EU-generaladvokat åbner op for, at ansatte kan forbydes at gå med religiøs hovedbeklædning på arbejdspladsen

Den 30. maj 2016 afgav Generaladvokat Juliane Kokotts sit forslag til besvarelse af det præjudicielle spørgsmål i sag C-157/15.

Baggrund 

Sagen drejer sig om en muslimsk kvinde, Samira Achbita, der blev ansat som receptionist ved vagt- og sikkerhedsfirmaet G4S Secure i Belgien i februar 2003. 

G4S Secure havde en uskreven regel om, at arbejdstagere ikke måtte bære religiøse, politiske eller filosofiske symboler under arbejdet. Denne regel blev – med samarbejdsudvalgets godkendelse – den 13. juni 2006 indføjet officielt i G4S' arbejdsregulativ med følgende ordlyd:

"Det er arbejdstagerne forbudt på arbejdspladsen at bære synlige tegn på deres politiske, filosofiske eller religiøse overbevisning og /eller at gennemføre ritualer i henhold hertil".  

Samira Achbita havde i april 2006 meddelt ledelsen, at hun ville begynde at bære hovedtørklæde i arbejdstiden, hvorpå G4S meddelte hende, at dette var i strid med virksomhedens princip om neutralitet. Da hun efter en sygeperiode vendte tilbage i juni 2006 – fortsat med hovedtørklæde – blev hun afskediget af G4S på grund af sin faste hensigt om som muslim at bære islamisk hovedtørklæde.  

Samira Achbita anlagde på baggrund heraf en erstatningssag mod G4S med henvisning til førnævnte direktiv om forskelsbehandling, her på grund af religiøs overbevisning. G4S blev frifundet i de to første instanser, hvorefter sagen nu verserer ved den belgiske Hof van Cassatie, der altså nu har stillet EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål.

Udgangspunktet er, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle sine medarbejdere på bagrund af religion, politisk overbevisning el. lign. Ved Føtex-dommen (U2005.1265H) slog Højesteret dog fast, at det ikke var ulovlig indirekte forskelsbehandling at nægte en ansat at bære religiøst begrundet hovedtørklæde, fordi virksomheden havde en skriftlig formuleret personalepolitik, der klart beskrev beklædningsreglementet, og som arbejdsgiveren konsekvent håndhævede.

EU-generaladvokatens udtalelse

EU-generaladvokaten Juliane Kokotts indleder sin udtalelse med at opsummere det stillede spørgsmål i henhold til den konkrete sag således:

"Må en privat arbejdsgiver forbyde en arbejdstager med muslimsk tro at bære hovedtørklæde på arbejdspladsen? Og må arbejdsgiveren afskedige hende, fordi hun nægter at tage hovedtørklædet af på arbejdspladsen?

Det centrale spørgsmål er ifølge Generaladvokaten om forbuddet hos G4S udgør en direkte eller en indirekte forskelsbehandling, i det forskellige nationale instanser og Kommissionen i den foreliggende praksis har været splittet i dette spørgsmål. 

Generaladvokat udtaler, at der ikke foreligger nogen direkte forskelsbehandling på grund af religion, når en arbejdstager med muslimsk tro forbydes at bære hovedtørklæde på arbejdspladsen, såfremt dette forbud er baseret på en generel intern virksomhedsregel, der forbyder synlige politiske, filosofiske og religiøse symboler på arbejdspladsen, og ikke på stereotyper eller fordomme over for en eller flere bestemte religioner eller over for religiøse overbevisninger generelt.

Dog udtaler Generaladvokaten, at der i det foreliggende tilfælde kan være tale om indirekte forskelsbehandling, da forbuddet risikerer at ramme særligt muslimske kvinder hårdere. 

Hernæst undersøger Generaladvokaten om den indirekte forskelsbehandling er lovligt begrundet. Indirekte religiøs ulige behandling kan være sagligt begrundet i et ethvert legitimt mål, når blot den omtvistede foranstaltning – her: forbuddet mod synlige politiske, filosofiske og religiøse symboler – er hensigtsmæssig og nødvendig for at opfylde de pågældende mål. Et erhvervsmæssigt krav skal med andre ord blot være udtryk for et legitimt mål og dermed udgøre en objektiv begrundelse, der kan begrunde en ulige behandling på grund af religion. De erhvervsmæssige krav skal ikke nødvendigvis være fastsat af medlemsstaterne ved love og dekreter, men kan være fastsat ved interne regler, som tilfældet er her.

Dog skal undtagelsen alligevel fortolkes strengt ifølge Generaladvokaten, i det der skal være tale om et "regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav". Arbejdsgiveren skal dog indrømmes et forretningsmæssigt skøn, der i sidste ende har sit grundlag i den grundlæggende ret til at oprette og drive egen virksomhed. Generaladvokaten udtaler således:

" (…) kan en arbejdsgiver også i øvrigt inden for rammerne af en virksomhedspolitik, som denne måtte have fastsat, pålægge arbejdstagerne at forholde sig og klæde sig på en bestemt måde på arbejdspladsen. Det gælder i særlig grad, når de pågældende arbejdstagere – som Samira Achbita i det foreliggende tilfælde – under udøvelsen af deres aktiviteter regelmæssigt har direkte visuel kundekontakt."

Mens en arbejdstager ikke kan efterlade sit køn, sin hudfarve, sin etniske oprindelse, sin seksuelle orientering, sin alder eller sit handicap »i garderoben«, når vedkommende træder ind i arbejdsgiverens lokaler, kan der altså ifølge Generaladvokaten med hensyn til den pågældendes religionsudøvelse på arbejdspladsen imidlertid forlanges en vis tilbageholdenhed, hvad enten det drejer sig om religiøs praksis, religiøst motiveret adfærd eller – som i den foreliggende sag – om den pågældendes beklædning. 

Om end Generaladvokaten således også udtaler, at det i sidste ende tilkommer den nationale ret at finde ‎en rimelig balance, hvor religionsfriheden bliver afvejet i forhold til modstående hensyn, åbner Generaladvokaten med sin udtalelse samtidig op for, at barren for de modstående hensyn sænkes ved denne vurdering. Generaladvokaten konkluderer således, at:

"Sammenfattende kan et forbud som det, G4S har fastsat, anses for et regulært, afgørende og legitimt erhvervsmæssigt krav som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/78 der som udgangspunkt kan begrunde ulige behandling – uanset, om denne er af direkte eller indirekte karakter – på grund af religion, forudsat at proportionalitetsprincippet overholdes."

Bird & Birds bemærkninger:

Det skal først og fremmest bemærkes, at Generaladvokatens forslag til afgørelse ikke er bindende for EU-Domstolen.

Generaladvokaten har til opgave fuldstændig uafhængigt at foreslå Domstolen, hvorledes den pågældende sag skal afgøres.

Ofte følger EU-Domstolen dog Generaladvokatens henstilling, hvorfor det formentlig kan forventes, at EU-Domstolen vil give den Belgiske Domstol nogenlunde samme svar.

Hvis EU-Domstolen følger Generaladvokatens forslag, vil dommen cementere en retsstilling, der indtil nu har været en smule usikker, og ikke mindst l i de enkelte medlemsstater. Den vil åbne op for en bredere anvendelse for danske virksomheders mulighed for at implementere og håndhæve en beklædningspolitik, der er udarbejdet på et sagligt og objektivt grundlag.

Bird & Bird vil følge op på sagen, når der foreligger en ‎afgørelse fra EU-Domstolen.