Charge back-reglen kan ikke altid anvendes ved manglende levering af online-købte varer

23 maj 2017

Varemærkeforfalskede sko, som var købt på internettet men tilbageholdt af SKAT, kunne ikke anses for leveret. Trods klar retsstilling i lovtekst fik køber ikke tilbagekrediteret sit beløb af kortudbyder grundet modsigende specialregel i bemærkningerne til loven.  

Faktum

Forbrugerombudsmanden lagde sag an imod Nordea Bank Danmark A/S1 (Nordea), om hvorvidt Nordea efter betalingstjenestelovens § 74 var forpligtet til at tilbageføre beløb for en forbrugers to online-køb.

Forbrugeren havde købt 3 par Nike sko den 27. december 2011 og 2 par Nike sko i januar 2012. Forbrugeren havde betalt henholdsvis 1.402,10 kr. og 1.007,66 kr. online med betalingskort.

Den 18. januar 2012 meddelte SKAT, at ordren den 27. december 2011 var tilbageholdt efter anmodning fra Nike Danmark, da der var tale om varemærkeforfalskede sko fra Kina. Nike Danmark anmodede forbrugeren om tilladelse til at tilintetgøre skoene, hvilket forbrugeren accepterede.

Forbrugeren modtog senere de to par sko fra ordren af januar, som ikke var blevet tilbageholdt af SKAT, men blev oplyst, at også disse sko var varemærkeforfalskede. Skoene blev sendt ind til Nike, som destruerede dem. Nike prøvede selv uden held, på forbrugerens vegne, at forlange pengene tilbage fra sælger.

Forbrugeren kontaktede efterfølgende sin bank, Nordea, for at få tilbagekrediteret de to betalinger for fem par sko, i alt 2.409,76 kr. Nordea afviste indsigelsen med begrundelsen, at den manglende levering af de tre par Nike sko skyldtes, at skoene blev stoppet i tolden, hvilket var forbrugerens eget ansvar. Det forhold, at de to leverede par sko var falske, udgjorde en mangel men ikke manglende levering, hvorfor forbrugeren heller ikke her var berettiget til at anvende charge back-reglen.

Sø- og handelsretten:

Af forarbejderne til betalingstjenestelovens § 74 skal der ved bedømmelsen af, om levering er fundet sted, "tages udgangspunkt i det almindelige køberetlige leveringsbegreb". Vedrørende det første onlinekøb af tre par Nike sko, var der derfor ikke sket levering.

Det følger dog yderligere af forarbejderne til bestemmelsen, at såfremt en vare tilbageholdes i tolden, fordi den ikke lovligt kan indføres i Danmark, "har kortudsteder ikke pligt til at tilbageføre betalingen, uanset at levering ikke har fundet sted".

Sø- og handelsretten fastslog herefter:

"På denne baggrund finder vi ikke, at der er grundlag for at pålægge en kortudsteder at tilbageføre betalingen i denne situation".

I henhold til det andet køb af to par Nike sko var spørgsmålet, hvorvidt levering havde fundet sted, når der var bestilt ægte vare men leveret en kopivare. Domstolen fandt, "at den omstændighed, at de leverede par sko ikke er originale Nike sko, men kopivarer, må karakteriseres som en mangel".

"Levering af mangelfulde varer kan imidlertid ikke sidestilles med manglende levering", og de to par Nike sko var derfor ikke omfattet af begrebet "manglende levering" i betalingstjenestelovens § 74, stk. 1, nr. 2’s forstand.

Det faktum, at forbrugeren frivilligt havde afleveret de pågældende sko til destruktion hos originalproducenten Nike, kunne ikke sidestilles med, at forbrugeren havde undladt at modtage de bestilte varer.

Nordea blev således frifundet fra at skulle tilbagekreditere forbrugeren betalingen for begge onlinekøb.  

Bird & Birds kommentarer

Afgørelsen behandler to interessante problemstillinger vedrørende charge back-reglen.

Selvom forbrugeren i god tro havde købt Nike sko, og sælger bevidst valgte at sende kopivarer til forbrugeren, havde levering alligevel fundet sted. Hvorvidt levering af en kopivare skal ses som manglende levering eller mangelfuld levering, må på baggrund af retspraksis foretages ud fra en konkret vurdering givet sagens faktiske omstændigheder.

Pengeinstitutankenævnet har tidligere i en næsten tilsvarende sag, 216/2006, bedømt levering af forkert vare som at udgøre manglende levering. I sagen havde kortindehaver bestilt 34 stk. 2 GB USB sticks af en sælger i Spanien og betalt med VisaDankort. De leverede USB sticks havde kun 32 Mb hukommelse i stedet for de lovede 2 GB, og der var på hvert kort påklistret et 2 Gb mærke. I den konkrete sag lagde pengeinstitutankenævnet til grund, at de modtagne kort var forfalskninger og derved ubrugelige til den planlagte anvendelse. Forholdet var under disse omstændigheder omfattet af Forbrugerombudsmandens retningslinjer om fjernsalg, og den bestilte ydelse ansås for ikke leveret.

Modsvarende er praksis tydelig i henhold til køb af fx billetter, hvor levering af selve billetten er sket, men selve ydelsen ikke bliver afholdt grundet udsteders konkurs. I sådan tilfælde anses levering for sket, jf. Pengeinstitutankenævnets afgørelse 226/2004 (ikke tilbageførsel af betaling for billet til musikfestival) og 465/2008 (ikke krav på tilbageførsel af betalt beløb til flybillet, selv om flyselskab gik konkurs).

Afgørelsen indeholder et interessant spørgsmål vedrørende lovgivningen i lovens forarbejder. Betalingstjenestelovens § 74, stk. 1, nr. 2, er i sin ordlyd ret tydelig. "Ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument, skal betalers udbyder… straks kreditere betalers konto, hvis betaler gør en af følgende indsigelser gældende:...

2) at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret"

Alene ud fra lovteksten ville retsstillingen være klar, da skoene tilbageholdt i tolden, aldrig blev leveret, og forbrugeren derfor efter betalingstjenestelovens § 74, stk. 1, nr. 2, burde havde ret til at få beløbet tilbagekrediteret.

Det interessante ved afgørelsen er, at domstolen lægger vægt på, at man i bemærkningerne til loven har fastsat en specialregel vedrørende tilbageholdelse af varer i tolden af SKAT. I bemærkningerne pålægges risikoen, for at varer tilbageholdes af SKAT, forbrugeren. I bemærkningerne fastsættes således en specialregel, som modsiger den almindelige lovtekst.

Det er tvivlsomt, om fastsættelsen af en sådan specialregel i bemærkningerne er i orden, og det kunne være interessant med en anke til Højesteret.

 

 

 

 

1Repræsenteret af Finansrådet Danske Pengeinstitutters Forening