i særlige tilfælde forbyde overførsel af følsomme personoplysninger til usikre tredjelande.  

  • Datatilsynet

     

    Den hidtidige model for Datatilsynet med et råd og et sekretariat videreføres.

     

  • Massemedier og ytringsfrihed

     

    Reguleringen af forholdet mellem persondatabeskyttelse og ytringsfrihed, herunder massemediernes forhold, reguleres som under de gamle regler i vidt omfang uden for databeskyttelseslovgivningen.

     

  • Administrative bødeforlæg

     

    Datatilsynet kan udstede administrative bødeforlæg i ukomplicerede sager. I alle andre tilfælde skal sager om straf for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne i form af bøder behandles ved domstolene.