Jeg er senior counsel i vores danske IP-team i Danmark og har stor erfaring i at rådgive klienter om internationale retsforhold, herunder indenfor IP.

Jeg er specialiseret i internationale sager indenfor IP- og it-området, hvor jeg blandt andet rådgiver om ophavsret, markedsføringsret, varemærkeret, forbrugerret, medie- og entertainmentret samt it- og teleret.

Jeg bistår vores klienter med transaktioner (kontraktskoncipering og forhandling) indenfor blandt andet mediebranchen (herunder med tv-distributions-, licens-, transmissions-, og produktionsaftaler både på vegne af TV-selskaber, -distributører og produktionsselskaber). Herudover bistår jeg vores klienter med tvistløsning i sager indenfor IP- og medieret, herunder tvister vedrørende clearing af rettigheder, tvister vedrørende kontrakter, tvister med forvaltere af ophavsrettigheder, øvrige tvister om ophavsrettigheder samt varemærke-, markedsførings- og injuriesager og sager om presseetik. Jeg rådgiver også vores klienter indenfor mediebranchen om regulatoriske anliggender.

Før jeg startede med at arbejde i Bird & Bird, har jeg praktiseret jura i USA i en årrække. Jeg har en LL.M. grad fra University of the Pacific, McGeorge School of Law samt en californisk advokatbestalling. Gennem mine år i USA specialiserede jeg mig i at rådgive virksomheder om dansk-amerikanske retsforhold, hvor jeg ikke mindst bistod danske klienter (ofte teknologibaserede virksomheder) med amerikanske interesser i forbindelse med etablering af en amerikansk selskabsstruktur under skyldig hensyntagen til kommercielle, skattemæssige samt ansvarsbegrænsningsmæssige aspekter. Jeg bistod også løbende klienter med koncipering og forhandling af kommercielle kontrakter, samt med tvistløsning, herunder med instruktion og tilsyn med procedureadvokater antaget på klienternes vegne. Jeg drager fortsat nytte af den erfaring, jeg opnåede i de år, jeg arbejdede i USA, i sager vedrørende dansk-amerikanske eller amerikansk-danske juridiske forhold.

My uddannelse
  • Aarhus Universitet - Kandidat i jura
  • LL.M., University of the Pacific, McGeorge School of Law
Mine bestallinger
  • Medlem af Advokatsamfundet siden 1999
  • Attorney at Law (møderet i Californien), 2003
  • Møderet for landsretten siden 2004