Internet hyperlinks udgør ikke en ophavsretlig krænkelse

18 april 2016

Et hyperlink til en hjemmeside, som har offentliggjort billeder uden ophavsmandens samtykke, udgør ikke i sig selv en overtrædelse af de ophavsretlige regler. Men vil der kunne statueres medvirken for "hyperlinkeren"? Læs med her.

Den belgiske generaladvokat Melchior Wathelet foreslår i sin anbefaling til afgørelse af sag C-160/15, forelagt EU-Domstolen, at hyperlinks til indhold på andre hjemmesider, der uden ophavsmandens samtykke har offentliggjort materiale, ikke udgør en ophavsretlig krænkelse.

Den konkrete sag opstod i Holland, hvor hjemmesiden GeenStijl.nl havde lagt et hyperlink på deres hjemmeside til den australske side Filefactory.com, hvor det var muligt at se billeder af den hollandske kendis Britt Geertruida Dekker, taget af Playboy Magazine. Filefactory.com havde ikke indhentet Playboy Magazines samtykke til at vise billederne.

GS Media BV, den ansvarlige operatør af Geenstijl.nl, nægtede efter gentagne opfordringer fra rettighedshaverne til billederne1 at fjerne hyperlinket fra deres hjemmeside.

Det er i sagen uomtvistet, at offentliggørelse af billederne på Filefactory.com selvstændigt var i strid med rettighedshavernes ophavsret, og Filefactory.com fjernede også billederne efter opfordring fra rettighedshaverne. Ligeledes gjorde Imageshack.us, der også havde offentliggjort billederne uden samtykke fra rettighedshaverne.

Den hollandske højesteret, Hoge Raad der Nederlanden, konstaterede, at det ikke var muligt, ud fra EU-Domstolens tidligere præjudicielle afgørelser om hyperlinking i sagerne Svensson and Others (C/466/12) og BestWater International (C-348/13), at træffe en afgørelse i sagen.

Af denne grund blev EU-Domstolen anmodet om at tage stilling til, om artikel 3(1) i direktiv (2001/29/EC)2 kan medføre, at hyperlinking til en anden hjemmeside, opereret af en uafhængig tredjepart, som er tilgængelig for den brede offentlighed, der har offentliggjort materiale i strid med en ophavsmands rettigheder, er i strid med EU-retten.

Generaladvokaten understreger i sit forslag til afgørelse af 7. april 2016, at der fortsat gælder den klare hovedregel, hvorefter alle kommunikative handlinger vedrørende ophavsretligt beskyttende værker som udgangspunkt skal godkendes af ophavsmanden. Han mener dog ikke, at hyperlinks må antages at falde under denne beskyttelse.

Det begrundes bl.a. i, at hyperlinks, der både direkte og indirekte leder til værker, der er immaterialretligt beskyttet, ikke udgør selve krænkelsen, da værkerne allerede er blevet gjort tilgængelige for offentligheden. Hyperlinket muliggør udelukkende en større spredning af det ophavskrænkende materiale.

Herudover bemærkes det, at en retsstilling, hvor hyperlinking ville være en overtrædelse af loven, vil have en skadelig virkning på internettets grundlæggende opbygning, eftersom internetbrugere i så fald vil afholde sig fra at benytte hyperlinks af frygt for efterfølgende juridiske sanktioner mod dem.

Det er altså lovligt at linke til i forvejen offentliggjort materiale uden dermed at krænke andres ophavsrettigheder, selvom det måtte vise sig, at indholdet er offentliggjort uden rettighedshaverens tilladelse. Man kan altså ikke siges at være objektivt ansvarlig for sine links, selvom de måtte linke til noget ulovligt.

Udover ovenstående stillede den hollandske højesteret også spørgsmål om, hvorvidt det er i strid med EU-retten at linke, hvis "hyperlinkeren" bør være klar over, at der linkes til materiale, som er offentliggjort på ulovlig vis. Altså om man kan straffes for medvirken.

Generaladvokaten indtager den position, at det ikke kan antages at være omfattet af direktiv (2001/20/EC), art. 3(1), at man linker til materiale på hjemmesider til trods for, at "hyperlinkeren" er eller bør være klar over, at det ikke er foregået med ophavsmandens samtykke.

Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om dette standpunkt også er korrekt.

Såfremt der medvirkes til en lovovertrædelse, vil man efter de danske regler om medvirken kunne argumentere for, at der bør straffes – dog kun såfremt man er i ond tro, dvs. har forsæt til handlingen.

På den anden side kan det dog anføres, om der overhovedet bør være tale om medvirken, eftersom materialet allerede er blevet offentliggjort. Det vil være et spørgsmål om, hvor man sætter barren for medvirken.

Det vil vise sig, om EU-Domstolen følger Generaladvokatens forslag.

Udover ovenstående vil afgørelsen også have betydning for Kommissionens 'Digital Single Market', eftersom mulighederne for at kunne håndhæve sine rettigheder som ophavsretshaver intensiveres samtidig med, at det bliver endnu mere relevant at have stærke forbindelser – forbindelser, der udgøres af hyperlinks i den online verden.

BEMÆRK! EU-domstolen har d. 8. September 2016 afsagt endelig dom i sagen. Domstolen fulgte ikke generaladvokatens forslag til afgørelse! Læs mere her.

 

1 i) Sanoma Media Netherlands BV, der er udgiver af Playboy, ii)Playboy Enterprises International Inc. og iii) Britt Geertruida Dekker

2 Direktiv af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet